Mayadroems nøddemuffins ~ Glutenfri

Chokolade drøm ~ Massere af sukker, hvede & rom!

2014-02-02 14.55.25

Forleden så I måske denne skønne kage på min Instagram(@Mayadroem): En lækker chokolade lagkage lavet helt fra bunden.  Anledningen til denne skønne kage var min mors fødselsdag, og det er også hende som står bag kagen.  Da kagen indeholder gluten har jeg desværre ikke selv smagt den, men min mor havde lavet skønne kokosmakroner til mig i stedet.
Jeg  kunne høre på min families “Uhmmm” og “muuuums”‘er, at kagen var en af de lækre. Jeg følte også at det var med en hvis sarkasme når de sagde “hvor er det synd at du ikke kan smage”, tror de i virkeligheden mente “Ærgerligt, men så er der mere til os, juhuu!!”.
.Der blev spurgt efter en opskrift, så den kommer her – Og der bliver IKKE sparet på noget som helst, det skal der også være plads til 🙂

Chokoladedrøm 
Bunde: 
5 æg
120 g sukker
125 g mel
30 g kakao
1 tsk bagepulver
50 g smeltet smør
Fyld: 
150 g mørk chokolade
3 æggeblommer
3 dl piskefløde
0,5 dl rom (måske lidt mindre!)
Pynt: 
150 g mørk chokolade
Evt. flødeskum

Først laves bundene. Dette gøres ved at piske æg og sukker i ca. 10 minutter. Halvdelen af tiden skal det piskes over et vandbad.
Smelt smørret, det må ikke blive brunt, lad det efterfølgende køle af.
I en anden skål blander du mel, kakao og bagepulver.
Si det lidt efter lidt i æggemassen sammen med den smeltede smør.
Du kan enten lave 1 stor bund som du efterfølgende deler(fx med en fiskesnørre), eller du kan som jeg foretrækker lave 3 bunde hver for sig, hvilket tager lidt længere tid.
Kom derfor hele dejen eller 1/3 del i en melstrøet springform på ca. 22 cm i diameter.
Bag bunden(ene) ved 180 grader i 30-40 min. (Prøv at stikke i dem med en nål)
Afkøl kagen og del den i 3 bunde, hvis du ikke har gjort det.
Fyldet laves: smelt chokoladen over vandbad og rør æggeblommerne i.
Vend chokolademassen i flødeskummet og tilsæt lidt rom.
Lagkagen samles.
Pynt med lidt flødeskum og/eller hakket/smeltet chokolade eller noget helt andet..  🙂
Velkommen til choko-himlen! 🙂 

Knus M

2014-02-02 15.01.00

   

4 kommentarer

  • Nydelse på det niveau skal der være plads til og sikke en lækker opskrift du der disker op med Maya! 😀 Yummi siger jeg bare 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Maya

      Muuums!
      Det skal der bestemt være plads til! 🙂 🙂
      Hvis min mave falder til ro, skal jeg helt sikkert lave den 🙂
      muuuums.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lika

    Tak, Maya – jeg skal så meget prøve den en dag. Den ser fantastisk ud!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mayadroems nøddemuffins ~ Glutenfri