Grov grønsagstærte med kylling

Sunde romkugler med orange smag

p1050584p1050599

Jeg elsker, elsker, elsker romkugler. Disse er dog meget sundere end bagerens kagerester. Jeg synes de smager super skønt. Jeg elsker smagen af romessens, men jeg har erfaret at de er meget forskellige i styrke, så smag lidt til undervejs. Disse romkugler har jeg givet et twist af appelsin, hvilket bestemt ikke gør dem dårligere. Det kan du selvfølgelig også undlade, hvis du vil have klassisk romkuglesmag.  Husk at tagge mig med @mayadroem på instagram, hvis du laver mine opskrifter, det vil jeg glæde mig til at se 🙂 ..

Sunde Romkugler
(6 stk)
125 g dadler
3-4 tsk romessens (disse varierer meget i styrke, så start evt. med halvdelen)
20 g kokosolie
1 tsk vanillepulver
2 spsk kakaopulver
1 spsk sukrin
Saften fra en appelsin
Skallen fra en halv økologisk appelsin
ca. 75-100 g mandelmel
Krymmel eller lign.

✺ Start med at tage stenene ud af dadlerne.
✺ Blend dadler, romessens, kokosolie, vanillepulver, kakaopulver, sukrin, appelsinsaft og appelsinskal.
✺Tilsæt mandelmel lidt af gangen. Konsistensen må også gerne være lidt blød.
✺Sæt massen på køl, for så bliver det mere hårdt (grundet kokosolien). Tag den ud efter ca. 60 min.
✺ Tril kuglerne i krymmel eller fx. mandler, kokos eller andet. Opbevar på køl.

Maya

   

7 kommentarer

  • Årh, hvor ser de lækre ud!

    – A

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Hej hvad kan erstatte sukrin?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Betina

    Hej Maya,
    Lækre sager 😍
    Kan jeg erstatte mandenmel med andet melprodukt? På forhånd tak.
    Betina

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Maya

      Fx. fintmalet kokosmel, havregryn 🙂
      Men ved ikke om det bliver underligt med alm mel.. De skal jo ikke bages 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christina Andersen

    Hej Maja. Bruger du en stavblender eller en foodprocessor?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Maya

      Jeg bruger faktisk sådan en ret stor mini-hakker. Jeg synes den bedst kan klare det! 🙂
      Du kan evt. putte lidt væske sammen med dadlerne hvis de er hårde. Men du skal købe de friske bløde dadler i grøntafdeingen – dem i sådan en kasse.. ikke dde tørre i en pose 🙂
      Mums. de romkugler er altså gode!
      Knus

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Grov grønsagstærte med kylling