Sunde Kikærte frikadeller

Personligt indlæg: Om eksamen og høje forventinger til mig selv

fullsizeoutput_187

Da min veninde skrev i går: “Du har alt for høje forventninger til dig selv” så ramte det mig. Det var ikke på nogen dårlig måde, men jeg vidste at hun havde fuldstændig ret. Jeg har enormt høje forventninger til mig selv på alle fronter i mit liv. 
Jeg har i mange år prøvet, at lægge min perfektionisme på hylden, men jeg må også sande at det er et karaktertræk som jeg har svært ved at ændre på mig selv.
Selvom jeg altid prøver at gøre det bedste jeg overhovedet kan, så mener jeg altid, at jeg kan gøre det bedre. Perfektionismen og forventningerne er min drivkraft. Et langt stykke hen af vejen så værdsætter jeg, at det er sådan jeg er for det gør, at jeg præstere bedre.

Jeg har  for tiden travlt med både personlig træner uddannelse, bog manuskrift, bloggen – og hvad der hører med til at drive en virksomhed. Jeg prøver at dele min tid ligeligt, men lige pt. er jeg i en periode, hvor enderne har en smule svært ved at nå sammen.  Jeg vil det hele lige meget – og jeg vil helst ikke gå på kompromis med noget som helst. Jeg vil gøre alt jeg foretager mig så godt, som muligt, men lige nu er tiden min modstander. Work-life balancen er en smule i utakt, men jeg forventer at jeg snart finder balancen igen.
Jeg har blot 5 ugers uddannelse tilbage, før jeg kan kalde mig personlig træner. I denne uge har jeg været til eksamen, hvor jeg blev “fitnessinstruktør”.  Det var faktisk årsagen til, at jeg ville skrive dette indlæg. Inden eksamen har jeg haft utroligt travlt og jeg har derfor ikke nået at læse så meget som jeg havde sat mig for. Da jeg møder op til den skriftlige eksamen tirsdag havde jeg en virkelig dårlig fornemmelse i kroppen, fordi jeg følte at jeg ikke var godt nok forberedt.  Jeg ved dog også, at min baggrund som sygeplejerske og min mangeårige interesse for træning er en kæmpe fordel og at jeg naturligvis også har lært meget på denne uddannelse. Så selvom min følelse var, at min forberedelse kunne have været bedre, så vidste jeg også at det nok skulle gå.

Den skriftlige eksamen var sværere end jeg havde regnet med, men jeg mente at jeg i hvert fald havde nogle kvalificerede bud til alle spørgsmål – og jeg havde svaret på alt. Efter eksamen havde jeg det meget ambivalent resten af dagen, hvor jeg virkelig tvivlede på mig selv og min præstation. Jeg skulle have forberedt mig bedre, jeg skulle have prioriteret anderledes, og hvad nu hvis jeg slet ikke bestod? .. Jeg var så frustreret, at jeg flere gange i løbet af dagen var ved at bryde sammen.

Dagen efter kom der allerede resultat fra prøven og med rystende hænder trykkede jeg åben på mailen. ” Du har fået svar på den skriftlige eksamen, du opnåede karakteren 12.”  HVAD?!  Jeg tjekkede mailen 5 x efter hinanden, der måtte jo være sket en fejl.  Da jeg efter et stykke tid, forstod at jeg var bestået med et godt resultat blev jeg fyldt med en lykkerus. YES!  Jeg talte efterfølgende med min veninde, som også havde hørt på min frustration dagen før; “Jeg vil aldrig høre at du tror er dumpet igen” – og jeg forstår godt, at det var det hun sagde. Den udtalelse er jeg nemlig kommet med adskillige gange tidligere på mit studie.  Min frygt for at dumpe er jo reel nok, men virkeligheden er jo en anden..
Om torsdagen skulle jeg op mundtligt. Jeg forsøgte virkelig ikke at lade min frygt styre mig, men i stedet fokusere på, at det nok skulle gå. Jeg skulle sent op og hele dagen gik jeg rundt som en løve i et bur. Jeg havde en fin eksamen, hvor jeg på trods af lidt nervøsitet klarede mig godt igennem spørgsmålene. Jeg endte med at få et “ekstra” spørgsmål, som åbenbart skulle afgøre om jeg fik 10 eller 12. Min nervøsitet påvirkede mig meget, for jeg havde ikke forventet at jeg skulle svare på mere. Jeg svarer ikke tydeligt nok på spørgsmålet og derfor ender jeg med at få 10. Jeg er så sur, vred og skuffet over mig selv. Jeg havde det virkelig som om jeg havde “tabt” sølv…. Efter en times tid fik jeg heldigvis rystet skuldrene og var MEGA glad for mine gode resultater. Jeg var nu Fitnessinstruktør. Om 6 uger skal jeg igen til eksamen  – og derefter kan jeg forhåbentligt kalde mig personlig træner. Jeg vil virkelig forsøge at lære noget af denne situation, så næste eksamen bliver anderledes. Jeg skal TRO på mig selv – og jeg skal ikke lade mine høje forventinger lade mig føle mig utilstrækkelig og ikke god nok…
Jeg tror at mange af os har utroligt høje forventninger til os selv. Jeg mener at der skal være plads til perfektionisme – og at stræbe efter gode resultater. Jeg tror bare, at vi skal passe på med hele tiden at sætte baren højere og forvente mere og mere af os selv. Vi skal lade være at tale os selv ned – men tale os selv op! Jeg er helt sikker på, at vi altid gør vores bedste, så lad os også stræbe efter mere tiltro til, at det vi gør rent faktisk er godt nok!
Maya

   

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sunde Kikærte frikadeller