Log off - shut down - Husker du at gå offline?

Sunde piger ~ Cecilie Lind

cecilie1

Jeg hedder Cecilie Lind, jeg er 25 år og bor i København. Jeg er opvokset i Californien i mine helt unge år. Jeg har tidligere arbejdet 6 år i Microsoft og studeret IT på CBS. Pt. Arbejder jeg som Account Manager i Nutramino Jeg har samtidigt stiftet The Protein Kitchen og udkommer med min første bog i august 2014
Screenshot 2014-07-13 21.24.30
Hvad betyder sundhed for dig?
For mig er sundhed flere ting. Men det første og vigtigste aspekt, mange synes at negligere, er det psykiske aspekt. For mig handler sundhed om, at man har det godt i krop og sjæl, at man derved har det godt helt inderst inde.
Fitness, træning, styrketræning, crossfit, konkurrencetræning, diæter, sixpack… Pt. oplever vi et enormt ’boom’ indenfor hele fitnessverdenen. Aldrig før har vi set så mange mennesker gå i fitness, aldrig før har der været så meget fokus på at være ’fit for fight’, ’fit for summer’, ’fit for life’. Selv mannequin dukkerne i tøjbutikkerne ses designet med six-pack og tonede former. Jeg personligt synes, at det er en god tendens, og det glæder mig, at vi har fået flyttet idealet fra ’Size Zero’, da det på ingen måde symboliserer sundhed.
Aldrig før, har vi set så mange, der figurerer som Inspirations- samt motivationskilder. Det ses alle steder på de sociale medier. Der uploades tusindvis af ’Fit-spo’ billeder og citater. Alle vil motivere, MEN det vi oftest ser, er ikke virkeligheden. Mange kvinder lader sig manipulere af, hvad de tror er drømmefysikken, som det ses på billederne.
Først og fremmest, så bør man ikke sammenligne sig selv med andre, da vi alle er dybt forskellige, og alle har forskellige udgangspunkter. Hvis vi begynder at sammenligne os selv med andre, så bliver vi aldrig rigtigt glade for vores egen fremtoning.
De billeder vi kan google os frem til, er oftest med piger/mænd, der har været på en langvarig diæt op til, de står i det rette lys og vinkler, de har muligvis manipuleret med væske, og derudover kan photoshop gøre meget. Jeg benytter mig selv indimellem af inspirerende og motiverende billeder/film til at give mig selv et boost til træning. Min pointe er dermed, at man kan sagtens lade sig INSPIRERE og MOTIVERE, men man skal for guds skyld huske hvad der er virkelighed og sundhed, og endelig ikke SAMMENLIGNE sig selv med andre.
Sundhed er for mig også at kunne slippe kontrollen. Det vil sige, at man ikke lader sig styre fuldstændigt af kalorietælling og kropsvægt. Alt for mange kvinder stiller sig op på vægten dagligt, og lader sit humør afgøre derefter. Det kan være altødelæggende for hverdagen. Man kan ikke altid regne med kropsvægt, da der er så mange faktorer der spiller ind, blandt andet stress, menstruationscyklus, muskelømhed mv. Faktorer der påvirker væskeophobninger i kroppen. Det er fint at man vejer sig, hvis man er under vægttab, men man bør ikke veje sig for tit, og samtidigt huske dét der kan påvirke vægten. Jeg går hellere efter kropsmål. Jeg vejer personligt 10kg mere end for 4 år siden, men aldrig før har jeg haft så små mål. Man bør fokusere på krops komposition og spejlbilledet og ikke så meget på kropsvægt. Det gør mig bare så ked af, at vide hvor mange piger der er kede af deres vægt, og at et tal kan være så ødelæggende for mange.
cecilie 3
Derudover er sundhed for mig også, at slippe kontrollen med kalorietælling. Én kalorie er IKKE bare én kalorie! 100 kalorier chokolade har på ingen måde samme funktion i kroppen som 100 kalorier kylling. Det er meget vigtigt for mig, at sprede netop dét budskab, da jeg oplever så mange der er så styret af at tælle kalorier. Jeg har selv været der for mange år siden, og man ender nemt ud i at blive selvdestruktiv, og ’straffe sig selv’ hvis man ikke holder sit ’regnskab’. Et alment scenarie er, at en person spiser ude, og spiser en kalorierig pizza, personen vil derefter trække kalorierne fra et andet sted, og dermed skippe en masse næring fra et andet måltid. Hvem gider at tænke i tal dag ud og dag ind? Ville det ikke være dejligt, ikke at skulle tænke så meget over det, og bare slippe kontrollen.
eg mener, at man i stedet bør få en god rytme ind i sin kost, og derved få den sunde næring kontinuerligt over dagen, i form af mindre måltider ca. hver 3. time, på den måde holdes blodsukkeret stabilt og forbrændingen på sit max.
Et vigtigt budskab for mig, er også, at man fokuserer positivt når man vælger at ændre sin livstil (læg mærke til, at jeg ikke benytter mig af ordet KUR) – Det vigtige er, at man siger til sig selv, at man gør det for at BELØNNE kroppen. Det er IKKE en STRAF, at man vælger at spise sundt, og vælger at træne. Tværtimod. Det er vigtigt at NYDE sin livsstil. Det kan sagtens være sjovt og lækkert at være sund. Det kan godt tage sin tid, at vænne sig til en sund livsstil, men hvis man vender tankerne til noget positivt, er man allerede dér nået langt.
Et andet vigtigt punkt, jeg ønsker at fremhæve er den dårlige samvittighed. Det er okay, at spise et stykke kage i ny og næ, det er okay at spise ude og det er okay at ’skeje lidt ud’. Det er dog vigtigt at man så også nyder det. Hvis man vælger at spise et stykke kage, så skal man ikke have dårlig samvittighed bagefter, så skal man nyde det i fulde drag. Man nyder mad med både krop og sjæl. Hvis man har dårlig samvittighed efter et stykke kage, så er det simpelthen ikke det værd.
Vi skal være bedre til at elske og værdsætte os selv for det vi har og det vi er.
Sundhed er for mig også at jeg har det godt fysisk. At jeg føler mig stærk, udholdende, god kondition, ingen hovedpine, smertefri, min hud, hår, negle er fine osv osv. Det hele handler ikke bare om det ydre. Det vigtigste for mig, er at man har det godt indeni, så bliver det hele meget lettere.
Livet er for kort til ikke at være glad, og til ikke at værdsætte sig selv og de små ting i livet.

Hvornår begyndte du med at træne? Og hvad fik dig til at begynde?
Jeg har altid dyrket sport, været aktiv og trænet intenst. Jeg spillede tennis siden jeg var 5 år gammel og dyrkede det på konkurrenceplan i mange år. Det indebar 12-20 timers træning ugentligt. Da jeg startede i gymnasiet dalede min interesse en smule for konkurrencerne, og da jeg gik videre på CBS følte jeg ikke længere, at jeg havde tiden og det indre drive til at fortsætte den intense træning og de utallige konkurrencer næsten hver weekend i perioder. Jeg meldte mig senere ind i et fitnesscenter for stadig at holde mig sund og aktiv. Jeg kunne dog hurtigt fornemme, at jeg havde behov for mere fysisk udfordring. Jeg opsøgte derfor viden forskellige steder og brugte min viden fra mine tidligere fysiske/funktionelle træningspas, men endte til sidst med at opsøge en personlig træner for at lære styrketræningen fra bunden, og for at få hjælp til at nå mine ønskede mål. Da jeg mistede min mor pludseligt for 3 år siden, brugte jeg mine træningspas som motivation, meditation og som frirum, hvor jeg gav slip på mine tanker og følelser. Jeg brugte min sorg, min vrede og min frustration som styrke, power og udholdenhed i min træning.
cecilie4

Hvordan spiser du typisk i løbet af en dag? Og lever du efter bestemte kostprincipper?
Jeg spiser gerne 5-6 mindre måltider om dagen, ca. hver 3. time, for at holde min forbrænding maksimal, mit blodsukker stabilt og for at holde mig mæt gennem hele dagen. Alle mine måltider indeholder 20-30g protein. Jeg lever ikke så strikt, men min krop hungrer ikke efter ’usunde’ madvarer. Det vigtigste for mig, at tilføre min krop rigeligt med næring således at den fungerer optimalt, og at jeg samtidigt kan holde en nogenlunde form året rundt. Jeg er hverken kalorie-, kulhydrats- eller fedtforskrækket. Jeg tæller aldrig kalorier. Jeg mærker meget efter i min krop, og spiser lidt efter følelse. Nogle dage har min krop brug for mere mad end andre dage. Jeg kan godt lide at eksperimentere lidt 🙂 .
cecilie 5

Hvornår spiser du ”usundt”?
Det afhænger lidt af, hvad man definerer som usundt, men jeg kan godt finde på at nyde noget god chokolade eller et glas hvidvin i ny og næ. En god kvalitetsburger ryger også ned en gang imellem 🙂 . Jeg elsker at være kreativ i mit køkken, og derfor spiser jeg sjældent rigtigt usundt, da man kan lave så mange lækre ting med sundere ingredienser.

Hvordan kunne en normal træningsuge se ud for dig ?
Det er forskelligt fra uge til uge. Jeg har lige været skadet i lidt over to måneder, da jeg ved et uheld gik igennem en glasdør på min ferie i Thailand, og skar musklen over i min ene underarm. Jeg har derfor ikke kunne træne overkroppen i længere tid. Jeg går meget op i at lave noget forskelligt til ethvert træningspas. Både for at det er sjovt, men også for at chokere kroppen.
I øjeblikket kan min træningsuge se ud således:
Mandag: Ryg/Mave
Tirsdag: Skulder/Triceps
Onsdag: Baglår/Baller
Torsdag: Cardio/Mave eller Let Full Body eller hvile
Fredag: Ryg/Bryst/Arme eller hvile
Lørdag: Skulder (og evt. Baller)
Søndag: Baller/Ben eller Cardio
Jeg mærker lidt efter i min krop, og nogle uger har jeg brug for flere hviledage end andre. Det er vigtigt at lytte til sin krop – Jeg holder gerne minimum 1 hviledag om ugen. Jeg laver lidt cardio hist og her, nogle gange starter jeg dagen ud med en løbetur eller en powerwalk og så tager jeg styrketræningen om aftenen.

Hvordan motiverer du dig selv til at komme ud af døren, hvis lysten mangler?
Det er sjældent jeg oplever at træningslysten mangler, og hvis den gør er det højst sandsynligt at min krop er træt og har brug for hvile, og så går jeg en lang tur i stedet eller bliver hjemme og laver sunde opskrifter i køkkenet J Hvis man har svært ved at motivere sig selv, kan det være en god idé at minde sig selv om, HVORFOR det er man træner, eller sørge for at vælge dén træningsform, man synes er sjov. Man kan sætte sig nogle små mål med træningen, og huske at fejre de små sejre.

Har du nogle mål i forhold til din træning – og din sundhed i fremtiden?
Lige nu, nyder jeg bare min træning og min livsstil. Træning og sundhed har altid og vil altid være en del af mit liv. Jeg kunne godt tænke mig, at stille op i udlandet en dag igen eller forsøge mig med klassen bikini fitness, men lige nu nyder jeg bare mit liv ned til mindste detalje. Jeg laver det jeg brænder for, og jeg er sund og rask. Jeg vil gerne lidt tilbage til mit tennisspil igen, når tiden er der.
cecilie 6

Hvad siger dine venner og familie til, at du lever på den måde som du gør?
De er glad på mine vegne. Jeg kommer fra en kernesund familie, og er vokset op under sunde sportslige rammer, så det er ikke uvant i min familie at leve som jeg gør. Jeg er bestemt ikke fanatisk, jeg lever bare efter nogle sunde principper.

Hvorfor vil du gerne fremstå som et sundt forbillede på www.mayadroem.dk?
Jeg ser det som en stor ære, at få lov til at blive udvalgt som værende et sundt forbillede. Hvis jeg kan inspirere bare én person ude i verden til en sundere livsstil er min lykke gjort. Derudover er det utroligt vigtigt for mig, at vi der skabes mere fokus på den mentale sundhed. Jeg håber inderligt, at mine tanker og min sundhedsopfattelse kan hjælpe og inspirere. Jeg håber, at min bog The Protein Kitchen kan hjælpe andre med at vise hvor let og delikat, det er at være sund.

Hilsen Cecilie Lind
Ejer af The Protein Kitchen

www.theproteinkitchen.dk
www.cecilielind.com
https://www.youtube.com/watch?v=jdb2Tq8_2bU
@clind
@theproteinkitchen
Screenshot 2014-07-13 21.25.24

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Log off - shut down - Husker du at gå offline?