Uge 5 ~ Min træning ~ "Motivation gets you started, discipline keeps you going"

Mayadroems mandelkage

2014-02-02 19.13.20

I går fejrede vi min mors fødselsdag – det var en skøn dag med familiehygge! Jeg fik testet mit nye kamera og jeg er simpelthen så glad for det, min familie var også noget misundelige… Især min bror spurgte hele tiden om han måtte låne det.
jeg håber at I kan se at billederne er blevet meget bedre, lige nu arbejder jeg på at billederne også bliver lidt større på bloggen, det synes jeg kunne se fint ud.  Der var et par af jer som spurgte efter opskriften på denne skønne mandelkage, så den skal i selvfølgelig få. Det er faktisk ikke første gang den er på bloggen, det er nemlig en vi ofte bruger i familien. Det er faktisk sådan en marengs-agtig bund, så man kan nemt bruge den til at lave en lækker fødselsdagskage og en lækker sommerdessert. 
Kagen indeholder sukker, men ikke gluten – synes også at det var på tide med lidt “syndigt”herinde – MUMS den er god!!

Ingredienser: 
200 g sukker
200 g hakkede mandler (med skal)
4 1/2 pasteuriserede æggehvider

Først tænder du ovnen på 175 grader.
Pisk hviderne stive og tilsæt derefter sukker og pisk lidt mere.
Vend derefter de hakkede mandler i æggehviderne.
Fordel massen i en tærteform eller en anden form (beklæd den med bagepapir)
Bag bunden i ovnen 25-30 minutter
Lad den køle helt af før du skærer den ud eller kommer fyld på.
Server med skyr, bær, nødder, flødeskum, is – eller noget helt andet… MUMS 

Knus M <3

   

6 kommentarer

  • Årh, hvor ser den lækker ud! Glutenfri kager kan sagtens være både syndige og lækre 😀
    Dejlig opskrift til fødselsdag eller middagsgæster, den gemmer jeg 😀

    Anna – http://wonderwomanwannabe.bloggersdelight.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Maya

      Den er MUMS og kan varieres på mange måder, som du kan se på mine tre opskrifter 🙂 Brug fantasien! 🙂 <3

      Knus M.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Den kage lyder bare super lækker, helt klart noget jeg skal prøve i nærmeste fremtid! 🙂
    Man kan sagtens se forskel på billederne, så investeringen har været det hele værd 😉 og jeg kan sagtens forstå din bror…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anna

    Hvor mange personer er den opskrift til?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Maya

      Hej Anna – det kommer nok lidt an på hvor meget man har lyst til at spise 🙂 men kan godt række til 4-6 personer.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Uge 5 ~ Min træning ~ "Motivation gets you started, discipline keeps you going"