Sjov cirkeltræning - på kort tid!

Min sundhed ★ Kathrine Laursen

IMG_2980_SH-1024x683_15-1024x683
Navn: Kathrine Laursen
Beskæftigelse: Performance- & businesscoach
Blog: www.laursencoaching.dk

★ Hvad betyder sundhed for dig?
Sundhed er for mig at leve et liv i balance – både fysisk og mentalt. Når jeg lever sundt i forhold til træning og mad samt tænker positivt, lytter til mig selv og prioriterer med omtanke, så får jeg helt automatisk mere energi, glæde og overskud.

★ Hvordan har du implementeret sundhed i din hverdag?
Jeg er aktiv 4-5 gange i ugen med styrketræning og løb og så sørger jeg for at spise sundt; for mig betyder det langt hen ad vejen at spise, så jeg føler, at jeg har energi. Der ud over ved jeg hvor vigtigt det er, at tænke positivt og har derfor hver dag fokus på hvilke tanker der fylder mest og hvordan jeg taler til mig selv og andre.

★ Hvordan er du aktiv?
Jeg styrketræner, løber og spinner i SeierFitness 4-5 gange i ugen. Jeg træner ikke efter et fast program, men har nogle rutiner, jeg ofte følger. Mange dage træner jeg med nogle venner, så det skifter lidt hvad og hvordan vi træner.

★ Hvor mange timer sover du om natten – og hvor vigtig er din søvn?
Min søvn er rigtig vigtig for mig hvis jeg skal have energi og være motiveret en hel dag – jeg lukker verden ude med ørepropper for at få en god søvn. Udfordringen kan opstå da jeg for det meste træner kl. 06:30, så jeg skal tidligt i seng hvis jeg skal have min søvn. Jeg sigter dog efter at sove omkring 23:00.

★ Hvornår føler du dig mest sund?
Jeg føler mig mest sund når jeg træner kontinuerligt og spiser nogenlunde sundt. For mit vedkommende virker det ikke at gå i ekstremer, så jeg spiser eksempelvis kage hvis jeg har lyst til kage – det handler om balance for mig. Samtidig vil jeg understrege, at det ikke nødvendigvis gør noget godt for mig at spise sundt og træne hvis jeg samtidig er stresset, ked af det eller bekymrer mig, så det er rigtig vigtigt for mig både at leve sundt fysisk og mentalt.
IMG_3016_SH-1024x683

★ Hvordan vil du beskrive din kost?
Med risiko for, at nogen som kender mig læser med, så må jeg hellere være ærlig og erkende, at den til tider er lidt ensformet – men ikke kedelig! … efter min mening 🙂 ..  Jeg ikke er så motiveret af at stå i køkkentet og lave mad, så det går tit stærkt. Men det er vigtigt for mig, at der er nok mad! Jeg kan blive helt umulig hvis jeg er sulten.

★ Hvad finder man altid i dit køkken?
Frugt er stensikkert da jeg får en frugtkasse leveret hver uge. Ellers er skyr, æg, mandelmælk, gulerødder, glutenfri havregryn, mandler i kakao- og kanelpulver, knækbrød, chili mayonnaise og kikærter næsten altid at finde. Ikke nødvendigvis ophidsende, men nok til at blive mæt  🙂 … Og det afslører måske også, at jeg tit spiser ude!

★ Hvad inspirerer dig til at leve sundt?
Det gør dem omkring mig, som er rigtig gode til at tage sig tid til at lave både lækkert og sundt mad. Mit er ofte sundt og en gang i mellem kan det så måske også gå under betegnelsen lækkert. Jeg elsker at blive inspireret af dem, der bruger tid til at sætte sig ind i hvad der er godt og så tage det med derfra, som jeg har lyst til at bruge.

★ Hvad giver dig livskvalitet?
At være omgivet af mennesker, som jeg holder af – dét giver mit liv mening. Jeg elsker mit arbejde, min træning osv., men uden kærlighed til og fra alle de skønne mennesker jeg både har haft eller stadig har i mit liv, så tror jeg ikke, at jeg ville føle livskvalitet. Og så har jeg fundet lykken i at turde at lytte til mig selv; til hvad jeg vil og ikke hvad jeg burde eller skulle.

★ Hvad tror du, at der skal til for at blive 100 år?
Tilfældigheder, tror jeg spiller en ret stor rolle – og ellers at være lykkelig og have et godt helbred! Spørgsmålet er så, er lykkelige mennesker lykkelige, fordi de har et godt helbred, eller har de et godt helbred, fordi de er lykkelige?

★ Hvordan undgår du stress og jag i hverdagen?
Jeg er meget bevidt om hvad jeg bruger min tid på og hvad jeg går og eventuelt bekymrer mig om. Jeg tror ikke, at vi stresser over det, vi bruger tiden på men på det, som vi ikke når – det betyder også, at man ved at blive bevidst om sin prioritering kan give sig selv mere ro og frihed. Der ud over har jeg altid én aften i ugen, hvor jeg prioriterer alenetid – på den måde sikrer jeg mig at komme ned i gear i en travl hverdag.

★Hvis du skulle give dig selv et godt råd, hvad skulle det så være?
Åh, der er mange gode råd og reminders – men lige nu er min favorit:
”Hvad ville du foreslå at gøre anderledes, hvis du mødte dig selv?”

– Kathrine
IMG_2980_SH-1024x683_10-1024x683

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sjov cirkeltræning - på kort tid!