Vil du med på picnic?

Sunde Piger ~ Anne Louise (Diætpiloten)

 11171548_10152694911841881_428781806_o
Jeg hedder Anne Louise er 26 år og bor med min kæreste Søren på Amager. Jeg er uddannet klinisk diætist og er selvstændig i mit firma Diætpiloten. Hér varetager jeg kostopgaver i form at vægttabsvejledning, foredrag, vejledning af atleter (primær triatleter) samt en lang række undervisningsopgaver i både den private og offentlige sektor. Jeg dyrker triatlon og OCR (som Nordic Race). Triatlon har jeg dyrket i 3 år. Interessen startede ved en mini-tri afholdt af iForm hvor jeg troppede op med min bedstemorcykel sammen med min søster. Efter den dag var interessen vakt

Hvad betyder sundhed for dig?
Sundhed betyder utrolig meget, både privat og i mit virke som diætist. Sundhed er et enormt vidt begreb, og der er lige så mange meninger om sundhed som der er mennesker på jorden. For mig betyder sundhed både fysisk og psykisk velvære. Jeg har efterhånden fundet ud af, at det psykiske velvære betyder en hel del mere en den fysiske. Er jeg i balance med mig selv kommer den fysiske velvære helt af sig selv.
Sundhed er dog også, at jeg gør ting jeg ved min krop har godt af. Så som at spise, hvad jeg mener er sundt, dyrke motion samt huske at holde mine ”mig-dage”. Mig-dage eller mig-tid er tid hvor jeg har en helt blank kalender og kan gøre lige hvad jeg vil. Jeg ved af bitter erfaring, at får jeg ikke disse dage, bryder min verden sammen. Stress-niveauet bliver for højt og jeg kan ikke længere følge mig. Derfor har jeg i løbet af 14 dage altid minimum 1-2 dage uden nogle planer.
Søvn er en anden faktor der er utrolig vigtig for min sundhed. Jeg er blevet ret pernippen med min søvn og skal gerne ligge som en anden mormor i min seng senest kl.22. Hvordan skal det ikke ende når jeg fylder 80.

 Hvornår begyndte du med at træne? Og hvad fik dig til at begynde?
Jeg har sådan set altid dyrket en eller anden form for sport. Det startede med show dans fra 4 klasse til midt i 2. g. Ved siden af, begynder jeg i Fitness World da jeg som 15-årig måtte melde mig ind. Dengang var det lidt sejt at sige ”jeg smutter lige i Fitness og træner”. Hvor meget der EGENTLIG blev trænet dengang kan vidst diskuteres 😉 Men til dans gik jeg enormt meget op i styrketræningsdelen som vi havde som opvarmning. Jeg var også dengsen der vedligeholdte smidighed og styrketræningen sommeren over når vi havde ferie. Da skolen tog til, var der ikke tid til 6-7 x træning om ugen + shows i weekenden, så jeg erstattede show dansen med løb og styrketræning.
11139680_10152694912221881_579278889_n

Hvordan spiser du typisk i løbet af en dag? Og lever du efter bestemte kostprincipper?
Jeg lever ikke efter noget specifikt, anden end min viden og sunde fornuft.
Der er ikke to dage der er ens for mig pga. mit job. Nogle dage sidder jeg på min bagdel en hel dag andre dage styrter jeg rundt fra klienter, møder, undervisning og diverse andet. Èn ting er dog altid fast, min morgenmad! Jeg kan på ingen mulig måde fungere uden.
Jeg får typisk 2 æg og ½-1 skive rugbrød. Hvis ikke, har jeg en grovbolle med ost med til morgentræning. Jeg får typisk noget at spise igen efter 2-3 timer. Det vil formegentlig være en ISIS bar eller noget andet hurtigt.
Min frokost er også ret fast: Ca. 200-250 g grove grønsager som jeg typisk køber færdig snittet og hakket. Dertil får jeg ca. 150 g kylling/kalkun/fisk også får jeg enten en stor avocado eller en ordentlig klat mayo til 😉 Ret enkelt, grønsager, protein og sundt fedt. Hvis jeg ved at jeg har et hårdt eller langt træningspas om eftermiddagen/aften spiser jeg også en bolle eller et stk. rugbrød til.
I løbet af eftermiddagen får jeg 1-2 mellemmåltider. Det kunne være skyr med müsli eller knækbrød med smøreost. Det skal alt sammen være noget jeg kan have stående på kontoret og som ikke kræver ret meget tid.
Til aftensmad får jeg næsten det samme som til frokost i diverse lækre variationer. Min kæreste Søren og jeg går ret meget op i at vi hver aften får lavet noget ordentligt mad, også selv om vi typisk begge to kommer hjem fra træning kl.20-21. Også er det på hoved i seng derefter.

Hvornår spiser du ”usundt”?
Når jeg har lyst. På den måde at forstå at jeg ikke sætter restrektioner for mig selv. Når man dagen igennem har et stabilt blodsukker svinder lysten til alt det usunde også. Derfor er det egentlig relativt sjældent at jeg virkelig craver slik. Når jeg spiser usundt kan det være alt fra tarveligt bland-selv slik til Ben & Jerry is. Jeg magter på ingen måde ordet ”cheat day”. Hvem er det du snyder? Dig selv eller alle andre. Ingen lever perfekt, og hvor ville det også være utrolig kedeligt. Et afbalanceret forhold til mad skal også kunne rumme de hurtige kulhydrater, i mængder der selvfølgelig er inden for rimelighedens grænser.

Hvordan kunne en normal træningsuge se ud for dig ?
Pyha, den var værre 😉 Min træning sørger min coach Katrine Trolle for. Jeg valgte i januar måned at få en coach der skulle styre min træning frem til mine 2 halve ironmans i år.
Jeg har typisk 8-10 træningspas om ugen hvilket ofte ender ud i 8-12 timers træning. Jeg har oftest 2-3 svømmepas, 2 cykelpas, 2 løbepas og 2 styrkepas.

Hvordan motiverer du dig selv til at komme ud af døren, hvis lysten mangler?Det lyder virkelig underligt, men fede musikvideoer med super lækre og veltrænede sangerinder giver mig virkelig en energi så jeg tænker ”fandeme ja, nu skal jeg af sted”. Musik generelt kan virkelig give mig det sidste spark ud af døren. Jeg tror det hænger lidt sammen med min fortid som danser. Hvis motivationen SLET ikke er til stede spørger jeg mig selv hvorfor. Er det træthed, dovenskab, kroppen der skriger på pause eller noget helt fjerde. Alt efter hvad svaret bliver ryger der musik på efter humøret.
11141461_10152694914056881_1021640231_o

Har du nogle mål i forhold til din træning – og din sundhed i fremtiden?
Træningen er der masser af mål for. Jeg vil i denne sæson gerne skære en del tid af min halve ironman. Jeg skal køre 2 halve i år + en masse mindre stævner.  Min sundhed i fremtid skulle gerne forblive som den er nu. Afbalanceret.

Hvad siger dine venner og familie til, at du lever på den måde som du gør?Mange kommenterer træningsmængden og mængden af mayonnaise 😉 Jeg møder ikke mange negative kommentarer og gør jeg det, er det oftest et udtryk for folks egen dårlige samvittighed. Dér hvor jeg nogle gange kan møde lidt undrende blikke, er ved festlige lejligheder hvor der er alkohol indblandet. Jeg har i gymnasietiden og i starten af mit studie liv drukket min del alkohol til fester og fredagsbarer. Dén del er bare ikke en del af mit liv længere. Jeg får for det første jordens grummeste tømmermænd, så dem orker jeg slet ikke at skulle have. Derefter matcher byture og alkohol ikke en træningsuge på 8-12 timer. Jeg elsker et godt glas bobler eller rødvin fredag aften, men mere bliver det sjældent til. Ikke alle har helt forståelse for dette valg og jeg tror mere eller mindre bevidst at jeg får stemplet ”kedelig” når jeg er ude og går tidligt hjem helt ædru. Jeg har aldrig været en natteravn og elsker min søvn for højt til at jeg kan holde mig våden den halve nat.

Hvorfor vil du gerne fremstå som et sundt forbillede på www.mayadroem.dk?
Jeg håber mange vil tage mit syn på sundhed til sig så de kan slippe kontrollen lidt og lære at mærke deres krop frem for hvad vægten eller andre dikterer de skal. Om folk kan lide min tilgang til sundhed må de om. Jeg tror jeg rammer dem jeg skal og resten har med garanti en verden der virker for dem 🙂

Tak fordi du havde lyst til at læse med
Kærlig hilsen Anne Louise
Facebook  Instagram@diaetpiloten www.diætpiloten.dk
11179717_10152694911886881_556319356_o

   

4 kommentarer

  • Marie

    Det der med sundt fedt…det ved I godt ikke passer, ikk’? Gad vide hvor den løgn er startet. Det er ikke bevist nogle steder.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Maya

      Sådan kan man sige om så meget! 🙂
      Anne Louise er diætist- så hun ved hvad hun snakker om 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Morten

    Det sidste billede er totalt blæret.

    Sund fedt. Den er da god nok. Tror da også det er bevist masser af gange (uden at kunne henvise til noget)

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vil du med på picnic?