Temprakon Advance - Temperatur regulation når du sover.

Sunde Piger ~ Mille Køpke

mille1
Jeg hedder Mille Køpke og er 31 somre. Jeg er uddannet sygeplejerske og personlig træner. Jeg er holder desuden foredrag om kropsidealer på baggrund af min historie og mine erfaringer. Jeg er har intet imod en aktiv hverdag, så længe jeg beskæftiger mig med de ting der gør mig glad. Her får jeg gerne tilpasset min træning, der på nuværende tidspunkt ikke fylder så meget i mit liv som det har gjort eller burde. Jeg er for nogle kendt for at rumme en vis mængde ærlighed, som jeg bestemt også vil praktisere i det nedenstående. Det er præcis et år siden jeg vandt både Newcomers og DM i Bodyfitness, og det sidste år har virkelig sat hele mit syn på sundhed i perspektiv.

Hvad betyder sundhed for dig?
I størstedelen af mit liv har jeg levet efter alt-eller-intet tankegangen. Jeg har altid efterstræbt perfektionisme. Det er også langt hen ad vejen positivt at brænde for noget og gøre det 100% og helhjertet. Det betyder unægtelig også at jeg ofte har fejlet og dermed også lært. Det har krævet meget af mig altid at stræbe efter det perfekte. Jeg har med tiden lært sænke overlæggeren og lavet bevidste omprioriteringer, for at finde ud af hvad der gør mig lykkelig. Jeg har brugt 15 år af mit på at stræbe efter drømmekroppen, da jeg troede at det var det er gjorde mig lykkelig. Da jeg i mine egne øjne havde dén, var jeg så træt og afkræftet at jeg intet kunne. Det var med en ambivalent følelse at beundre sit spejlbillede og samtidigt være så energiforladt og intet kunne med kroppen. Konkurrenceformen jeg havde ca. 4 uger inden første konkurrence, var jeg ovenud tilfreds. Når jeg i dag tænker på hvor meget tid og arbejde jeg lagde i at få ’kroppen’, gør det i dag meget nemmere for mig at indrømme, at jeg ikke har lyst til at gå så meget på kompromis for at nå dertil igen. Jeg har prøvet at have den krop der i mine øjne opfyldte mine vildeste drømme, og i dag ved jeg at der er mange ting i mit liv der er vigtigere – min familie, mine venner, min kæreste og min MIG-tid – som jeg langt hellere vil bruge min tid med fremfor at foodprep’e og bruge uanede mængder af tid i træningscenteret…

mille2
Artikel til Jyllands-Posten d. 28. Juni 2014.

Min historie og baggrund gør, at jeg i dag har det langt mere afslappet til sundhed end nogensinde før i mit liv… Og jeg NYDER det!! Trods min afslappede tilgang er jeg stadig sundere end de fleste og sundhed er for mig forenelig med balance. Jeg bruger meget tid på at lytte til min krops signaler. Min sult/mæthedsfølelse har være ikke-eksisterende det seneste år, hvorfor jeg på nuværende tidspunkt er enormt fokuseret på at genvinde dette. Lige nu er mit vigtigste omdrejningspunkt at der ikke må være dårlig samvittighed forbundet med mad – det kræver virkelig øvelse.

Jeg har tre ord jeg dagligt bruger både i forhold til kost og træning; KVALITET, NYDELSE OG PRIORITET. Jeg fokuserer desuden meget på at slappe af, når jeg kan mærke at jeg har behov for det og jeg forsøger at få min nattesøvn for at kunne fungere i det daglige. Jeg mærker hurtigt når jeg har et par dage hvor jeg ikke får sovet tilstrækkeligt, hvorfor jeg hellere vil skippe en træning og få min søvn. Jeg er af den overbevisning, at jeg ikke får betydelige resultater af en træne en stresset krop.

Jeg bliver desuden dybt frustreret over udviklingen på de sociale medier med denne ekstreme fokus på krop, kost og træning. Derfor forsøger jeg med min IG-profil at motivere folk til at slappe lidt mere af og få folk til at tænke sundhed i andre baner. Instagram er for mig en platform hvor jeg gerne praktiserer ærlighed, for jeg er dødsenstræt at denne ’fit-spo’-bølge (jeg har selv været en del af den – i know). Jeg bliver utrolig søvnig af at fokus ligger på ’kroppen’, jeg vil meget hellere vide hvad der indenunder – hvad gør dig glad og hvornår har du det sådan RIGTIGT sjovt ???

Det er ærgerligt at der er så mange piger der søger validering gennem deres kroppe, og jeg mener bestemt at kvinder rummer så mange flere ting en bare ’et stykke med bart’ (Læs evt. Proteinskrifters seneste indlæg om efterspøgsel på en Instagram-revolution)

Mit overordnede mål er at få kvinder til at elske sig selv, og forsøger at gøre det ved at fjerne glasuren og vise hvem jeg i virkeligheden er. Vi har alle vores ’flaws’ og der er ingen er der perfekte, og jeg mener at kvinder i dag er alt for selvdestruktive. En kvinde der hviler i sig selv og elsker sin krop, udståler langt mere sundhed end hende der bare er ’en krop’, træner 7 gange om ugen og foodprep’er til 4 dage.

At arbejde med til at sænke overlæggeren, er ikke noget der sker over natten, det er jeg udemærket klar over. Samfundets urealistiske idealer for kvinder er svære at leve op til, hvilket uden tvivl stiller for store krav til hvad kvinder skal kunne præstere. Vi skal være veltrænede superkvinder, der kan lave mad, være Mor, en fantastisk elsker, strutte af sundhed, være velplejede og samtidigt have karriere der spiller – og vi er dumme nok til bare at smøre ærmerne op og gå i krig uden at stoppe op og tænke over om det egentlig er dét vi virkelig ønsker. Kvinder vil gøre ALT for at stå på toppen, hvis vi ender på toppen og står der og vifter med flaget, kommer janteloven snigende og piller os lynhurtigt ned. Vi skal kunne det hele og samtidig ligne en model mens vi gør det – uden at vi må sole os i successen. Jeg kan sq godt forstå at det er svært for mange kvinder, hvis de føler at det er efterstræbelsesværdigt?!

Hvil i dig selv – være glad for din krop og tro mod dig selv – det er sundhed for mig !! Så er kost og træning sekundær og midlet til at nå målet, hvis du da overhovedet har behov for at ha’ et?!
mille3

Hvornår begyndte du med at træne? Og hvad fik dig til at begynde?
Jeg har hele mit liv altid været meget aktiv – først som gymnast, senere med håndbold. Jeg meldte mig ind i et fitnesscenter da jeg var 17 og har været medlem lige siden. Det var først i forbindelse med en diskusprolaps i slutningen af 2011, at jeg fik øjnene op for styrketræningen. Jeg havde konstant smerter i 1 ½ år, hvor jeg dagligt trænede med den overbevisning, at når min ryg blev stærk nok, så ville jeg blive smertefri. Det var først efter jeg gik til en personlig træner, at jeg blev smertefri og lige pludselig fik muligheden for at stille op i bodyfitness. Motiveret som aldrig før trænede jeg 25 timer om ugen, to gange om dagen og spiste mine 7 måltider udmålt med til mindste gram. Jeg gik på kompromis med alt, men jeg vil stadig ikke have været det foruden. I dag har jeg lært mine prioriteter at kende og jeg er ikke længere en fitness-profil, jeg rummer meget mere end dét, trods at jeg stadig elsker min træning. Jeg er virkelig optaget af hvordan jeg kan forme min krop gennem styrketræningen og jeg elsker følelsen jeg har efter. Og så hader jeg cardio – og gør det gerne så lidt som muligt – jeg kan ikke løbe på grund af min ryg – og holder mig derfor til intervaltræning.

Hvordan spiser du typisk i løbet af en dag? Og lever du efter bestemte kostprincipper?
Jeg lever ikke efter bestemt kostformer, kure eller principper – jeg har prøvet dem. ALLE SAMMEN!! Jeg ønsker ikke at det skal være restriktioner, askese eller dårlig samvittighed forbundet med mad. Jeg har sat nogle overskuelige regler, så jeg ved at jeg kan overholde dem. Jeg spiser 3 store måltider 3 gange om dagen – det er nemt og det virker for mig. Måltiderne skal indeholde; kød, grønt og sundt fedt. Herved opnår jeg at blive sulten inden et måltid og få følelsen af at blive mæt efter. Hvis jeg er alene spiser jeg hverken ved computer eller fjernsyn, ikke ment som mindfullness, snarere som fokus på ’opgaven’.
Jeg elsker at lave mad og par gange om ugen drikker jeg vin til.
Byture er en sjældenhed, men når de sker er det helhjertet.
 

Hvornår spiser du ”usundt”?
Den er virkelig svær. Jeg elsker mad og at lave den, og jeg vil langt hellere spise mad af god kvalitet end at bruge kalorierne på at spise ’usundt’. Jeg er bestemt ikke fan af ’cheatmeals’ for det er blot med til at forstærke et i forvejen forkvaklet forhold til mad. Jeg mener ikke at der på nogen måde skal være synd og skam forbundet med mad. Jeg har prøvet at være overspiser, hvor mad var mit fix. Her var det ligegyldig hvad jeg proppede mig med, bare der var sukker i. At opleve selvtab og miste kontrollen i ekstrem grad, som jeg gjorde de dage hvor jeg overspiste, er det værste jeg har prøvet i mit liv. Jeg er så glad og stolt over at kunne sige at det 5 måneder siden og jeg kan sige med 200 % sikkerhed, at jeg aldrig kommer tilbage dertil igen.
Det var først efter jeg vandt kampen og fjernede alle regler, at jeg blev mere afslappet i min tilgang til kost. Ved ikke at opbygge forbud over bestemte madvarer, var det ikke længere sjovt at spise dem. De madvarer som jeg typisk overspiste i har jeg i dag en meget anstrengt forhold til, da jeg forbinder dem med en tid i Helvede. I dag spiser jeg ikke usundt – og det er bestemt ikke for at være hellig – men fordi jeg har så mange dårlige minder med ’usund’ mad. Til gengæld er jeg kæmpe fan af et godt glas vin eller tre, som er en ugentlig begivenhed.

Hvordan kunne en normal træningsuge se ud for dig ?
Træning er blevet en nødvendighed for mig – og jeg træner for at være fri for smerter. Jeg ved også at det former min krop og jeg elsker følelsen efter en styrketræning. Jeg har gang i mange projekter for tiden, så der er ikke så meget tid til at træne. Min træning er på nuværende tidspunkt meget simpel og jeg træner fullbody styrketræning ca. 3 gange om ugen. Det er ikke nødvendigt for mig at se progression i min styrke – jeg træner for at se godt ud nøgen, for at nulstille min hjerne og for at passe på min ryg. Hver træning er bygget op af; 10 minutters opvarmning, 3-4 supersets med 12-15 reps á 3-5 sets afsluttet med interval (Tabata eller METCON). Jeg har ikke noget bestemt program eller øvelser og sørger for at variere. Det skal være ’kort og godt’ dvs. at jeg sørger for at virkelig at være effektiv i min træning. Min træning er min mig-tid og jeg gider ikke at træne med nogen eller for den sags skyld snakke. Line Wittrup er den eneste trænings-buddy jeg har, for vi er nogenlunde ligestillede, og vi kender hinanden så godt og ved hvordan vi skal presse hinanden.
Når jeg kan mærke at min krop har behov for ro tager jeg 7-10 dage med pause og starter stille og roligt op igen efter pausen. I min de-con går jeg nogle lange ture og gør nogle gode ting der gør mig glad.
mille4

Hvordan motiverer du dig selv til at komme ud af døren, hvis lysten mangler?
Her må jeg nok henvise til et fit-qoute – selvom at jeg efterhånden er dødtræt af dem; Jeg har aldrig fortrudt én eneste træning. Jeg elsker følelsen efter en styrketræning og sover altid som baby de dage jeg har trænet. Jeg mangler ikke motivation, da jeg er nødt til at komme ud af døren, hvis jeg skal være smertefri. Det er motivation nok for mig, da jeg hurtigt bliver straffet når jeg ikke kommer af sted. Tidsaspektet er nok en større grund til overspringshandlinger. Det drejer sig jo blot om planlægning – og vil virkelig nogle gange ønske at der var 30 timer på et døgn. 

Har du nogle mål i forhold til din træning – og din sundhed i fremtiden?
Lige nu er mit fokus på at lære min krop at kende igen. Den er virkelig et mysterium. Jeg er ikke superstolt af mine 78 kg, men jeg bærer dem med stil. For mig er et vægttab er sekundært i forhold til at opnå balance. Når jeg kender min krop og ved hvad den reagerer på, så vil jeg gerne sætte nogle mål med min træning, men lige nu er jeg ikke et sted i mit liv hvor det er muligt, trods at jeg er meget betaget at af se resultater af den tid jeg investerer i træningscenteret. Jeg har et meget ambivalent i forhold til at få en personlig træner. Jeg ved at jeg kan få hjælp til at forstå min krop, men jeg er større tilhænger af at lære min krop 100% at kende på egen hånd inden jeg begiver mig ud i nye målsætninger.
Jeg har desuden mange gange haft lyst til at skulle på scenen igen – jeg er stadig så betaget at rejsen dertil. Fornuften af det seneste års læring holder mig tilbage, men også tanken om at lykkes med at finde balancen i mit liv – et sundt liv uden on- eller offseason form – hvor jeg kan opretholde en vægt og form i mange år uden at de store udsvingninger og uden at gå for meget på kompromis.
mille6

Hvad siger dine venner og familie til, at du lever på den måde som du gør?
Efter 10 år hvor jeg har været meget fanatisk, er de meget taknemmelige for at jeg har fået et mere afslappet forhold til min sundhed generelt. De er glade for ikke længere tager min egen mad med til sociale sammenkomster – og at jeg har lovet dem at jeg ikke skal til konkurrence igen. De er superstolte af hvad præsterede, men de var også bekymrede for min tilstand op til konkurrencerne. I dag støtter de mig til at finde balance. De glæder sig over at jeg endelig har fået et lidt mere afslappet forhold til min livsstil, trods jeg stadig ligger i den sunde ende af skalaen. Mine nærmeste er blevet meget inspireret af min tilgang til sundhed og de er nysgerrige og vil gerne lære om kost og træning. Min dejlige Mor på 51 styrketræner flere gange om ugen og spiser riskiks med højtbelagt peanutbutter til eftermiddagskaffen. Det er så dejligt livsbekræftende at se hende flashe sin gun, når hun har været til træning.

Hvorfor vil du gerne fremstå som et sundt forbillede på www.mayadroem.dk?
Jeg vil meget gerne være et forbillede for at man sagtens kan have en trænet krop uden at lægge mange timer i træningscenteret og blive fanatiske. Jeg vil hellere blive husket som hende der stamper i gulvet for at alle piger og kvinder skal lære at elske sig selv uanset størrelse og form. Vi har alle vores små finurligheder – jeg har selv både blodsprængninger og strækmærker, og det er dét der gør mig til MIG. Jeg er flawsome og jeg har desuden aldrig været ’større’ og mere lykkelig. Min lykkefølelse arbejder jeg bevist med hver dag, men jeg slipper ikke tanken om at jeg skal sætte mål og udrette noget. For mig er det vigtigste at jeg er glad i det jeg laver med et sundt syn på livet.

Stå op om morgenen – vær taknemmelig – og vær glad. Nyd dig selv og din smukke krop og ros dig selv for alt de positive egenskaber du besidder. Gå i seng og fokuser på at du har nået 3 ting på din to-do liste fremfor at slå dig selv oven i hovedet med, at du ikke har nået 5. Nyd dit liv – og lev det efter DINE forskrifter. Sig fra og elsk dig selv – inden det er for sent.

Jeg er glad for at du stadig læser med.
Kærlig hilsen Mille Køpke

Jeg blogger på www.msmille.com, når jeg virkelig har noget på hjerte.
Ellers pipper jeg flere gange om ugen på Instagram @msmille.
mille7

   

4 kommentarer

  • I love it. Fantastisk indlæg og super blog.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg er stor fan af Mille! Super fedt du gav hende taletid herinde, hun har virkelig nogle gode og meget velreflekterede tanker om hele “fitnessuniverset” og de idealer som vi kvinder føler vi skal leve op til som jeg finder utrolig inspirerende.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Maya

      Hej Anna 🙂
      Ja Mille er virkelig fantastisk 🙂
      Hende tror jeg mange kan lære noget af.
      – Maya

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Temprakon Advance - Temperatur regulation når du sover.