Energii er kommet til Aarhus ~ Reformer træning

Sunde piger ~ Marie Louise Cramer

10573776_10152808208146834_1003725821_o

Jeg hedder Marie Louise Cramer. Jeg er 24 år, og jeg bor i København. Jeg færdiggjorde i juni 2014 min bacheloruddannelse i Idræt og Sundhed fra Syddansk Universitet, og mit fokus ligger nu på mit lille firma, MeLiving. Jeg arbejder til dagligt som personlig træner og kostvejleder, hvor jeg gør sætter en stor ære i at hjælpe mine klienter til at opnå et sundere jeg – fysisk såvel som mental. 

Hvad betyder sundhed for dig?
Sundhed betyder utrolig meget for mig – men det siger vi jo alle sammen. Spørgsmålet er måske nærmere, hvordan opnår man sundhed? I takt med at jeg er blevet ældre, har jeg fået en anden tilgang til sundhed. Det skyldes formentlig, at jeg har arbejdet med ”sundhed” i praksis, og at jeg sideløbende har videreuddannet mig indenfor feltet.

Hvis du havde spurgt mig for fire-fem år siden, så havde jeg svaret, at sundhed handler om at spise sundt, være fysisk aktiv og være glad. Det er jeg i og for sig ikke uenig med mig selv i, men jeg har i dag fået en forståelse for, hvor vigtig en del ”det at være glad” er, hvis jeg ønsker en sund krop. Du kan sagtens have en sund krop, hvis du spiser sundt, og hvis du er aktiv – men hvad er det hele i bund og grund værd, hvis du ikke oprigtig talt er glad?

Hvis sundhed kun handler om at spise sundt og dyrke motion, så er jeg uden diskussion et ultra sundt menneske. Men er jeg sund i de perioder af mit liv, hvor jeg arbejder så meget, at jeg har svært ved at falde til ro om aftenen, eller hvis jeg vågner op midt om natten og tænker på min kommende dag, og forsøger at strukturere min kalender i mit hoved? Er jeg sund i de perioder af mit liv, hvor jeg får trænet for meget, så jeg oplever en generel træthed i min krop, grundet manglende restitution?

Sundhed handler altså ikke kun om kost og motion – det handler i lige så høj grad om indre balance. Hvordan opnår du det? I de perioder af mit liv, hvor jeg lever sundt, der får jeg først og fremmest min søvn. Jeg sover gerne fra 22-tiden og syv-otte timer frem. En optimal søvn er nøglen til en sund og glad Marie Louise. Derudover har jeg fokus på at få rigeligt med væske. Det lyder måske banalt, men væske og søvn kan booste din sundhed markant. Derudover dyrker jeg passende mængder af motion, hvilket betyder at jeg også får tilstrækkeligt med restitution mellem mine træningspas. Jeg spiser sundt – men der skal også være plads til søde sager fra tid til anden. Idet jeg lever en aktiv hverdag, jamen så er der også plads til lækkerier. Sidst men ikke mindst, så booster det min indre sundhed, når jeg er sammen med mennesker, jeg holder af.
10711791_10152808208421834_1872817042_o

 Hvornår begyndte du med at træne? Og hvad fik dig til at begynde?
Jeg har altid elsket at træne. Jeg startede med håndbold, og i gymnasietiden begyndte jeg at træne i fitness center. I 2008-2009 boede jeg igennem en periode i San Diego, hvor jeg havde en personlig træner. Her fik jeg for alvor blod på tanden, og jeg har lige siden været bidt af at træne med frie vægte.

Hvordan spiser du typisk i løbet af en dag? Og lever du efter bestemte kostprincipper?
Jeg starter gerne min dag med at spise en proteinrig havregrød, pandekager eller min elskede overnight oats. Min frokost og aftensmad minder meget om hinanden. Jeg spiser gerne kød/fisk med grøntsager, og dertil noget fedt – enten i form af avokado, mandler/nødder, olier eller lign. Jeg prioriterer gerne min kulhydratindtagelse således, at jeg indtager størstedelen om morgenen og efter mit træningspas. Det er meget forskelligt, hvad jeg spiser efter min træning, men det kunne f.eks. være en shake og nogle riskiks eller en banan. På den måde sørger jeg for at få nogle hurtigoptagelige kulhydrater, når min krop har behov for dem. I løbet af dagen spiser jeg typisk 2-3 mellemmåltider – gerne frugt/grøntsager med nogle mandler/nødder, en proteinbar eller lign. Jeg har altid fokus på at få protein og/eller fedt til mine mellemmåltider, da det giver mig en længere mæthedsfornemmelse.

Jeg har efterhånden prøvet at følge mange forskellige ”kostprincipper”, i første omgang for at opnå et vægttab, idet jeg har vejet 10 kg mere, end jeg gør i dag. Senere hen med et mål om at opnå en forståelse for, hvilken effekt de forskellige ”kostprincipper” har haft på min krop, for at være i stand til at vejlede mine klienter på bedste vis. Jeg er dog nået til et stadie i mit liv, hvor jeg hverken gider at følge bestemte principper eller tælle kalorier. Jeg har efterhånden lært min krop så godt at kende, at jeg kan mærke, hvad jeg har behov for. Hvis jeg føler en sukketrang, så er det højst sandsynligvis fordi, at jeg ikke har indtaget tilstrækkeligt protein eller fedt. Jeg har gennem den seneste tid erfaret, at jeg har behov for langt mere fedt i min kost, end jeg hidtil har indtaget. Jeg har derfor meget fokus på at indtage nok fedt, bl.a. fra mandler/nødder, avokado, olier, kokosmælk eller lign. Et godt måltid for mig består af en god fordeling af protein, kulhydrat og fedt – og jeg ved, at det har været et godt måltid, hvis det holder mig mæt 3-4 timer.

Hvornår spiser du ”usundt”?
Jeg spiser usundt, når jeg f.eks. spiser bland-selv slik. Der er vist ikke så mange vitaminer og mineraler i slik – kun en stor mængde sukker 😀 Idet jeg er meget fysisk aktiv og spiser sundt og varieret, jamen så er der også plads til usunde sager fra tid til anden. Jeg tror ikke på ”forbudte” fødevarer, da det højst sandsynligvis er disse, du så kommer til at crave. Hellere have et mere afslappet forhold til mad generelt, hvor der er plads til det hele, men hvor du fortsat er bevidst omkring, at du naturligvis ikke kan spise en hel plade chokolade hver aften 😉

Hvordan kunne en normal træningsuge se ud for dig ?
Jeg træner gerne 4-6 gange om ugen. I øjeblikket træner jeg overkrop og underkrop adskilt, og så har jeg 1- 2 dage om ugen, hvor jeg har fokus på intervaltræning og coretræning. Jeg har som hovedregel altid træningsfri om søndagen, men hvis jeg har behov for en eller to træningsfrie dage i løbet af ugen, så gør jeg det. Min krop skal nok fortælle mig, når den har brug for en pause, og disse tegn har jeg heldigvis lært at se og ikke mindst lytte til. Jeg har besluttet mig for at køre otte ugers træning, efterfølgende af en træningsfri uge, hvorefter jeg kører efter et nyt træningsprogram. Formålet med min træningsfrie uge skal være at booste mit energi- og motivationsniveau til min træning, og fordi jeg tror på, at min krop har behov for en uges pause fra tid til anden, for at ”reboote” sig selv. Første træningsfrie uger kommer om nogle uger 🙂
10704835_10152808214136834_827470492_n

Hvordan motiverer du dig selv til at komme ud af døren, hvis lysten mangler?
Min motivation for at komme ud af døren er, at jeg vil være den bedste. Jeg vil være den bedste og dygtigste coach for mine klienter. Jeg skal være i stand til at forevise øvelserne for mine klienter til UG+, når jeg har personlig træning. Derudover er min motivation naturligvis den glæde og den øgede energi, som jeg altid får under og efter et træningspas. At vide at jeg gør noget godt for mig selv og min krop, det er kæmpe motivation i sig selv.

Har du nogle mål i forhold til din træning – og din sundhed i fremtiden?
Ift. til min træning, så handler mit mål i høj grad om at forberede min teknik. Jeg arbejde konstant på at forbedre denne, og jeg kan heldigvis se fremskridt J Ift. min sundhed, så har jeg et mål om, at jeg skal blive bedre til at passe på mig selv. I mit arbejde som coach, handler det i høj grad om at glæde, motivere og ”opvarte” mine klienter, så de har det bedst muligt. Jeg elsker denne rolle, idet det giver mig en stor glæde at se, at jeg kan gøre en forskel for den enkelte. Udfordringen i denne rolle er dog, at jeg kan glemme mig selv. Hvad gør Marie Louise glad? – og hvad har hun egentlig brug for? Hvem motiverer og opvarter mig? Mit mål i forhold til min sundhed er helt klart, at jeg i løbet af ugen skal få implementeret mere ”Marie Louise tid”, hvor jeg gør ting, der gør mig glad 🙂 En af årsagen til, at jeg selv har personlig træner er netop, at jeg her får denne ”Marie Louise tid”, som jeg værdsætter så højt.

Hvad siger dine venner og familie til, at du lever på den måde som du gør?
I starten tror jeg, at min familie og mine venner tænkte, at jeg var en tosse – især fordi jeg startede med at leve stringent efter paleo principperne. Nu har de efterhånden forstået, at det ikke er et eller andet mærkeligt princip længere, men at det rent faktisk er min livsstil at leve sundt. Jeg er heldigvis så privilegeret, at jeg er omgivet af søde og støttede menneske.

Hvorfor vil du gerne fremstå som et sundt forbillede på www.mayadroem.dk?
Jeg synes desværre, at der er rigtig mange ”sunde forbilleder” derudover i verdenen, som gør et ihærdigt forsøg på at illustrere sundhed, men de formår alligevel at gøre det direkte modsatte. Jeg synes selv, at jeg har formået at finde en sund balance i forhold kost og træning, og hvis jeg kan motivere andre til at komme i gang, eller bare til at leve en smule sundere, så vil det glæde mit lille sundhedshjerte.
Tak fordi I læste med 🙂

De kærligste hilsner
Marie Louise Cramer

Hjemmeside: marielouisecramer.dk
Instagram: marielouisecramer
10698346_10152808209656834_1359148749_o

FOTOGRAF: CHRISTIAN RADIL
http://christianradil.com

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Energii er kommet til Aarhus ~ Reformer træning