Mayadroem ~ Skønne dadelbarer med peanutbutter og appelsin

Jeg elsker virkelig dadelkugler, men jeg hader trilleriet. Derfor lavede jeg det i dag som barer og det fungerer rigtig godt 🙂 .. Jeg så forleden disse skønne peanut bidder på Twinfood.dk – som inspirerede mig til at give den gas med peanutbutter og chokolade! Opskriften er også inspireret heraf, jeg lavede dog kun en lille portion da jeg også skal kunne nå at spise dem, men det bliver overhovedet ikke noget problem for MUMS de er lækre 🙂 … Har du endnu ikke prøvet dadelkugler, dadelbarer, kager med dadler , så er det nu du skal komme i gang. Det smager virkelig lækkert, og smagen af dadler er ikke så gennemtrængende, som nogen måske frygter 🙂 ..
Dadelbarer (6-8stk)
150 g friske dadler uden sten
50 g hakkede mandler
2 spsk Kakao pulver (+ evt. lidt chokolade proteinpulver)
30-60 g almindeligt kokosmel
1 tsk kokosolie
1 spsk crunchy peanutbutter
Saften fra en halv appelsin
Overtræk: Mørk chokolade (min 70%) + 1-2 spsk peanutbutter
Hak mandlerne i en minihakker.
Tilsæt dadler, kakao, kokos, kokosolie og peanutbutter så det bliver en ensartet masse.
Tilsæt appelsin saft og evt. lidt vand.
Fordel dejen i et lille fad med bagepapir og stil den i køleskabet 30 min.
Smelt peanutbutter og mørk chokolade over vandbad eller evt. i mikrovnen ved svag varme.
Fordel chokoladen udover massen og lad den stå i køleskabet/fryseren til det er størknet
Skær den ud i små stykker eller som lange barer.
Opbever dem i køleskabet i en tæt beholder, de kan holde sig ca. en uge.
De ser godt nok lækre ud, dem kunne jeg da godt finde på at eksperimentere lidt med også 😉
Knus Anna
– anna-mad.blogspot.dk