"Sunde piger" ~ Mette Edlund Avivson

Mayadroem ~ Meatza med kylling

2014-04-23 17.20.35

Det er mig et mysterium, hvorfor jeg ikke har prøvet denne form for pizza før. Jeg har prøvet blomkålspizzaen, rodfrugt pizza, ægge-wrap pizza osv. osv.  Kødpizza prøvede jeg for første gang i går da min kæreste og jeg skulle have noget lækkert til aftensmad.  Jeg frygtede lidt at det ville tage lang tid at lave da jeg var meget sulten efter træning, men det var overraskende nok ret hurtigt at lave 🙂 ..  Jeg er ikke så vild med svinekød så derfor er bunden lavet af kylling fars. Jeg beklager at det ikke er det bedste billede, det tog overhånd med salaten, men I skal have opskriften alligevel 🙂 … 

“Pizzabund”: 
400 g hakket kylling
2 spsk HUSK
1 stort finthakket løg
1 forårsløg
2 spsk boghvedemel (eller anden grov meltype eller havregryn)
Salt & peber
2 æg
Oregano & Basilikum

Bland ingredienserne sammen til en ensartet masse.
Placer massen på en rist med bagepapir.
Fordel massen med en ske eller fingrene så den får samme tykkelse over det hele.
(Vi lavede én stor pizza, men du kan også lave flere små) 
Lad bunden forbage ca. 20 min i mens du laver fyldet.
Du kan bruge det fyld som du har lyst til – nedenfor kan du se hvad vi kom på

Fyld: 
250 g Hytteost
1 Løg
Tomatpuré
2 forårsløg
Ananas
Peberfrugt
Halv courgette
Champignoner
Cherry tomater
Pølser (Dét synes min kæreste)
Frisk basilikum
Frisk salat/rucola

Fordel tomatpuré på pizzaen.
Kom fyldet på pizzaen og fordel hytteost på pizzaen.
Drys med massere af krydderier & friske krydderurter.
Bag pizzaen ca. 15-20 minutter til fyldet ser færdigt ud.
Server den med salat ovenpå eller ved siden af – MUMS.
Hvis der er noget tilovers så brug dem til madpakken.

Knus M. <3

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

"Sunde piger" ~ Mette Edlund Avivson