Årets første fedtprocentmåling ~ Januar

Godmorgen.. & åh nej.

2014-01-04 10.01.29

Godmorgen søde mennesker. Det er lørdag, solen skinner, jeg var tilmeldt et af mine yndlingshold i Fitness  – men åh nej…  Jeg vågnede SNOTHAMRENDE forkølet, tung i hovedet og med lidt ondt i halsen! Åh nej, åh nej… Jeg har da SLET ikke tid til at være syg, og nu gik det jo lige så godt med min træning!  ØV!!

Jeg er ret sikker på at forkølelsen er blevet indfanget som følge af min meget lange løbetur i mandags (hård træning mindsker immunforsvaret et par timer) og efterfølgende nytårsaften, hvor jeg gik hjem i strømpesokker, fordi stiletterne var for høje og smerterne umenneskelige. Dermed er min forkølelse helt selvforskyldt, hvis det er altså er derfor.. Måske er den bare indfanget i køen i rema 1000, eller måske er  den indfanget som følge af at jeg nærmest aldrig drikker og dermed heller ikke fik mine 8 timers søvn.  Ja – der er mange muligheder, og måske er det også ligegyldigt hvordan den er opstået, nu er den der i hvert fald.  Jeg mærkede det i går aftes og gik derfor tidligt i seng, måske det kunne soves væk..
Skal det svedes væk? – NEJ. Ikke hvis du spørger mig, jeg bliver faktisk en smule forarget eller i hvert fald meget uforstående overfor når nogen træner når de har sygdom i kroppen. Måske er det fordi jeg læser til sygeplejerske og derfor ved at kroppen har brug for hvile til at komme sig. Der er intet belæg for at man kan svede sygdommen ud af kroppen, og jeg tror kun på at man kan gøre det værre og i værste fald varer sygdommen længere end den ellers ville have gjort, ergo når man er syg så skader træning mere end det gavner.  Når man snakker om selve træningen, så forstår jeg det heller ikke.  Når man er syg så er der nemlig ikke særlig gode betingelser for at man hverken bliver stærkere eller hurtigere…
Som jeg skrev kunne min sygdom skyldes hård træning, og her tænker jeg på det man kalder for det “åbne vindue”, Det åbne vindue betyder at ens immuforsvar kan være svækket i op til 3-72 timer efter hård træning, altså at den hårde intensitet øger risikoen for at blive syg.
Hvis man har feber så er træning helt udelukket i følge mig, men hvis man kun er lidt syg fx. forkølelse så kan man måske træne meget let, fx. en lang gåtur eller en tur på den almindelige cykel. Jeg kan jo kun sige hvad der virker for mig, og det er hvile, selvforkælelse og lidt frisk luft. Det vigtigste er jo at du lytter til DIN krop og dens signaler – og det samme gør jeg! 🙂

Jeg ville også lige dele opskriften på min lækre morgenmad 🙂 
Proteinpandekage: 
1 æg, 1 banan, 1 spsk proteinpulver (vanille) og 1 spsk havregryn.
Blend det sammen og steg på panden med smør.
Dertil: en kiwi,  vindruer, gojibær, hindbør og granatæblekerner…

Træner du når du er syg?
Bedste råd til forkølelse? 

God lørdag! <3
Hilsen Maya

   

8 kommentarer

  • Jeg er enig med dig i at man ikke skal træne når man er syg, jeg har prøvet det, og der går bare endnu længere tid, før man er frisk igen 🙁 Jeg er sjovt nok også selv blevet syg i dag, og jeg tror helt sikkert, at det for mig har noget at gøre med, at jeg drak nytårsaften, da jeg drikker alkohol meget sjældent.. Jeg tror på, at det eneste, der hjælper, er en varm dyne, noget varmt at drikke og så håndsprit 😉 God bedring!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Maya

      Hej Charlotte!
      ØV hvor træls! 🙁 ..
      Ja – det synes jeg nemlig også at der gør! :-/ ..

      Jeg tænker det samme, jeg drikker yderst sjældent.
      Så kombinationen af en lang løbetur (17km), alkohol, manglende søvn og kulde på vejen hjem…. Det er måske lige dét… Og det passer også nogenlunde med tiden… Det kom snigende i går aftes nemlig!

      Også god bedring til dig søde 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Prøver så vidt muligt IKKE at træne, når jeg er syg, men er det over en længere periode kan det virkelig være svært at holde sig væk fra fitnesscentret! Men jeg oplever gaaaaang på gang at blive syg, når jeg påbegynder et hårdt træningsprogram .. det er som om min krop ikke kan klare det. Nu er jeg dog begyndt at spise forskellige vitaminer .. og har ikke været syg i lang tid 🙂

    God bedring!

    Nina
    http://www.ninaneerdal.blogspot.dk – en blog om fitness, kost og vægttab

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Maya

      Hej Nina 🙂
      Sådan har jeg det også. Men jeg holder altid fri helt indtil jeg er rask måske endda en dag ekstra 🙂 … Men så savner jeg virkelig også fitness!
      Jeg tror heldigvis ikke at denne forkølelse er så slem, kan sagtens trække vejret igennem næsen 🙂 måske har jeg taget det i opløbet 🙂 …
      Var også begyndt med lidt vitaminer, men er lidt dårlig til at huske det 🙂 ..

      Tak 🙂
      Hilsen Maya !

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Helene Høgh Sørensen

    Hej Maya!
    Jeg kan ikke holde mig i ro, og træner derfor alligevel. Jeg oplever faktisk, at det går hurtigere over, hvis jeg træner?…. Hvilket jo kun er skønt 🙂
    spis en masse stærk mad, det plejer at “rense snottet ud”…
    Og god bedring 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Maya

      Sådan er din krop så 🙂 – Det er min bestemt ikke 🙂 ..
      Gåture, oprydning og rengøring holder jeg mig til 🙂 ..
      Tror dog ikke at det er så slemt som først antaget 🙂 !

      Tror jeg ikke der er noget belæg for 🙂 hehe!
      Tak 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Decideret syg træner jeg ikke, men forkølet uden feber synes jeg faktisk det er dejligt at træne, da forkølelsen “letter” imens. Kræver bare lidt mere hvile bagefter 🙂
    Håber du er blevet rask igen 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Maya

      Hej søde.
      Jeg træner ikke når forkølelsen er på højdepunktet i hvert fald 🙂 – Nok også fordi at jeg næsten altid får feber når jeg er i forkølet.
      I dag er jeg nogenlunde frisk, er stadig lidt snottet, men overvejer lidt let træning i dag !:) ..
      Så det hjælper på det!
      Håber alt er vel i Afrika 🙂
      Knus!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Årets første fedtprocentmåling ~ Januar