Mayadroem ~ Krydrede kikærter ~ En sund snack til eksamenslæsningen

2014-06-15 12.17.47

Jeg ved forstår ærlig talt ikke, hvorfor jeg ikke har prøvet at lave denne snack før. Jeg har ofte set det i blade, blogs og på instagram.  Min veninde fra studiet fortalte forleden,  hvordan hun havde lavet dem,  så da jeg så en dåse kikærter i skabet tænkte jeg at idag skulle være dagen. Kikærter er billigt, sundt og fyldt med gode proteiner.  Perfekt til SU-budgettet.   Du skal sætte cirka 10 minutter af til at lave snacken + tid i ovnen – men det er også en fin kort pause midt i eksamenslæsningen. Overspringshandlinger – halleluja. Denne er dog ikke så tidskrævende, som andre projekter.   Jeg elsker falafler, men derudover er jeg måske ikke den store fan af kikærter – men det er jeg nu!  Prøv dém 🙂

Krydrede kikærter 
1 dåse kikærter
Olie
Krydderier  fx. paprika og chiliflager

Tænd ovnen ved 200 grader
Først skyller du kikærterne grundigt i en si.
Dernæst fjerner du “hinderne” fra dem, det synes jeg i hvert fald er mest lækkert.
Tør kikærterne i et rent viskestykke.
Kom kikærterne i en skål, tilsæt olie og krydderier.
Fordel kikærterne på en plade med bagepapir.
Bag kikærterne til de er lysebrune og sprøde ca. 15-25 minutter.
Lad dem køle af og drys med havsalt.
Server dem som en lækker snack – eller brug dem i en salat.
Mums.

Hvad er din bedste eksamens snack? 
Knus Maya

2014-06-15 12.17.23
2014-06-15 12.16.52

   

5 kommentarer

  • Sabrina Jakobsen

    Hej Maya!
    Jeg har tænkt mig at afprøve denne opskrift idag, da jeg får en veninde på besøg. Jeg er utrolig inspireret af dine opskrifter, de giver god motivation og det skal du have tak for!

    Jeg kom dog lige til at tænke på, skal de opbevares i en plastikbøtte og hvor længe kan de i så fald holde sig? 🙂

    Mvh. Sabrina

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Maya

      Hej Sabrina.
      Jeg har faktisk ikke prøvet at opbevare dem – da jeg har spist dem mens de var lune.
      De skal helt sikkert opbevares i en lukket beholder – men jeg ved desværre ikke hvor længe. Et par dage.
      Tror dog de er lækrest på dagen, hvor de er sprøde 🙂
      Husk endelig at få de der små tynde hinder/Skaller af!! 🙂

      Hilsen Maya

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeanette Bøgedal

    Hvor kan man få kikærter på dåse ? 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Maya

      Det kan du i stort set alle super markeder 🙂 Står sammen med de andre dåser!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • susanne

    Jeg kan simpelthen ikk få dem sprøde…. Synes jeg gør som du skriver

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Bloggens mest personlige indlæg - Om stress, søvnløse nætter og om at føle sig utilstrækkelig