Gør noget du ikke plejer & kom ud af din komfortzone

“Sunde piger” ~ Mette Edlund Avivson

“Når man godt kan være fit selvom man er mor”

603097_10152353783109768_1815620511_n

Upcoming fitness atlet 2014

Mette Edlund Avivson – 33 år, mor til 3 skønne banditter (Oliver 10, Zofia 6 og Caya 3 år) – skilt fra ungernes far, salgschef, grafikker, fitness instruktør og forelsket i manden i liv.  Jeg mødte min eksmand i en ret tidlig alder (19 år) og vi var sammen i 11 år – vi blev gift, fik tre børn og voksede fra hinanden og blev skilt – ikke ualmindeligt i det danske samfund, dog er vores skilsmisse en lykkelig affærde og i dag har vi begge to fundet lykken og kærligheden igen (hver for sig). Kort efter min skilsmisse mødte jeg en mand, Mickey Oliver, der slog benene væk under mig – og ham elsker jeg at vågne op med hver eneste dag og planlægger at gøre det resten af mit liv.
Med tre børn kommer ansvar – modenhed og ikke mindst travlhed – men i mit perspektiv er alt hvad vi gør her i livet pririotereinger og valg – og jeg har valgt at bruge tid på min hobby, nemlig fitness.
Jeg har altid dyrket sport – og helt fra barnsben var det gymnastik (spring gymnastik) det fik min opmærksomhed. Jeg har stået på hænder lige så lnge jeg kan huske og når der kom et barn flyvende igennem lokalet var det bare mig der slog flikflak eller vejrmøller – jeg har altid elsket at bruge min krop.
1010254_10151992417309768_1411168285_n

 Hvad betyder sundhed for dig?

Sundhed er for mig mange ting. Sundhed er ikke kun det vi putter i munden – smøre på vores krop eller udsætter os selv for. Sundhed er i mine øjne helheden af velvære. Det med at føle sig sund, have overskud, lyst til at vælge de rigtige valg og ikke mindst passe på os selv.
Sundhed er for mig en positiv helhed som f.eks. at lære sine børn om god og dårlig benzin – vise dem at motion og bevægelse er en vigtig del af hverdagen. Sundhed handler om at vælge til og vælge fra. Jeg bliver ofte spurgt om det ikke er synd for mine børn at de skal leve af diæt mad? – for det første vil jeg lige understrege at de IKKE lever af diætmad – for det andet synes jeg det ville være mere synd at de skulle leve af junk, fed mad og sukker – det ville være synd! Det jeg lærer dem om sundhed, er jo den bagage jeg giver dem med ud i livet.
Vi lever af proteiner iform af Kylling, fisk og oksekød. Kulhydrater i form af brune ris, grov pasta, mørkt brød, kartofler, søde kartofler og masser af grønsager. Sundhed er jo ikke bare at spise lidt grønsager til burgeren og pomfritterne og så er man sund. Det handler jo om at spise overvejende den gode benzin – og kun en gang i mellem tillade sig selv den dårlige.
IMG_9317

Hvornår begyndte du med at træne? Og hvad fik dig til at begynde?

Som sagt har jeg altid været aktiv – og lige siden jeg kan huske har jeg været vild med sport. Fitness fik jeg første gang kendskab til da jeg som 18 årig fik lyst til at træne på hold – som f.eks. step, spinning, bold, dans osv. Jeg fandt ret hurtigt ud af det der med at komme i fitness centeret passede mig rigtig godt. Jeg elsker stemningen i et fitness center – og alle de steder jeg ignnem tiderne har trænet (tror efter hånden jeg har prøvet alle de store kæder) er det ret hurtigt blevet en social ting og der jeg har haft min vennekreds – jeg elsker kombinationen af fællesskabet og sporten.
Efter mine tre børn (og fødsler) og en skilsmisse, havde jeg et KÆMPE behov for at gøre noget godt for mig selv. Jeg trængte til at hive op i mig selv – og til at komme i form. Ret hurtigt blev fitness til ”mettetid” – der hvor jeg kunne koble fra, svede igennem, mærke min krop og ikke mindst møde mennesker det ikke så mig som Mor-mette – men Mette. Det er på ingen måder fordi jeg flygter fra titlen mor – slet ikke – men efter 3 børn, 10 mdr. barsel (for 3. gang) hvor der i den grad går baby gylp i den – ja så var det bare rart at komme ud i den virkelige verden igen.

Hvordan spiser du typisk i løbet af en dag? Og lever du efter specielle kostprincipper?

Lige nu spiser jeg efter en kostplan. Jeg arbejder jo mod et mål – nemlig newcomers scenen i Herning 7 september 2014 – her skal jeg stå i en meget lille bikini, i mit livs form og shine. Jeg er ikke begyndt på min konkurrence diæt endnu (starter midt maj) så lige nu får jeg RIGELIGT med mad.
Jeg har valgt en coach (www.mettelyngholm.com) der lige som mig tror på en lean kost – dvs. ikke fedende offseason eller overdrevet bulk hvor man tager 20 kg på for at bygge muskler– men lean bulking, hvor man ligger en smule i kalorie overskud –  men i sund mad. Jeg har siden jeg startede kostplan den 01 jan. Taget ca. 3 kg på – men da min fedtprocent er faldet fra 21% til 14% ved jeg jo at det er ren muskel masse.

Sådan spiser jeg på nuværende tidspunkt:

Morgen: Havregryn med protein pulver og mini mælk
Mellemsnack: nødder – ca. 30 gr
Frokost: magergt kød – kylling eller fisk, lidt kulhydrater og masser af grønt.
Efter træning: protein shake + 1 stykke frugt
Aften – kylling eller fisk og masser af grønsager
Aften snack: skyr eller protein shake.

Jeg drikker masser af vand – og har en svaghed for pepsi max.
Af tilskud tager jeg: Fiskeolie, D vitamin, Multivitamin, Magnesium, Bcaa, Kreatin.

Jeg forbereder alle mine måltider når jeg er på diæt – dvs. jeg laver til 3 dage af gangen. På den måde bliver det nemmere at overholde og svære at falde i. Det er tilgængeligheden der er din største fjende på diæt (hvis der er slik i skabet … ) men også din største hjælp (hvis maden er klar… )
IMG_9021

Hvornår spiser du usundt?

Lige nu har jeg cheat meal en gang om ugen – og den udnytter jeg. Jeg savner SLET ikke junk food og pizza ect. Men jeg har en svaghed for blandselv slik og chokolade. Jeg spiser måske 200-250 gr. Slik på min cheatday. Når jeg starter konkurrence diæt er der er nul sukker! Dvs. jeg har cheat 1 gang om ugen – men ingen sukker. Det kunne f.eks. være frugtsalat .- protein pandekager, en sukkerfri protein bar – eller søde ting sødet med f.eks. stevia. Nul sukker er det jeg frygter aller mest ved min diæt.

Hvordan kunne en normal trænings uge se ud for dig?

I det her forløb er der intet der er ”normalt” lad os lige slå det fast! Alt ændre sig hele tiden og min super professionelle coach måler fedtprocent, kigger på min krop og handler der efter. Hver 4 uge skifter jeg program – for at ”overraske” kroppen så den ikke vænner sig til det jeg udsætter den for –  men rent faktisk reagere på det jeg vil have den til. Lige nu kører jeg 4 split program, så derfor ser min uge p.t. således ud:
Mandag: Skulder / bryst træning
Tirsdag; ASS!
Onsdag; hviledag
Torsdag: Ryg
Fredag: Ben
Lørdag: Hviledag
Søndag: Skulder / bryst træning …
(a,b, pause, c,d,pause – forfra)
Når jeg starter konkurrence diæt starter jeg også morgen cardio – dvs. jeg skal dyrke 45 min cadio inden min morgen mad 5 gange om ugen.
nulde

Hvordan motivere du dig selv til at komme ud af døren?

Det er sjældent der skal motivation til – for jeg elsker hver eneste træning. Jeg har virkelig få dage hvor jeg bare ikke gider det – og selv de dage er det jo fedt når først man kommer afsted. Der er ikke nogen specielle ting jeg gør for at holde motivationen høj – jeg tror processen, det at der sker noget med min krop, at jeg mærker hvor glad den er for træningen og oplever det med at energi avler energi er motivation nok i sig selv. Det er jo min hobby, jeg elsker den og hver eneste træning giver mig et boost! Når det så er sagt, er jeg virkelig stor tilhænger af at blive hjemme hvis man har en off dag – for en halvsløj træning er værre end en tiltrængt hviledag.

IMG_8068

Har du nogle mål i forhold til din træning? – og din sundhed i fremtiden?

JA! Mit første mål er som 34 årig, mor til tre – at stå i mit livs form (ved siden af alle de tøser der er et helt årti yngre end mig) på scenen til newcomers i Herning den 07 september 2014. Hvad der sker efter denne dag må jeg finde ud af når jeg har haft min debut.
Jeg skal på uddannelse i maj så jeg kan blive personlig træner – jeg kan mærke at denne branche holder fast i mig. Jeg lærer så meget om mig selv, og jeg vil bare rigtig gerne kunne give noget videre til andre.
Jeg er så heldig at jeg har fået en sponsor – Nemlig www.Loaded.dk Det betyder at jeg har en virksomhed i ryggen der tror på at jeg kan det her og at jeg kan gå hele vejen. Det er et kæmpe skulderklap og hver eneste dag får tanken om at det lige er mig de har valgt mig til at smile. Jeg bliver derfor også ved med at sætte mig selv nye mål – og i mit stille sind håber jeg da at jeg næste år i påsken står på scenen til Loaded cup 2015.
Collage

Hvad siger dine venner og familie til at du lever som du gør?

Da jeg tog en beslutning om at starte dette forløb vidste jeg godt at der ville blive nogle kompromier. Jeg var godt klar over at jeg i en periode er nød til at sige nej tak til nogle sociale ting. Et enkelt familie medlem, tæt på, har haft virkelig svært ved at acceptere mit valg, og vores forhold er gået i stykker. Det er hårdt når man må sluge en sådan kamel og mister en man holder af, men jeg kan jo ikke leve efter at skulle tilfredsstille alle andre mennesker og leve efter deres livsindstilling. Jeg har i den grad taget fat om mit eget liv, gør det der føles rigtig for mig – og det er sådan jeg ønsker det skal være. Mine nærmeste veninder støtter mig 200% – og de ved godt at jeg er tilbage på den anden side af diæt og show – og selvom jeg hverken drikker eller går i byen, ja så kan jeg sagtens hygge med en spand the eller en gang kylling på grillen.
Min kæreste støtter mig ligeledes 200% – og uden støtte på hjemmefronten tror jeg ikke sådan et forløb her er nemt – eller sjovt. Han forstår godt når jeg bruger den ene aften efter den anden på træning – eller vælger at løbe en tur en søndag morgen i stedet for at sove længe – for han ved at jeg har et mål, og han vælger (og det er jeg ham evig taknemmelig for) at støtte mig i det. Min sociale vennekreds er jo også i den grad i fitness centeret, så det er jo ikke sådan at jeg er social afskåret fordi jeg har valgt at være bikini atlet – slet ikke.
IMG_8045

Hvorfor vil du gerne fremstå som et sundt forbillede?

Jeg er en atypisk atlet – det ved jeg. Jeg har børn – jeg er af ældre dato – men jeg er bare slet slet slet ikke færdig med at være det gode eksempel. Jeg gør det her for mig selv – ingen tvivl – men kan jeg motivere bare 1 der ude, måske en mor der føler hun har mistet sig selv i processen og med titlen mor, eller en der måske føler hun er blevet for gammel til at gøre noget ved det (god know how many times I hear that!!!) bare 1 person, er jeg glad. Jeg vil så gerne ud med budskabet om at selvom man har en travl hverdag kan man sagtens få sund kost og træning flettet ind i den. Og man behøver jo ikke tage det til ekstremerne som jeg gør og stille sig op på en scene – man kan jo starte med at sætte sig et mål og lette måsen fra sofaen 😉

 Det er jo ikke det vi ikke gør der flytter os – men det vi gør, uanset i hvilket tempo, på hvilken måde, bare vi gør noget!

De gladeste hilsner
Mette Edlund Avivson
Bikini fitness atlet

Facebook// Blog // Insta: Nulde

1662259_487443704693869_896886566_n

 

   

4 kommentarer

  • Hvor er det fedt at du er tilbage med “Sunde Piger”!!
    Det er et super cool koncept her på din blog, og jeg synes virkelig at du er god til at finde inspirerende piger hver eneste gang 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Maya

      Hej 🙂
      Ja det er lidt for længe siden jeg har haft de sunde piger på bloggen 🙂 – Men jeg bruger god tid på at udvælge de aller bedste !<3
      Tak fordi du læser med!
      Jeg er også selv ret vild med disse indlæg 🙂
      Der er så mange måder at se sundhed på!
      Knus M.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • marianne

    Hej
    Først hold da op nice body du virkelig smuk syntes du sej.

    jeg ville vildt gerne selv have sådan en krop.
    hvor lang har det taget dig komme der til hvor du er nu?
    Jeg træner tapout xt hvis du kender det.
    jeg har ca 25-30kg jeg skal af med.
    min vægt har ikke rygget sig men mon fedtprocenten er gået fra 33% til 32,4%
    Jeg vil godt have den ned på ca 20%
    men ved ik hva kost det best

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lika

    Jeg er ret glad for at hun skriver: I det her forløb er der intet der er ”normalt” lad os lige slå det fast!

    For det er rigtigt – det er sgu ikke normalt. Det må være et kæmpe kæmpe pres. Men hvis det er det man vil, ja så skal det jo til.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

 Gør noget du ikke plejer & kom ud af din komfortzone