Sund madplan - Opskrifter og indkøbsliste

Sundhedsmæssige fordele ved Styrketræning & Konditionstræning

picmonkey-collage-4

Jeg dyrker både styrke og konditionstræning, da begge dele har nogle sundhedsmæssige gevinster. Derudover ELSKER jeg begge dele, og ville ikke kunne undvære noget af det. Jeg elsker når jeg føler mig STÆRK – og jeg gradvis kan sætte flere kilo på stangen, men jeg elsker lige så meget når sveden drypper efter intervalløb.  De forskellige træningsformer gør forskellige gode ting for vores krop. Jeg varierer lidt på fordelingen mellem styrke/cardio, men lige nu er det ca. 50/50%. Engang dyrkede jeg 100% cardio, mens jeg i en periode kun dyrkede styrketræning.
Hvilken fordeling du skal have afhænger af DIT mål!  Hvis du vil være stærk, så bør du styrketræne. Hvis du vil være hurtig på 5km, så skal dit fokus være på konditionstræning. Hvis du ønsker vægttab så kan det være en god idé, at dyrke begge dele. Konditionstræningen forbrænder mange kalorier her og nu, mens at styrketræningen hjælper dig med at bevare så meget muskelmasse som muligt under dit vægttab, samt at styrketræning giver en høj efterforbrænding.

Fordele ved konditionstræning:
✩ Forbrænder mange kalorier 
✩ 
Vores hjerte bliver større og stærkere, så det kan pumpe mere blod i kroppen pr. slag. (Højere minutvolumen + større slagvolume)
✩ Vi får mere blod i kroppen (øget blodvolume) -som kan transportere mere ilt rundt i kroppen.
✩ Vi får flere små blodkar (kapillærer). Kapillærerne står for udvekslingen af ilt til musklerne.
✩ Forbedret lungekapacitet /forbedre “åndedrættet”.
✩ Forbedre vores kondition (Højere VO2 max(maksimal iltoptagelse)/kondital)
✩ Forbedret Aerob forbrændning (flere og større mitokondrier)
✩ Lavere hvilepuls
✩ Øget udholdenhed
✩Mindsker risikoen for hjertekarsygdomme, diabetes, overvægt, kræftformer mfl.
✩ Der findes mange måder at variere træningen på. fx. cykel, løb, ro, svømning, mountainbike etc.
✩ Øger livskvaliteten 🙂

Fordele ved styrketræning:
✩Vi bliver stærkere
✩ Vi får større muskler (hypertrofi)
✩ Vi bliver mere “eksplosive”
✩ Reducerer risikoen for skader
✩ Øget knoglestyrke
✩ Øget muskelmasse giver et højere stofskifte (Højere BMR)
✩ Høj efterforbrænding
✩ Styrketræning under vægttab kan mindske risikoen for at tabe for meget muskelmasse.
✩ Kan give en symmetrisk krop – og man kan “forme” kroppen.
✩ Forbedre kroppens følsomhed overfor insulin
✩Kan øge din præstationsevne i andre sportsgrene, fx. løb, håndbold, svømning etc.
✩Der sker neurale tilpasninger  (det er lidt teknisk så det kommer jeg ikke nærmere ind på her :))
✩ Øger ikke appetitten i samme grad som konditionstræning.
✩Øger livskvaliteten 🙂
✩ … Og nej, du bliver ikke et stort brød, som skal gå sidelæns ind af døre på ingen tid! 🙂

Hvis du fandt indlægget brugbart, så må du meget gerne trykke på den blå tommelfinger 🙂

Hvordan balancerer du styrke-og konditionstræning?
Maya

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sund madplan - Opskrifter og indkøbsliste