You can't buy happiness, but you can buy (nike) shoes

Energii er kommet til Aarhus ~ Reformer træning

energii

Torsdag aften var jeg til en intro time hos Energii I Aarhus.  Jeg har hørt meget om reformer træning, men jeg havde ingen idé om hvad jeg gik ind til.  Jeg havde forestillet mig at det var pilates, spændt fast i en maskine – eller noget i den retning, men det var det langt fra.   Jeg havde ingen forventinger og jeg var meget spændt da jeg kom.
Jeg havde taget min gode veninde med så kunne vi hjælpe hinanden lidt undervejs – og om ikke andet så få en oplevelse sammen.  Jeg er virkelig positivt overrasket over reformer træning – og jeg er sikker på at jeg kommer igen.

Hvad er Reformer træning? 
“Reformeren er hovedmaskinen indenfor Pilatesbaseret modstandstræning. Reformeren består af et system af fjedre, stropper, en bevægelig vogn og en fodbarre, der belaster alle kroppens muskler. Modstanden opstår igennem en kombination af din egen kropsvægt og Reformerens fjedre.
Gennem træningen bevæger vognen, kroppen, arme og ben sig, hvilket udfordrer og øger din styrke, smidighed, balance, koordination og koncentration. Der kan laves mange forskellige øvelser på Reformeren, og du vil opleve, at træningen er ganske intens og effektiv.
Reformeren er kendt for at gøre dine muskler lange, slanke, smidige og stærke og dermed fordrer den en atletisk kropsbygning.
Øvelserne foregår både liggende på ryggen, maven, knæene, samt siddende og stående, alt efter niveauet i træningen. Reformeren giver den enkelte mulighed for selv at tilpasse belastningen og selve øvelserne til dennes formåen. Reformertræningen foregår primært på hold, men individuel træning er også en mulighed.” 
Kilde: Energii
Skærmbillede 2014-09-20 16.38.14

Timen var bygget op således, at vi startede med en god introduktion til maskinen og dens funktioner.  Dernæst gik vi igang med en god opvarmning så vi forberedte musklerne på hvad der skulle ske. Dernæst gik vi i gang med at træne de fleste af alle kroppens muskler ved,  at indstille reformeren på forskellige måder. Vi trænede både ryg, bryst, biceps, triceps, læn, mave og ben og kom på den måde igennem alle kroppens største muskelgrupper. Jeg var imponeret over hvor mange forskellige øvelser man kunne lave – og jeg er sikker på at vi kun så et lille udsnit. Temperaturen var høj i lokalet og sammen med de hårde øvelser gik der ikke længe før jeg fik sved på panden.
Instruktøren var super dygtig og guidede os igennem alle øvelserne, derudover gik han rundt og rettede lidt på os.  Man kunne hele tiden indstille reformeren alt efter hvor hårdt det skulle være.  Jeg kunne mærke,  at jeg i nogle øvelser skal have mere vægt på næste gang, men det finder man jo ud af med tiden.
Reformer træning er for alle og det kan let tilpasses ens niveau, hvilket gør det lettere hvis man også skal træne med en veninde.  Det jeg specielt godt kunne lide ved reformer var, at man havde sit eget lille område og man skulle kun koncentrere sig om sin egen lille maskine. Det er virkelig skønt at man er et bestemt antal på holdet også er der ikke plads til flere.  Man kommer aldrig til at slås om maskinerne eller vægtene, som i “rush hour” i Fitness.

Jeg er sikker på at jeg vil bruge reformer træningen, som et alternativ til traditionel styrketræning.
Reformer træningen var meget mere udholdenheds træning end jeg er vant til, da jeg normalt træner tung vægt og få gentagelser. Derfor var der også øvelser, hvor jeg syrede helt til.   Jeg er sikker på,  at det er en fordel,  men ikke en forudsætning, at jeg kender en del til styrketræning. På den måde ved jeg præcis, hvordan jeg skal gøre,  hvis jeg vil ramme en bestemt muskelgruppe.  Jeg kunne se at mange af de andre havde svært ved at ramme biceps og triceps, men jeg forestillede mig bare, hvordan jeg normalt laver bevægelsen.
Det findes forskellige hold og næste gang tror jeg at jeg vil prøve en af de andre timer.  Det anbefales, at man prøver intro-timen et par gange, men når man er klar til det kan man gå videre til næste trin. Hvis man er i tvivl kan man tage en snak med instruktøren om han/hun er enig i,  at det er tid til nye udfordringer.
Lokalet er rigtig fint og på væggene står der populære citater som fx. “Død over mormorarme“, “Sweat is fat crying” som motiverer til at give den endnu mere gas!
Jeg glæder mig allerede til at besøge Energii igen – og som et ekstra plus ligger det blot 5 minutters gang fra min lejlighed – så er der ikke nogen undskyldninger 🙂

Lige nu kan du få en gratis prøve time ved at oprette og booke dig ind: HER. 
Du kan prøve Energii i København, Lyngby, på Østerbro, Hørsholm og Aarhus. 
Læs mere på Energii.dk 

Har du prøvet Reformer træning? 
Har du prøvet “nye” træningsformer?
Hvornår har du sidst udfordret dig selv? 

Knus M. <3
2014-09-18 19.16.34

3 kommentarer

  • Sofie

    Hej Maya. Dejlig blog du har – jeg følger med hver dag 🙂
    Jeg kan dog ikke lade være med at protestere over sætningen: “Reformeren er kendt for at gøre dine muskler lange, slanke, smidige og stærke og dermed fordrer den en atletisk kropsbygning”. Muskler kan én ting, og det er at øge tværsnitsarealet. Man kan ikke gøre muskler hverken længere eller kortere. Det er lidt ligesom når folk siger at de træner for at få “flere muskler” hvilket heller ikke er muligt. Jeg ved godt at det er Energiis udsagn og ikke dit, men jeg kunne altså ikke lade være 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Maya

      Hej Sofie.
      Jeg er faktisk helt enig :-)!
      Jeg vil dog ikke redigere/ændre noget når jeg tager et citat.
      Godt du er opmærksom 🙂
      Hilsen Maya.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • […] Læs hele artiklen her […]

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

You can't buy happiness, but you can buy (nike) shoes