Flotte nye Hummel Seamless tights

Lidt sundere Fastelavns boller

2016-02-03 09.15.582016-02-03 09.16.18
Jeg er på vej til Fanø, hvor jeg skal nyde et par dage med familien 🙂 .. Jeg tænker, at jeg skal lave disse lækre fastelavnsboller til dem en af dagene.

 sundere Fastelavns boller

Creme
2 æggeblommer
2,5 spsk sukrin
1,5 spsk maizena
2 dl skummetmælk
vanillepulver
Skallen fra en halv/hel økologisk citron (kan undlades).

– Først pisker du æg + mælk i en lille gryde.
– Dernæst tilsætter du langsomt maizena og sukrin mens du pisker.
– Tænd for blusset – og rør undervejs. Når det når kogepunktet er det færdigt.
– Smag til med vanillepulver.
– Sæt det evt. på køl indtil du skal bruge det.


Dej

50 g gær
2,5 dl lunkenvand
2 spsk sukrin
70 g mandelmel
50 g havregryn
1 spsk olie
1 æg
1 tsk salt
ca. 350 g hvedemel

– Opløs gæren i det lunkne vand.
– Tilsæt sukrin, æg, salt, olie og havregryn og rør rundt.
– Tilsæt til sidst mandelmel og hvedemel.
– Ælt dejen grundigt, gerne med hænderne.
– Lad dejen hæve ca. 30-45 minutter.
– Del dejen i 2 lige store dele.
– Brug en kagerulle til at rulle dejen ud.  Lav det evt. som en rektangel.
– Skær dejen ud i firkanter.
– Fordel ca. 1 tsk kagecreme i midten.
– Folk bollerne sammen – og lad åbningen vende ned af.
– Bag i ovnen ved 200 grader ca. 25 minutter.
– Pynt: Glasur eller mørk chokolade
Jeg lavede en “protein-glasur” med flormelis, proteinpulver med chokoladesmag og lidt kakao og pyntede med hakkede mandler.

God fornøjelse – og del endelig dit resultat med mig på instagram #mayadroem

Maya

   

1 kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Flotte nye Hummel Seamless tights