6 lækre kager og snacks til søndagshyggen

Grov grønsagstærte med kylling

p1050616p1050604

I fredags spiste jeg med min veninde Anna. Vi lavede en virkelig lækker tærte, som vi spiste os mætte i.  Vinterens mørke gør det dog umuligt at tage billeder om aftenen, så mit lod var at jeg måtte lave tærten igen igår, så jeg kunne dele den med jer. Det er nu heller ikke så dårligt, for så er der mad/frokost til et par dage. Den eneste forskel var, at jeg sammen med Anna puttede en lille hytteost i, og det gjorde den virkelig lækker. Den friske chili kan du putte i selve tærten, så er den ikke nær så stærk. Jeg synes dog de små røde chilier varierer en del i styrke. Jeg synes helt afgjort i skal prøve at lave denne lækre tærte! 🙂

Grønsagstærte med kylling 
Bund:
3 dl grahamsmel
1 dl hvedemel
1 tsk bagepulver
1 dl vand
0,5 dl olie

Fyld:
ca. 300 g kylling
2 forårsløg
1 porrer
50 g spinat
100 g broccoli
3 æg
2-3 dl mælk
Salt & peber
Topping: Chili (kan undlades) og Frisk basilikum

Start med at lave dejen, ved at blande ingredienser sammen. Fordel dejen i en tærtebund, husk at brug bagepapir eller lidt olie i formen.
Svits kyllingen på en pande og fordel det på tærten. Det skal ikke være færdigstegt.
Svits løg, porrer, spinat og broccoli hurtigt på panden, således væsken fordamper en smule.
Pisk æg og mælk med salt & peber.  Hæld æggemassen over.
Bag tærten i ovnen ved 200 grader i ca. 35-40 min.
Pynt med basilikum og evt. chili. (Du kan også putte chilien i tærten)

Maya

   

1 kommentar

  • Tina

    Hej Maya. Jeg elsker dine opskrifter. Jeg har prøvet flere af dem, men jeg er især begejstret for dine tærter – og specielt din tærtedej. Den er så mega nem at have med at gøre, og så smager den godt. For ikke at sige, at den er med fuldkorn. What’s not to like?! 😄 i know i do ❤

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

6 lækre kager og snacks til søndagshyggen