Donuts & nightwear - Så er det weekend!

Jeg har brug for jeres hjælp!

2016-02-28 16.18.16

Jeg har snart blogget i 3 år, ved i godt dét ?  Jeg har ikke den præcise dato, men det var lige omkring påske for snart tre år siden. Jeg har skrevet om utrolig mange forskellige emner, lavet 100 opskrifter, og delt en masse om mig selv og min sundhed.  Jeg er dog rigtig rigtig nysgerrig på, hvad I aller bedst kan lide ved bloggen? .. I den kommende fremtid (til sommer), får jeg mere tid til bloggen, og jeg vil derfor gerne vide, hvordan  jeg kan forbedre bloggen.  Jeg spørger for jeres skyld.  Så hvis du vil være med til at blive inspireret og motiveret i fremtiden – så kunne jeg rigtig rigtig godt tænke mig at DU svarede på de følgende spørgsmål i kommentarfeltet.

★  Hvad er det bedste ved bloggen?
★  Hvilken type indlæg kan du bedst lide at læse?
★   Hvor længe har du ca. læst med – og hvordan fandt du bloggen?
★  Hvor ofte læser du bloggen?
★  Hvad vil DU gerne have at jeg skriver (mere) om?
★  Hvad har været det BEDSTE indlæg du har læst på bloggen – og hvorfor?

Tak fordi du læser med <3
Maya

   

20 kommentarer

  • Stephanie Hansen

    Jeg har fulgt med i ca halvandet år vil jeg tro. Jeg tror måske bedst jeg kan lide de personlige indlæg – måske fordi jeg kender dig udenfor bloggen og jeg derved lærer dig bedre at kende, fordi vi på mange punkter er ens omkring nogle ting og holdninger. Jeg læser med når du deler på Facebook at du har smidt noget op – jeg går sjældent bare ind på bloggen… Men jeg læser heller ikke rigtig blogs overhovedet. Hvis jeg stadig skal følge med, så skal du bare være Maya – sundhed, ærlighed og en lækker portion humør, det er jeg vild med.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marie

    Det bedste ved din blog er, at du er så bred i din måde at leve sundt på. Det bliver aldrig kedeligt at læse dine indlæg, og du formår virkelig at fornye dig, selvom det primære omdrejningspunkt forbliver det samme. Det er super fedt! 😉
    Desuden er du super inspirerende, og dine billeder er flotte at se på, og det skal man ikke undervurdere!
    Jeg kan bedst lide de indlæg, hvor vi ser noget fra din hverdag, men jeg er også vild med de indlæg, hvor du udtrykker din holdning indenfor noget bestemt.
    Ved lige netop DIN blog, kan jeg faktisk huske, hvornår jeg startede med at læse med – det var i december 2013 under stormen Bodil, hvor jeg sad i bilen på vej til København. Jeg fandt dig via BlogLovin, og jeg husker, at tiden fløj afsted med at læse og kigge dine gamle indlæg igennnem – siden da har jeg været trofast læser. Jeg kigger forbi hver gang, der kommer et nyt indlæg + de gange, hvor jeg liiiige skal følge en opskrift.
    Jeg kan ikke vælge det BEDSTE indlæg, men jeg håber alligevel, at du ikke har lavet dit sidste “EN UGE I MIT LIV”-indlæg ;))
    Det blev lidt langt, men jeg håber det gav lidt mening.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Maya

      Hej Marie 🙂
      Tak fordi at du havde lyst til at give din besvarelse, det betyder rigtig meget for mig 🙂 ..
      Det er lidt sjovt at du kan huske så specifikt, hvornår du begyndte at følge bloggen 🙂 Så var der lidt positivt ved det dårlige vejr.
      “En uge i mit liv” kan jeg sagtens lave igen – det er der flere, som har fremhævet her, det er lidt skægt 🙂 … Jeg tænker at jeg gør det igen om et par uger, hvor jeg er i gang med Bachelor og har lidt mere travl 🙂
      Tak fordi du tog dig tiden.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stine Larsen

    Det bedste ved din blog er at dit omdrejningspunkt er sundhed men jeg kan rigtig godt lide at du også breder dig ud på andre områder hvor du fortæller om dig selv og ytrer dig om dine meninger indenfor forskellige emner.
    Jeg kan rigtig godt lide at læse de indlæg hvor du fortæller om dig selv og dit liv og dem hvor du giver os et indblik i hvordan din træning er og fungerer.
    Jeg har nok læst med i ca 1 år og tror jeg fandt din blog via din Instagram.
    Jeg læser med et par gange om ugen. Hvis jeg har lidt tid at skulle fordrive, synes jeg det er rigtig hyggeligt at læse blogs.
    Måske flere personlige indlæg om dig selv og dine meninger og holdninger.
    Det bedste jeg lige kan komme i tanke om var det indlæg hvor du skrev om hvad du lavede på en uge. Det var sjovt på den måde at få et indtryk af hvordan din hverdag er og hvad du laver på en helt almindelig uge

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Maya

      Hej Stine, tak fordi du ville fortælle om hvad du synes om bloggen 🙂
      Jeg skal gøre hvad jeg kan med de personlige indlæg, de er meget efterspurgte 🙂
      Hvis der er noget konkret du gerne vil høre min holdning til, så må du endelig skrive 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • ★ Hvad er det bedste ved bloggen?
    Det bedste ved bloggen er, at du blogger om noget af det jeg interesser mig allermest for – nemlig sundhed. Men du er også god til at fokusere på, at det er okay som sundheds/fitnessblogger, at man ikke bruger ALT sin tid i et fitnesscenter, og man ikke kun spiser kedelig kalorielette salater. Du er en kæmpe inspiration, og man kan virkelig mærke, at du går op i dit indhold her på bloggen.
    ★ Hvilken type indlæg kan du bedst lide at læse?
    Bare om din dagligdag med fitness, skole og mad. Synes det er spændende og en god kombination 🙂
    ★ Hvor længe har du ca. læst med – og hvordan fandt du bloggen?
    3-4 måneder. Fandt den inde på “nyeste indlæg,” hvor jeg så tjekkede den ud, læste et par indlæg og fulgte den med det samme.
    ★ Hvor ofte læser du bloggen?
    Hver dag/hver gang du lægger et ind nyt indlæg op.
    ★ Hvad vil DU gerne have at jeg skriver (mere) om?
    Generelle tips mht. sundhed, sunde opskrifter hvor du gerne fortæller om kalorieindholdet og træningstips.
    ★ Hvad har været det BEDSTE indlæg du har læst på bloggen – og hvorfor?
    Åh, det husker jeg ikke lige, synes oftest dine indlæg er spot on! 😉
    http://blogbykath.bloggersdelight.dk/

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Maya

      Hej Kathrine , tusinde tak for din besvarelse! 🙂 Det er meget brugbart for mig.
      Kh. Maya

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Johanne

    Jeg synes generelt, din blog er rigtig god, og det er hyggeligt og inspirerende at følge med hos dig. Jeg synes, det er dejligt, dine indlæg er meget varierede med både træningsinspiration, opskrifter og madinspiration samt personlige indlæg. Personligt kan jeg bedst lide dine personlige indlæg, for her fornemmer jeg, man kommer tættere på dig, og din ærlighed er tydelig. Derudover er det rart, du har en positiv tanke, og selvom noget synes sort, får du det vendt til noget positivt/formuleret det på en positiv måde.Jeg synes du skal fortsætte med at blogge, som du gør med både at dele opskrifter, mad- og træningsinspiration og indlæg som f.eks. det med nattøjet og selvfølgelig dine personlige indlæg. Jeg ved ikke om, det bare er en fornemmelse, men jeg synes, der er kommet flere personlige indlæg her på det seneste, hvilket bare er dejligt og rigtig positivt.Jeg ved ærlig talt ikke, hvilket af dine indlæg, jeg synes bedst om, for du har rigtig mange rigtig gode og dejlige indlæg. Jeg er i det hele taget glad for din tone, din formulering og dine tanker og overvejelser omkring ting.Jeg synes også det er hyggeligt at læse med i lidt anderledes indlæg som f.eks. “10 ting du måske ikke vidste om mig”, “en normal uge” og “20 tegn på du spiser for meget bland-selv slik”.
    Jeg begyndte at være fast læser hos dig, da jeg for ca. 1 1/2 år siden oprettede en konto på Bloglovin, hvorigennem jeg får besked om dine nye indlæg. Jeg mener nok, jeg oprettede denne konto i forbindelse med en konkurrence, du havde kørende på din blog, og man skulle følge bloggen for at deltage. Jeg kastede mig ud i det, og jeg har overhovedet ikke fortrudt og ser stadig frem til dine fremtidige indlæg. Før dette var jeg dog stødt på din blog et par gange, når jeg surfede rundt på nettet, og jeg synes, din blog var interessant og kunne bruge mange timer inde på den, når jeg først var herinde. På dette tidspunkt fulgte jeg bare ikke nogle blogs overhovedet, hvilket er grunden til, jeg heller ikke fulgte din her.Nu holdes jeg opdateret både via facebook, bloglovin og instagram og læser, de nye indlæg, når jeg åbner min mail. Det er ikke altid hver dag, jeg tjekker den, men gerne 4-6 gange i ugen.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Maya

      Hej Johanne, tak fordi du gav dig tiden til at svare 🙂 meget brugbart for mig!
      Kh. Maya

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nana

    Hej Maya!
    Jeg tror jeg har læst med gennem hele bloggens levetid. Jeg fandt dig vidst fordi en anden blogger havde skrevet om din blog – jeg blev nysgerrig og kiggede forbi. Jeg tjekker bloggen i hvert fald en gang dagligt, da jeg synes du kommer omkring mange forskellige emner – både dem, der rent samfundsmæssigt er relevante, men også de helt almindelige dagligdags, hvor du deler med os hvordan din hverdag forløber. JEg dyrker ikke særlig meget fitness selv, men jeg bliver enormt inspireret af dig og din tankegang om, at det hele handler om balance – og det kan være så pokkers svært at finde den. Jeg har i hvert fald ret svært ved at finde balancegangen uden at få enormt dårlig samvittighed, for jeg har en slem tendens til at snige sukker ind hver eneste dag, og det er ikke altid små mængder. Du prædiker ikke sundhed, men viser hvordan du selv formår at leve sundt og varieret, med både Pepsi Max, bland-selv-slik og kage (endda sund kage). Jeg er imponeret over den alsidighed, din blog har. Jeg er personligt mest vild med hverdagsindlæg, indlæg hvor du udtrykker din holdning og de indlæg, hvor du laver lister – jeg elsker lister 🙂 Jeg synes din blog udstråler det, du selv lader til at udstråle – balance. Jeg kan simpelthen ikke vælge nogen favoritindlæg, for du har skrevet enormt mange gode indlæg. Fortsæt stilen du kører nu, hvis du selv er tilfreds med den, for den fungerer upåklageligt!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Maya

      Hej Nana – tusinde tak fordi du ville give dig tiden til at svare 🙂
      Det giver rigtig god mening hvad du skriver 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Charlotte Pedersen

    ★ Hvad er det bedste ved bloggen?
    Det bedste ved bloggen, er at du altid er så ærlig om de emner du skriver om.
    ★ Hvilken type indlæg kan du bedst lide at læse?
    Det er svært, for jeg elsker stortset alle dine indlæg, men jeg elsker de indlæg, hvor man kommer tættere på dig som person eller når du skriver indlæg omkring sundhed, træning og kost. Det er også interessant læsning, når du tager et emne op til debat.
    ★ Hvor længe har du ca. læst med – og hvordan fandt du bloggen?
    Jeg kan ikke helt huske, hvor lang tid jeg her læst med, måske 2 år. Jeg fandt din blog igennem bloggen fitnrun.dk.
    ★ Hvor ofte læser du bloggen?
    Jeg læser din blog hver gang, der kommer et nyt indlæg ud, som tit er hver dag til hver anden.
    ★ Hvad vil DU gerne have at jeg skriver (mere) om?
    Personlige indlæg og indlæg om din hverdag.
    ★ Hvad har været det BEDSTE indlæg du har læst på bloggen – og hvorfor?
    Det er svært at sige, fordi der er så mange gode. Synes det var et interessant indlæg, det med hvad du laver i en uge. Men elsker også alle dine indlæg omkring sundhed, træning og kost.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Carina

    Jeg ved ikke præcist hvor længe, jeg har fulgt med på din blog, men det er efterhånden et stykke tid. Du kan muligvis ikke bruge det til så meget, men jeg synes, du skal fortsætte bloggen, som du gør nu! Jeg kan godt lide diversiteten af dine indlæg, da det er rart med korte, bløde indlæg, men også længere og mere personlige indlæg. De bedste indlæg er, hvor man får indblik i, hvordan du lever sundt og får en sund hverdag til at gå op i en højere enhed.
    Et enkelt forbedringspunkt skulle være dine billeder. Jeg ved, det kan være svært at finde billeder til alle indlæg, når det ikke er ‘dagens outfit’ bloggen handler om, men jeg synes, det er lidt ærgerligt, når der er de her ‘generiske’ billeder på bloggen, som man har set et par gange før. Så når/hvis du får mere tid, så brug mere energi på at tage billeder, der passer specifikt til det enkelte indlæg.
    Jeg svarede vist ikke specifikt på dine spørgsmål, men sådan mere overordnet 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Maya

      Dit forbedringspunkt er taget til efterretning:)
      Jeg ved godt, at jeg af og til bruger de samme billeder. Det skyldes nok primært at jeg prioriterer at det skal være billeder med spejlrefleks – og ikke bare iphone billeder fra det daglige… MEN, det er noget jeg klart vil forbedre 🙂 – Et rigtig fint og konstruktivt punkt – for jeg ved det jo godt… 🙂
      Tak fordi du læser med.
      Kh. Maya

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie

    Hej Maya,
    Jeg er først for nyligt begyndt at læse med, da jeg gerne vil tabe mig og derfor er ved at ændre min livsstil til mere træning og sundere mad. I de perioder hvor det er hårdt og jeg ingen motivation har, hjælper det meget at læse din blog 🙂 Jeg kan godt lide dine personlige indlæg, og så synes jeg det er ret fedt, at du ikke går op i kalorier eller er sygelig ift. træning og kost.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nanna

    Det jeg bedst kan lide ved din blog er dine personlige indlæg, hvor man følger dig og din hverdag. Kan særligt huske det indlæg, hvor du beskrev din uge ned i mindste detalje – og det var virkelig inspirerende! Jeg er begyndt også at bruge dine træningsprogrammer, da du har inspireret mig til selv at begynde i fitness, efter jeg er stoppet til min elitesport. Jeg tror, jeg faldt over din blog på facebook i december, hvor du holdt en julekalender, og siden har jeg læst alle dine indlæg. Jeg er begyndt at lede efter dine tidligere indlæg, hvor du anbefaler hvilket træningstøj er godt, og hvilke produkter, du bruger. Og så er bare lækkert med en masse sund inspiration til maden også. Din blog kan nærmest ikke forbedres, den er bare så god og virkelig inspirerende, når man selv er studerende og gerne vil leve sundt – men samtidig også godt 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Maya

      Hej Nanna. Tusinde tak for alle de søde ord! 🙂 Det betyder så meget for mig!
      Og velkommen til 🙂 ..
      Knus Maya

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Donuts & nightwear - Så er det weekend!