Aftensmads inspiration ~ Mine 5 livretter

Fiskefrikadeller med tun, torskerogn & frisk persille

fisk

Fiskefrikadeller er næppe noget nyt.  Ikke desto mindre er det virkelig et hit. Fisk er virkelig sundt, men jeg spiser det for sjældent.  Jeg tror , at jeg som noget nyt vil prøve at spise fisk én gang om ugen.  Hvor tit spiser I fisk? .. 🙂  
Denne opskrift er ikke med frisk fisk, men det gør det også en smule billigere og nemmere at håndtere. Derudover er det (måske) ingredienser man har stående i skabet.   
Da jeg var instruktør på Pluscamp i sommers stod der også tun & torskerognsfrikadeller på menuen og alle børnene kunne lide dem.   Forleden lavede jeg dem også på mit arbejde,  så nu var det på tide at lave dem herhjemme til min mand – og dele opskriften med jer 🙂 … Det er en stor portion, så er der til 2 dage eller madpakken 🙂

Fiskefrikadeller
(ca. 20 stk)
3 dåser tun i vand (hæld vandet fra)
1 dåse torskerogn
3-4 kogte kartofler (kartofler anbefales som tilbehør)
2 spsk (glutenfri) havregryn
Et halvt løg eller forårsløg
En dusk frisk persille (husk at skylle grundigt)
Krydderier: Chili, salt & peber.
2 spsk mel (evt. glutenfri)
1 æg
Evt.  en sjat mælk.
Olie til stegning

Kog kartofler til tilbehør – Hæld vandet fra og sæt låg på så de holder sig varme.
Tag 3-4 stykker fra og mos dem med en gaffel og kom dem i en skål.
Kom tun og torskerogn i skålen og mos det sammen med kartoflerne.
Rør det grundigt sammen med 1 æg.
Tilsæt finthakket løg,  havregryn, krydderier, mel og frisk persille.
Tilsæt evt. lidt mælk til de har den ønskede frikadelle-konsistens 😉
Hvis du har tid så har dejen godt af at hvile i køleskabet ca. 30 min
Form dem i den størrelse du ønsker.
Steg dem på panden ved middelvarme til de er gyldne.
Server dem med frisk persille ovenpå og evt. citronsaft. Smager godt med kartofler og kogte gulerødder – og evt. sovs, hvis man er til den slags!

Knus M.
2014-09-15 16.05.15

   

11 kommentarer

  • Sabina

    Hvor har du fundet torskerogn uden hvedemel??

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Maya

      Der findes flere varianter uden gluten 🙂
      Blandt andet i rema 1000, Bilka og netto 🙂
      Jeg er ikke gluten -allergiker, derfor var jeg ikke lige obs. på dette i torskerogn.
      Jeg har ellers ret godt styr på det 🙂 … Jeg begrænser gluten i hverdagen, men er ikke allergisk.
      Hilsen Maya.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Maya

      Nexø Luxus rogn og Amanda luksusrogn Så vidt jeg kan se 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sabina

      Tak for svar. Har ledt som en gal efter det men har åbenbart ikke ledt nok 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Maya

      Jeg spurgte i Cøliaki gruppen på Facebook – de er altid SÅ søde til at svare hurtigt 🙂
      Ved ikke om du kender den? Den hedder cøliaki i danmark.
      https://www.facebook.com/groups/11518526918/?fref=ts
      Hilsen Maya 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Den opskrift lyder ret god, den kunne jeg godt tænke mig at prøve! Jeg undrer mig over, hvad man måske kan bruge i stedet for kartofler, hvis man nu gerne vil undgå stivelse/kulhydraterne fra dem? Måske har du nogen forslag?

    Under alle omstændigheder tror jeg denne opskrift skal prøves i aften 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Maya

      Hej Line 🙂
      Det er en meget lille mængde kartofler 🙂
      Jeg tror godt at du kan lave dem uden kartoflerne :)…
      Hilsen Maya.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Line

      Tak for svaret. Måske man kan komme en lille smule husk i? Jeg må prøve mig frem, de skal i hvert fald laves i morgen 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Maya

      Ja det kunne man måske godt 🙂 ..
      Jeg tror også at det hjælper en del hvis dejen får lov at hvile på køl. Så bliver den mere fast 🙂 …
      Hilsen Maya

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Line

      Hey Maya, jeg ville bare lige sige at jeg lavede dem i går aftes uden kartofler og havregryn (glemte at det skulle i). Jeg kom en spsk husk i, og to spsk mandelmel. Det stod på køl ca. 30 minutter og det virkede perfekt.

      De var SÅ gode, tak fordi du delte opskriften!!

      Jeg har lagt nogen i fryseren, så må vi se om de dur til at blive frosset ned 🙂

      Hilsen Line

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Maya

      Hej Line 🙂
      Det lyder super lækkert:)
      Godt at de fungerede 🙂
      God weekend.
      hilsen Maya 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Aftensmads inspiration ~ Mine 5 livretter