Sunde & glutenfri Bananboller

Tips til et sundt hår

p1030804

Jeg har altid haft utrolig fint og tyndt hår. Da jeg var lille kunne jeg slet ikke få langt hår – og det er først da jeg nærmede mig 20, at det blev sådan rigtig langt. Jeg elsker langt hår – og hvis det stod til mig ville jeg gerne have det 10-20 cm længere end nu. Der er mange der spørger ind til, hvordan jeg holder mit hår sundt.  Jeg vil også gerne indrømme,  at det kan være en udfordring.  Jeg træner ca. 5 x om ugen – og derfor vasker jeg hår minimum hver 2. dag.  Jeg anbefaler at man ikke vasker håret så ofte, men det kan jeg bare ikke lade være med hvis jeg har svedt meget. Jeg vil gerne give mine bedste tips til et sundt hår.

Tips til et sundt hår
★ Begræns hårvask. Jeg bruger tør-shampoo indimellem hårvaskene fx. denne.
★ Brug en god hårbørste. En “wet brush” er fuldstændig uundværlig for mig.  Jeg bruger denne til blot 99kr.
★Undgå elastikker med “sølv-dims” – jeg bruger bløde stof elastikker, som jeg køber i Envii.
★  Begræns glattejern, krøllejern, hårtørrer så meget som muligt – fordi det slider på håret. Jeg glatter kun hår, hvis jeg skal noget fx. ud at spise osv.
★ Sæt ikke håret op i en knold, mens det er vådt.
★ Brug argan olie i hårspidserne flere gange om ugen.   (Fx. denne)
★ Brug en god shampoo. Jeg bruger produkter fra Maria Nila, mere specifikt denne  shampoo og denne conditioner. 
★ Få klippet spidserne 3-4 x om året.  Jeg får mit klippet hos verdens bedste frisør: 7Mile.
★ Brug hårkur 1x om ugen, hvor du lader det sidde i et stykke tid.
★ Beskyt håret når det er koldt. Det er en god ide med en hue, når det er koldt.
★ Om sommeren vasker jeg håret med en “aftersun” shampoo fra Wella SP (her).
★ Kosttilskud  – jeg benytter blot én multivitamin.
★ Sund og nærende kost.

Hvad er dine bedste tips til et sundt hår? 

Maya

   

12 kommentarer

  • Jeg har lige været ude at rejse i 3,5 måned, så mit hår er fuldstændig smadret af alt den sol og saltvand. Jeg er gået all in med arganolie og er faktisk på udkig efter en god shampoo og balsam – måske jeg skulle prøve dem du anbefaler fra Maria Nila, selv jeg nu nok synes, at priserne er lidt heftige 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Maya

      Pris og kvalitet hænger ofte sammen 🙂
      Men de har nogle små “rejsestørrelser” derinde, så kan du måske prøve dem først 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jeg ved det godt 🙂 Og god idé med rejsestørrelserne!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Har set at du har anbefalet den børste før. Helt ærligt så ligner den en almindelig børste som kan købes i ethvert supermarked. Er du ikke sød at uddybe, hvorfor denne er bedre? Er desperat på jagt efter en børste til min lille datter, som har det smukkeste, lange, tykke hår, og som hader at få det børstet. Hendes hår er nemlig for tykt til en rangle teamet. Men jeg gider ikke betale 100kr for noget som jeg allerede har, hvis du forstår?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Maja Bay

      Hej Louise. Jeg tillader mig lige at svare på din kommentar. Jeg har altid haft langt og tykt hår(har haft hår ned til numsen som barn, dog en smule kortere idag) Det var altid en kamp at rede ud og tog ofte en times tid, hvis det var rigtig slemt. Jeg kan bestemt også anbefale den wetbrush, som Maya henviser til. Jeg har købt den lidt billigere i butikken Normal(mener den kostede omkring de 80-90 kr). Hvad børsten præcis gør ved jeg ikke, men den er super god til langt og tykt hår(er bare ked af at jeg ikke kendte til den noget før; det kunne have sparet mig for mange kampe med filttotterne ;P). Jeg har faktisk hele skuffer og skabe fyldt med forskelige børster(lige fra tangleteezer, som også er gangske gode, men Wetbrush ligger nummer 1 på min liste). Jeg kan se en væsentlig forskel i antallet af hår, jeg mister ved at anvende min Wetbrush ift. andre børster – så jeg kan bevare mit tykke hår. Held og lykke med det!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Maya

      Jeg er helt enig 🙂 Har også 5 børster i skuffen, som jeg ikke bruger 🙂
      Jeg var også sur over jeg ikke havde den noget før..

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Maya

      Hej Louise 🙂 .. Hmm. Ja den ligner måske… Jeg tror det har noget at gøre med dens “pigge”… Den kan både bruges i vådt og tørt.
      Jeg ved godt, at det kan virke banalt. Men den virker virkelig godt. Både min mor og flere veninder er begyndt at bruge den efter de prøvede min, nogle brugte den allerede i forvejen. Jeg har også altid haft svært ved at redde mit hår ud, men denne fungere virkelig godt 🙂 ..
      Og så husk balsam.
      Du kan også købe en “balsam-spray”. – men jeg synes faktisk det bedste er at putte lidt olie i hårspidserne, fx. argan olie eller ligende. 🙂
      Håber du finder en løsning til din lille datter. Knus.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Louise Madsen

      Tusind tak for svar allesammen! Jeg giver den et skud:-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Katrine

      Det er virkelig jordens bedste børste til at rede filtret hår ud med! Jeg ville ønske jeg havde haft sådan en da jeg var lille, og det altid gjorde så ondt at få redt hår. Jeg vil i hvert fald give den mine varmeste anbefalinger, og ja kig i normal 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Maya

      Ja jeg kan også se mig selv tudende over at få redt hår som lille ! 🙂
      Men det bedste jeg kan gøre at sprede budskabet om den !:)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • lotte

    Den argan olie du foreslår er ikke ren. Prøv i stedet at bruge en ren argan olie, Nicehair har f.eks denne, som er god https://nicehair.dk/m/cosmos-co.html
    Ellers kan det købes direkte hos mærket selv http://shop.cosmos-co.eu/da/argan-olie-3-x-100-ml-p-4

    Den er jeg super glad for og den er meget bedre til hårkur og hårpleje end moroccanoil 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Susanne

    Hej
    Min opskrift på sundt hår er at spise Priorin piller, jeg taler af erfaring da man som stofskifte patient netop har problemer med håret og dette redes for manges vedkommende med Priorin. Jeg har prøvet at undværer, og efter få dage fælder jeg ret meget, og når jeg så kommer igang igen, går der et par uger, så stopper det. Ydermere gror det også ganske godt

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sunde & glutenfri Bananboller