Styrketræning for piger ~ Effektive øvelser til ben og balder

Mayadroem ~ Glutenfrit boghvedebrød

2014-04-18 12.36.09

Da jeg skulle til Påskefrokost i fredags besluttede jeg mig for at bage et grovbrød, som jeg kunne spise.  Dette brød er uden gluten, men kan også spises af dem som ikke har gluten-sarte maver.  Boghvede, rismel og majsmel er naturligt fri for gluten og derfor er det disse meltyper jeg har brugt til dette brød 🙂 …Brødet er ret svampet, for sådan kan jeg lide det 🙂 … 

1 brød
80 g boghvedemel
40 g majsmel
60 g fuldkorns rismel
1 tsk honning
en knivspids salt
3 små æg
1,5 spsk skyr
1 tsk (glutenfri) bagepulver
2,5 dl mælk, soyamælk eller vand.
2 spsk smagsneutral olie

I en skål blander du alle de “tørre ingredienser”.
I en anden skål pisker du alle de “våde” ingredienser sammen.
Tilsæt melblandingen lidt af gangen i skålen med våde ingredienser.
Rør blandingen grundigt sammen. Konsistensen er tyndere end normalt.
Kom massen i en rugbrødsform med bagepapir.
Bag brødet ved 200 grader i cirka 30 minutter til det er lysebrunt.
Tag det ud af ovnen og stil det på en bagerist og lad det køle af.
Brødet egner sig bedst som et madbrød til fx. fisk og æg.

Knus Maya.
2014-04-18 12.36.21

   

5 kommentarer

  • Terese

    Hej Maya
    Det lyder som en god opskrift, idet den er meget simpel i forhold til så mange andre glutenfri opskrifter. Jeg kan dog heller ikke tåle mælkeprodukter, så ville man kunne udelade skyren, eller måske erstatte med noget andet?

    Vh Terese

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Maya

      Hej Terese 🙂 ..
      Jeg ville nok bruge soyamælk/vand i stedet for mælk.
      Jeg tror godt at du bare kan undlade skyren 🙂 ..
      Jeg ved ikke om de laktosefri produkter kan være en mulighed?
      Hilsen Maya.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det skal jeg lave på næste spisedag, hvor ser det bare godt ud! Og virkelig fin form det har? Glutenfrit brød er altid så tricky at bage synes jeg, men her ser du sgu ud til at have knækket koden 😀

    Anna – http://wonderwomanwannabe.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Maya

      Hej Anna 🙂
      Det er rigtig lækkert! Det er meget som et madbrød – og egner sig bedst til pålæg og ligende… Klemte dog også et stykke ned med nutella – og det var ikke noget problem 🙂
      Det er meget svampet og lækkert!
      Knus M.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kristine

    Det ser vildt spændende – det må jeg prøve!
    Har du taget udgangspunkt i en bestemt opskrift eller har du selv fundet på den? 🙂
    Fantastisk blog!! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Styrketræning for piger ~ Effektive øvelser til ben og balder