15 Kvinder i et omklædningsrum - Hvad tænker vi om hinanden?

Sunde piger ~ Tine Grønnemark

TINE

 Mit navn er Tine Grønnemark. Jeg er 23 år og bor i Århus. Til daglig læser jeg til sygeplejerske på selvstudie og arbejder med børn i alderen 6-18 år med ADHD og autisme, værtinde på et diskotek samt vikar i en vuggestue. Derudover drejer meget af min hverdag sig om kost, træning og sundhed. I 2013 debuterede jeg i min første fitness konkurrence i bikini fitness. Jeg er sponsoreret Nutramino-atlet.

 Hvad betyder sundhed for dig?
Sundhed for mig er lige såvel psykisk som fysisk. Det har det i hvert fald vist sig at være senere hen. Da jeg startede med træning og gå op i kost handlede det meget om det fysiske aspekt – at se godt ud og deraf troede jeg, at det indre følelse af at have det godt kom som følge. Men for mig er sundhed, at jeg har det godt af sind, som min krop som følge af dette vil afspejle. Når jeg træner og til dels spiser sundt og varieret får jeg en indre ro. Når jeg træner føler jeg et frirum, som jeg ikke har oplevet nogle andre steder. Det er 1,5 times kvalitetstid med mig selv, hvor jeg prioriterer at give tankerne frit løb og banke mig selv igennem – hvorefter jeg kan slappe af på sofaen, med veninder eller familie – en følelse af fortjent afslapning. Tit og ofte bliver jeg rastløs, hvis jeg ikke kommer ned og træner og kan aldrig rigtig slappe helt af. Men sundhed for mig er meget mere end træning – sundhed for mig, er at jeg har det godt i mig selv og min krop. At jeg kan give mig selv lov til at spise chokolade og nutella uden at skulle få dårlig samvittighed. Sundhed for mig er, at jeg har ro i krop og sind. Sundhed og træning hænger for mig sammen idét at træningen giver mig energi og overskud i hverdagen til et fuldtidsstudie og 3 jobs. Mental og fysisk overskud er så vigtig for mig, da jeg i min hverdag er rigtig meget omkring andre mennesker på studiet og på job.

Hvornår begyndte du med at træne? Og hvad fik dig til at begynde?
Jeg har altid dyrket sport. Jeg er gammel fodbold- og håndboldpige, men fik som 16-årig en knæskade, der gjorde mig 11% invalid og jeg kunne dermed ikke forsætte på samme plan, som jeg tidligere kunne. Som 19-årig fik jeg øjnene op for styrketræning og hvilken frihed det gav mig. Jeg kom i kontakt med en personlig træner og fik lynhurtigt blod på tanden. Som 20-årig tog jeg beslutningen om at skulle stå på scenen og trænede med dette mål for øje. Jeg fandt mig en personlig træner, som styrede kost og træning.
tine1

 Hvordan spiser du typisk i løbet af en dag? Og lever du efter bestemte kostprincipper?
Offseason forsøger jeg at spise så fornuftigt som muligt. Gerne mellem 5-6 varierede måltider om dagen for at holde blodsukkeret stabilt og booste min forbrænding så meget som muligt. Jeg tæller ikke kalorier og skal jeg en aften ud med veninderne, som skal have pizza og snoller, takker jeg ikke nej hvergang. Typisk får jeg skyr med bær til morgen, grøntsager og kød til mellemmåltid og frokost, riskiks/nødder som snack og igen kød og grønt til aften, inden sengetid får jeg endnu en omgang skyr. Inseason bliver alt mad vejet og talt efter en kostplan skræddersyet til mig. Her ligger jeg på omkring 2000 kcal.

Hvornår spiser du ”usundt”?
Jeg forsøger såvidt muligt at holde lørdag ”fri” til at kunne give slip og spise, hvad jeg har lyst til. Men som sagt før, hvis jeg en onsdag aften eller tirsdag formiddag skal ses med veninder til pizza eller brunch, siger jeg ikke nej. Jeg elsker chokolade, rundstykker og nutella, men jeg forsøger såvidt muligt at spise det med måde, hvorfor det også smager meget bedre, når man giver sig selv lov og har ”fortjent” det.

Hvordan kunne en normal træningsuge se ud for dig ?
Jeg træner typisk 2-split program, som derfor ser ud således:

Mandag: overkrop

Tirsdag: ben og mave

Onsdag: hviledag/cardio

Torsdag: overkrop

Fredag: ben/mave

Lørdag: hviledag/cardio/glutes

Søndag: weakpoints

Inseason er min træning meget mere struktueret, mens jeg offseason forsøger at træne mine weakpoints så ofte så muligt. Weakpoints hos mig er ryg, glutes og quads. Offseason er cardio ikke i højsædet, men jeg elsker at gå lange ture eller køre mig selv helt ud med HIIT-træning engang imellem.
Skærmbillede 2014-08-13 16.14.22

 Hvordan motiverer du dig selv til at komme ud af døren, hvis lysten mangler?
For mig skal jeg kunne træne af lyst og ikke tvang. Så hvis motivationen er ikke-eksisterende tillader jeg mig selv at blive hjemme, evt. kompensere med en gåtur eller lignende. Jeg har ikke oplevet, at jeg ikke har kunne komme afsted i min inseason, da det er et ”must” for mig, at komme ned og træne og jeg stiller derfor ikke spørgsmålstegn eller lader mig selv blive hjemme. Det hjælper altid at kigge på instagram for motivation eller sige til sig selv, at mens du bliver hjemme er din konkurrent nede og træne.

 Har du nogle mål i forhold til din træning – og din sundhed i fremtiden?
Lige nu nyder jeg at træne af lyst og se min krop respondere på sund kost og masser af god træning. Om jeg skal på scenen igen i 2015 må tiden vise. Jeg vil ikke stå på scenen igen, hvis jeg ikke er klar og ikke har forbedret mig nok fra sidste stævne i 2013. Jeg har ikke travlt og vil ikke lade mig selv gå på kompromis med min form. Det tager den tid, det tager og konkurrencen løber ingen steder. For mig er det vigtigt, at jeg står på scenen i bedst muligt form med flest mulige forbedringer – og om det skal tage mig 2-3-4 år, so be it. Jeg konkurrerer for min egen skyld og ikke for nogle andres og derfor er tidspunktet irrelevant for mig – så længe jeg kan holde min motivation om at blive bedre hver dag, så skal min tid nok komme. Jeg har tænkt mig at arbejde hårdt til hver eneste træning, men jeg vil ikke gå på kompromis med mig selv eller min form.
tine3

Hvad siger dine venner og familie til, at du lever på den måde som du gør?
I min offseason lever jeg ikke mere ”ekstremt” end de fleste af mine veninder gør. Jeg drikker aldrig alkohol og har ikke gjort det i 2-3 år, hvilket veninderne er fuldt indforstået med og det er blevet en selvfølge, at jeg i stedet for alkohol øser lidt mere mad op på tallerknen J . Min familie er selv sportsfolk og spiser nogenlunde som jeg selv gør. Inseason respekterer både familie og venner at jeg i 4-5 mdr. nedprioriterer sociale arrangementer fremfor træning og madprep, men dette forsøger jeg at gøre godt for, når diæten er slut.

tine2

Hvorfor vil du gerne fremstå som et sundt forbillede på www.mayadroem.dk?
Jeg er meget beæret over, at få lov til at blive udvalgt som et sundt forbillede. Det er vigtigt for mig, at folk ser, at jeg og mange af de andre ”atleter” egentlig er almindelige mennesker, som blot 3-4 mdr. om året lever lidt ekstremt. Derudover er det kæmpe stort for mig, at få lov til at inspirere andre mennesker, som mange andre også inspirerer mig. For mig er det vigtigt at bringe et budskab om, at have sig selv med i alt hvad der har med træning og kost at gøre, og at man skal gøre det for sin egen skyld og af lyst! Løft tungt, hav det sjovt og giv lidt slip i hverdagen – lad være med at føl, at du skal retfærdiggøre dine valg overfor andre end dig selv. Husk dig selv.

Kærlig hilsen Tine Grønnemark
(tinegronnemark på instagram)

tine5

   

2 kommentarer

  • Fantastisk indlæg! Jeg har fulgt Tine fra sidelinjen via de sociale medier lige siden hun stillede op og har faktisk endnu mere respekt for hende nu end da jeg fulgte hende mod scenen. Hun var røv sej i hendes kamp for at stå der, men jeg synes faktisk næsten det er endnu sejere og mere inspirerende at læse om hendes kamp nu. Hun giver sig virkelig for sin krop og sine mål uden at gå på kompromis med sin fysiske eller mentale sundhed – lader det til. Jeg er kæmpe fan af, at hun ikke har travlt, men virkelig respekterer en sund og lang proces for at bygge kroppen op. Det er præcis den tilgang jeg forsøger at have til hele målet om bikinifitness.

    Og så ser hun jo fandens godt ud, jeg er dybt imponeret over hendes fysik! 😀

    Anna – wonderwomanwannabe.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stine

    super godt indlæg!
    Dog forstår jeg ikke hvordan du, Tine, kan leve for under 2000 kalorier i offseason hvis du kun spiser skyr, grønt og kød? 🙂 du må meget gerne komme med respons på min undren 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

15 Kvinder i et omklædningsrum - Hvad tænker vi om hinanden?