5 sunde kvinder du skal følge på Instagram

Protein romkugler

11880966_10153500890706745_1238466177_n

Hvem elsker ikke Romkugler? Eller trøfler? Hvad kalder du dem? .. Disse er ernæringsforbedrede og et sundere alternativ til bagerens sukker-fyldte kagerester. Disse romkugler indeholder proteinpulver, hvilket gør at de mætter mere. Disse er helt perfekte efter en hård træning, eller hvis lækkersulten melder sig sidst på eftermiddagen. Selvom de indeholder dadler, så lover jeg,  at du ikke kan smage dem. Du kan selv bestemme hvor meget romessens du vil komme i – jo mere du kommer i, desto mere smager de af romkugler. Du kan også helt undlade dét, så er det blot protein/dadelkugler.  Lav dem i den størrelse du finder passende. Vi har lavet dem mindre end bagerens, da de mætter meget. Jeg har trillet dem i krymmel – som naturligvis indeholder sukker. Du kan vælge at rulle i kokos eller mandler, hvis du gerne vil have dem sundere. 🙂

Protein Romkugler
(Ca. 10 stk)
160 g friske dadler uden sten
1-1,5  spsk romessens
1 spsk kokosolie
0,5 tsk vanillepulver
3 store spsk kakaopulver
1,5 spsk vand
1 spsk sukrin/flydende sødemiddel
25 g  proteinpulver (kan undlades)
30-40g Kokosfibermel
Topping:
Kokosmel eller krymmel (obs. krymmel indeholder selvfølgelig sukker)

Blend  dadler, vand, kokosolie, kakao, romessens, vanillepulver og kokosfibermel til en samlet masse.
(Brug en foodprocesser eller minihakker)
Brug hænderne til at samle det hele til en samlet masse.
(Tilsæt mere vand,  hvis det er for tykt eller kokosmel,  hvis den er for tynd) 
Hvis du har god tid så kan du sætte det på køl 30 minutter
Tril massen i 10 kugler.
Rul kuglerne i kokos eller krymmel.
Opbevar dem på køl.

Maya

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

5 sunde kvinder du skal følge på Instagram