Made with love ~ Glutenfri granola (müsli)

Når en gluten intolerant spiser ude….?

2014-01-15 12.07.53Jeg elsker at spise ude, måske fordi at det betyder at jeg selv slipper for at lave mad, eller fordi at det bare altid er ekstra hyggeligt og man bare kan sidde og fordybe sig i samtalen og lækker mad! Selvom jeg er på SU så er det at spise ude noget som jeg prioritere i mit budget, så jeg i hvert fald er det cirka én gang i måneden.  I går skulle jeg ud at spise med min veninde og jeg havde virkelig glædet mig til at vi skulle have lidt venindetid.  Denne aften var dog lidt anderledes end ellers, fordi jeg må jo ikke indtage gluten – og hvad bestiller man så?… Jeg skriver dette indlæg fordi det altså ikke bare er en leg at leve glutenfrit, det kan være lidt besværligt, dermed ikke sagt at jeg ikke er klar på udfordringen! 🙂
Jeg vil selvfølgelig gerne understrege at jeg ikke er diagnosticeret gluten intolerant, men at min diætist Gitte mener, at jeg har symptomer på det, derfor lever jeg i en periode uden gluten. Derudover prøver jeg også at sætte mig ind i alle de andre aspekter end bare kosten ved, at have en intolerance overfor en fødevare.

Jeg havde forinden ringet til restauranten to gange, første gang for at høre om de havde noget specielt, det havde de ikke. Anden gang ringede jeg for at høre om der var gluten i karrysuppen, men det var der…. Så kunne jeg vidst ikke tillade mig at ringe mere.. Det ville virkelig vær en fordel hvis de markerede på menukortet om der var gluten i, det synes jeg der burde være krav om. Nå.
Vi kom glade til restauranten og var klar til en hyggelig aften, vi fik menukortet og der sad jeg så…. Jeg vidste ærlig talt SLET ikke hvad jeg skulle bestille. Alle café menuer var udelukket, og jeg synes ikke lige at budgettet var til bøffer, det burde jeg nok have valgt.
Valget faldt på en omelet, normalt serveret med rugbrød, hvilket jeg selvfølgelig ikke skulle have, i stedet blev den serveret med pommes. Jeg havde læst på nettet at der KAN være gluten i pommes, men jeg tog nok lidt chancen, var for sulten til at lade dem ligge.  Det gør jeg nok ikke en anden gang… Spiser normalt heller ikke pommes, kun når jeg er ude!
Maden var super lækker og selskabet fantastisk, men alligevel var det som om der var noget der ikke var som det skulle være. For det første følte jeg mig helt vildt til besvær fordi at tjeneren måtte 3 gange i køkkenet for at spørge, for det andet så havde jeg svært ved at nyde maden fordi jeg var bange og mistroisk for om der var gluten i. Jeg endte også med at få lidt ondt i maven, måske var det indbildsk fordi jeg var så bange for at få ondt i maven, måske var der virkelig gluten i, eller måske var dét noget helt andet der var skyld i mavepinen.   Jeg synes at det er gået super nemt med at holde den glutenfri-kur, men at tage på restaurant er virkelig op ad bakke. Næste gang jeg skal ud at spise vil jeg ressource endnu mere på forhånd, måske endda kigge ind på restauranten og snakke med kokken. Jeg følte lidt at jeg satte mig selv i en lidt pinlig og ubelejlig situation og det har jeg virkelig ikke lyst til. Jeg har læst om andre på nettet som faktisk direkte har følt at de takkede nej til mange sociale arrangementer og ligende, hvilket jeg sagtens kan forstå,  men sådan har jeg virkelig ikke lyst til at det skal være. Jeg vil egentligt gerne prøve at gøre mindst muligt problem ud af at skulle spise glutenfrit, så det håber jeg kan lade sig gøre.. Næste gang spiser jeg nok en bøf med grønt – uden sovs.  Så er jeg forhåbentligt fri for dårlig samvittighed og mavepine !  🙂  …

Gode råd til at spise ude som gluten intolerant? 
Hvordan forholder i jer når i spiser ude i forhold til jeres kostprincipper?

Hilsen Maya <3

16 kommentarer

  • Nk

    Det er virkelig heller ikke nemt i Esbjerg! Tit bliver det også bare salat og kylling fordi den er mest ‘sikker’. Men det er altid godt at ringe før som du gjorde 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Maya

      Nej slet ikke 🙂
      Vi var på frederik 🙂 …
      Jeg synes bare at salat og kylling er lidt kedeligt fordi det spiser jeg jo altid herhjemme… Men ja! 🙂 … Jeg vil nok prøve et andet sted næste gang.
      Jeg ved at Flammen har glutenfrit brød fx. 🙂
      Og der er det jo også nemt at spise kød + salat….
      Hvor spiser du hvis det er ? 🙂
      Knus M

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nk

      Ja okay :)! Ja det er det jo sådan det også men ofte er det bare rart at være på den sikre side da jeg ellers bliver syg i flere dage! Har faktisk været på flammen, fik også brød så det var bare super! Bones er også en mulighed, og salat fra aunt Betty!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lækkert med en omelet! 😀

    Jeg kan anbefale dig at bestille burger, tage bollen af og så bestille lidt ekstra salat ved siden af. evt ovnbagte kartofler i stedet for pommes frites, så er du sikker på der ikke er kommet mel som bindemateriale i dem 🙂

    Og så kan jeg love dig én ting: det bliver nemmere! I starten er det super uoverskueligt og man fokuserer kun på alle de ting man ikke kan spise, men der findes mange lækre naturligt fri for gluten alternative – også ude. Jeg spiser altid på thai eller vietnamesiske steder fordi de serverer risnudler og friske forårsruller i rispapir, smart ikke? 😉

    Anna – thewonderwomanwannabe.blogspot.com

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Maya

      Hej Søde 🙂
      Omelet er en klassiker – men også lidt kedeligt når man spiser så mange æg i forvejen 🙂 … Også derfor jeg gav mig selv lov til at spise pommes! Vi var trods alt ude at spise jo! 😉 ..
      Jeg har bare det indtryk at det mad man spiser helst ikke skal røres af gluten, altså man må fx. ikke bruge den samme kniv, skærebræt og sådan nogle ting…. Alternativt skulle man bestille burgeren uden brød fra en start af 🙂 … Også er det jo ikke rigtigt en burger…. 🙂 Hehe!
      Men holder mig helt klart fra pommes fra nu af – og spiser alm. kartofler! 🙂 ….
      Jeg ved ikke om det var derfor jeg fik ondt i maven, tror måske også at der var lidt pige-mave indeover! 🙂 🙂 …

      Jo det er smart!! 🙂
      Mit stam-sted – der hvor jeg altid køber salat er faktisk vietnamesisk, – plejer at få nudler – men må bestille ris næste gang. Mums… Man skal bare være sikker på at der ikke er noget i sovsen – og at der heller ikke er madladvningsfløde i!
      Men holder du dig 100 % fra gluten eller hvad? 🙂
      Knus M

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hej Maya

    Nu skal jeg selvfølgelig ikke gøre mig mega klog på det her, for jeg er hverken læge eller noget, men jeg er ret sikker på, at hvis man “bare” er glutenintolerant og ikke har cøliaki(decideret glutenallergi), så er der intet problem i at bruge en kniv, der har rørt brød, tage bollen af burgeren osv. – men prøv at snak med din diætist om det. Jeg har bare aldrig hørt, at det skulle være et problem, og jeg har selv lav tolerance over for gluten. Alternativt kan du j bare bede køkkenet om at servere burgeren uden brød og med ekstra grønt – det gør de gerne de fleste steder. Kh Trine

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Maya

      Hej Trine 🙂
      Jeg vil bare gerne være sikker.
      Ser ikke rigtigt nogen grund til at bestille burger med brød, hvis man alligevel ikke vil spise den, det var også lidt det jeg tænkte 🙂 .. Jeg ved ikke hvad min situation er lige nu. Jeg er ikke hysterisk, vil bare gerne gøre det så godt som muligt indtil jeg ved mere 🙂 …
      Knus M

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Emma

      Enig. Synes også man skal prøve at leve engang imellem og slappe af og nyde selskabet i stedet for kun at tænke på mad, mad og mad 🙂 men dermed ikke sagt det ikke er fedt at du tager udfordringen op, det synes jeg! Men når du ikke har fået konstateret direkte cøliaki synes jeg det er være at studse over hvorvidt man tager den for vidt. 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Maya

      Hej Emma 🙂
      Det synes jeg bestemt ikke at jeg gør 🙂
      Jeg bestiller noget uden gluten på en restaurant og noterer mig hvor vanskeligt det egentligt kan være! 🙂
      At bestille burger uden brød var ikke noget jeg overvejede i situationen 🙂
      Når en diætist har bedt mig undgå gluten i mindst en uge, fordi jeg har symptomer (Som er yderst generende) så gør jeg det! 🙂
      Om du synes jeg tager den for vidt, er helt op til dig.
      Jeg har bare ikke lyst til at have ondt i maven, så ja – jeg er faktisk villig til at gå ret langt i den forbindelse! 🙂

      Knus M.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Patricia

    Hej Maya

    Både min søster og mor har cøliaki. De er ramt i forskellig grad, og min mor er i et aggressivt stadie, som betyder at hun virkelig ikke må indtage gluten.
    Men at kniven ikke må have berørt gluten er hun ikke blevet advaret mod, kun at hun lige skal fjerne krummerne fra det glutenholdige…

    Når det så er sagt, kan det være rigtigt svært med gluten, for det er virkelig i mange ting… Leverpostej, pommesfrites, nogle spisesteder bruger mel i deres omeletter, sauce og meget mere…
    Det kan være pinligt at spørge så meget, men det gør dem også opmærksom på problemet, og flere og flere får øjnene op for det!

    Min mor og søster har selv brød med når de er ude at spise, også på restauranter… Mange steder vil de gerne tilberede det. 🙂
    Og ellers er der flere og flere der også har en glutenfri menu hvis man spørger efter det. 🙂

    Der ligger forresten en helsekostbutik i Flensborg som har en hel afdeling med glutenfri produkter – og dage hvor der er smagsprøver på nye produkter. Det er SÅ lækkert.
    Herhjemme er løvbjerg, Kvickly og superbest rigtig gode (men dyre!)…
    Men opdagede lige den anden dag at fakta er på vej ind i kampen!
    De bliver altså bedre og bedre herhjemme til det… 🙂

    Og så et lille ferietip til andre med cøliaki eller glutenintoleranse…
    Tyskland og specielt Italien er super gode til mad uden gluten, jep. Italien!
    Var i Firenze og det var isbarer med glutenfri vafler, små kiosker med hylder kun med glutenfri produkter, bagere der kun havde glutenfrit brød, restauranter der udover det almindelig menukort da også lige havde et menukort der ikke indeholdt gluten.
    De skilter med om der er gluten i maden , ligesom de skilter tilsætningssstoffer (ret smart faktisk).

    Forresten er der også et tilskud fra kommunen hvis man har decideret cøliaki, fordi det er så dyrt at købe glutenfri produkter.

    Nå, et lidt længere indlæg herfra. 😉

    Skriv endelig hvis du mangler tips.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Maya

      Hej Patricia 🙂
      Tak for input 🙂
      – Altså det med kniven var bare noget jeg havde læst, altså. det jeg mente var bare at det var fjollet at bestille en burger og ikke spise brødet -så kunne jeg lige så godt bestille den uden brød fra starten! 🙂 .. Men det var ikke lige noget jeg overvejede.
      MIn Rema 1000 har også en god hylde 🙂
      Tak for de gode tips 🙂
      Knus M

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Patricia

      Det med kniven var nu også mere til andre. Har på det seneste set flere tro at det skal holdes meget skarpt adskilt. (;
      Og det skal det selvfølgelig også, men det er selve bagefasen der er det vigtigste. Når brødet bages skal der være gjort grundigt rent for glutenrester…
      Der er nogle bagere som også har glutenfri brød og kager, men det bliver f.eks. alt sammen bagt om mandagen fordi køkkenet skal være helt clean. (;

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Helene Høgh Sørensen

    Hej Maya!
    Så lige i dag, at REMA 1000 har en række glutenfrie produkter, bare et lille tip 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Janne Skondin

    Burger king har glutenfrit brød til deres burgere. Hold dig til den bagte kartoffel på Jensens og Bones. De andre kartoffeltype indeholder gluten. Kommer du til Ribe, har café Quedens glutenfrit brød.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ayla

    Jeg tager mit eget brød med, de fleste steder er de helt ok med at man spiser det, også bestiller jeg retter hvor jeg er sikker på der ikke er gluten i, og ellers plejer jeg at sammensætte min egen ret (de fleste steder jeg har været er super søde) så ender altid med en tallerken med lidt forskelligt fra forskellige retter 😂🙈

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Made with love ~ Glutenfri granola (müsli)