Pizza på den sundere måde..

Chokolade proteinkage

2014-01-03 20.03.01
Udover pizza så blev min kæreste også forkælet lidt med denne lækre proteinkage, han er en heldig mand hva? .. Jeg kan godt lide at man har nogle sunde alternativer stående så man har dem når lækkersulten melder sig, og det egner proteinkage og dadelkugler og ligende sig fantastisk til! 🙂 … Dette bliver en “cirka-opskrift” – Så brug den som inspiration!
Chokoladeproteinkage
2 store æbler
Lidt vanillepulver
Vand.
1-2æg
1 spsk vanille proteinpulver
2 spsk chokolade proteinpulver
ca. 1 dl havregryn (malet til mel)
ca. 0,5 dl havregryn
1 tsk bagepulver
0,5-1 dl kokos (det almindelige)
Lidt olie (smagsneutral)
1-2 spsk Cacao Nibs
2-3 spsk god kakao pulver.
1 tsk kanel.
1 tsk vanillesukker/0,5 tsk vanillepulver
Evt.  hakket Mørk chokolade.
Evt. hakkede nødder.

Først laver du en æblemos af de to æbler, vand og vanillepulver – Det skal koge ca. 20 min, hvorefter at du hælder vandet fra og blender det med en stavblender.
Lad æblemosen køle lidt af i en skål.
Tilsæt kanel, kakao,bagepulver, vanillesukker/vanillepulver, cacaonibs og proteinpulver.
Rør derefter olie, æg og evt.  hakket chokolade/nødder i.
Tilsæt til sidst havregrynsmel, havregryn og kokos indtil det har den ønskede konsistens.
Kom dejen i en tærteform med bagepapir.
Bag kagen ca. 20-25 min (ovne er forskellige – så hold øje med den)
Du kan evt. lave en glasur af chokoladeproteinpulver, kakao og vand.
Server med skyr, frugt og bær.

Hvad er jeres yndlings sunde alternativer? 
Knus Maya <3

   

6 kommentarer

  • Du får altid den mad du laver til at se så lækker ud! Mit mad ligner oftest en kompostbunke når jeg tager billeder af det 😛 Men det smager heldigvis godt – jeg har bare ikke tiden eller kreativiteten til at lave flotte foodpics 😀

    Tak for god inspiration og gode blogindlæg!
    Hilsen Nana Regalah
    http://www.nana-regalah.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Maya

      Hej Nana 🙂 ..
      Hvor er du bare sød! 🙂
      Jeg ved ikke helt hvorfor, men det er som om at maden smager lidt bedre når den ser fin ud, jeg tænker meget i farver og at man også spiser med øjnene ! 🙂 ..
      Jeg har i perioder haft “manglende appetit” – men det hjælper meget hvis man har lavet noget der ser så lækkert ud at man ikke kan lade med at spise det med det samme! 🙂 ..
      Folk tror at jeg bruger lang tid på at stå og lave små kunstværker, det gør jeg slet ikke…Det er virkelig bare sådan: “Hvad har jeg?”” Hvad har jeg lyst til?” – Også ligger jeg det bare på tallerkenen – Nu kan jeg slet ikke få nok af det… Gid der var noget der hed mad-kunst – så ville jeg gå i de baner som karriere mulighed…. Det er der måske også… Ej, det er måske også lidt overdrevent 😀 !
      Men jeg synes at det gør maden meget mere indbydende at se på, specielt på bloggen – og måske det kompensere for den dårlige kvalitet af billeder – (iphone billeder) – Men, jeg er netop ved at kigge på spejlrefleks kameraer, så i den nærmest fremtid kommer der forhåbentligt pænere billeder! 🙂

      TUSINDE TAK fordi at du følger med på min blog! 🙂 Følger også med hos dig med stor glæde!
      Sov dejligt.
      Hilsen Maya 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Den så jeg på insta! Og fik meget lyst til dessert – din lokker 😉

    Det endte faktisk med at jeg fandt et par af mine banan/choko muffins fra fryseren og nød dem, sunde desserter er bare det bedste når man har en sød tand! Jeg skal klart prøve din version af en choko proteinkage næste gang. Den kan vel fint bages som muffins? Det er min erfaring at de er nemmere at gemme og fryse ned, ellers forsvinder kagen overraskende hurtigt 😉

    Knus!
    thewonderwomanwannabe.blogspot.com

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Maya

      Hej Søde 🙂
      Jeg tænkte at jeg hellere måtte dele opskriften med jer, det andet er sådan lidt “SE NOGET LÆKKERT – I MÅ IKKE SMAGE!” …. 😀 – For det må i gerne..
      Opskriften er ret enkel, og kan nemt udbygges endnu mere… jeg synes ret godt om æblemosen som grundingrediens – ligesom man kan bruge bananer , dadler eller ligende 🙂 ..
      Jeg vil give den endnu mere gas med kakao, cacao nibs og chokolade (som jeg havde undladt) næste gang, så det blev en rigtig chokolade bombe! 🙂
      Jeg havde desværre ikke mandler – det bruger jeg ellers ALTID – evt. malet til mel. – If you don’t have what it takes, take what you have and make it work! 🙂
      Der ligger flere kage opskrifter herinde og maaaange muffins – især banan muffins er gode – mums.
      Selvfølgelig kan du bruge denne opskrift som et udgangspunkt til muffins 🙂 …
      Ja – Muffins er bedre at fryse…Burde jeg nok have gjort.
      Nu er min kæreste taget afsted, ellers plejer sådan en kage hurtigt at få ben at gå på, men der er en halv endnu! 😛 (Efter han tog 3 stykker i går… 😛 )
      Knus :*

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hvor ser den god ud Maya, skal helt sikkert prøves!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Pizza på den sundere måde..