Træningsprogram til kvinder: Styrketræning og vægttab

Jeg turde, at tage springet – og forfølge min drøm!

_mly6005 Facebook mindede mig i morges om at det var 1 år siden, at jeg skrev indlægget: “At turde, at tage springet – og forfølge sin drøm”. Jeg stod ved en skillevej, hvor jeg snart var færdiguddannet sygeplejerske – og jeg manglede blot at skrive min bachelor. Det var jo ikke fordi, at jeg ikke havde lyst til at være sygeplejerske, for det var jo noget som jeg havde troet at jeg skulle være i mange år, faktisk siden jeg var helt lille. At blive sygeplejerske var helt sikkert en drøm, men under studiet var der bare opstået en helt anden drøm..
Jeg havde under næsten hele min studietid drevet min blog, som udviklede sig fra at være en hobby til mit studie/deltidsjob. Jeg havde lyst til at bruge meget mere tid på  bloggen, så den kunne folde sig ud – og udnytte sit fulde potentiale. Det var noget jeg havde tænkt på i lang tid, men det var også noget som jeg næsten ikke turde at drømme om.
Mayadroem – Mayadrøm – Mayas drømme:  Jeg havde jo egentligt aldrig tænkt at “mayadroem” i sig selv var  min drøm, men det har altid stået centralt for mig, at man skal gøre det man drømmer om. Så en helt almindelig torsdag tog jeg beslutningen, jeg ville gøre det!!  Jeg havde så mange idéer og ting jeg gerne ville for fremtiden.
Jeg skrev for et år siden: “Jeg har en kæmpe passion for sundhed, træning og sociale medier – og jeg kan bare ikke lukke den drøm ned uden at give det en chance.  Så det er hvad jeg gør til sommer – giver det en chance på ubestemt tid – og jeg er ved at falde bagover af bare sommerfugle i min mave!!!!”
Når jeg læser den sætning så bliver jeg bare så glad, for jeg kan huske PRÆCIS hvad jeg følte. Det var så spændende, nervepirrende – og alligevel var jeg bare så glad, for nu havde jeg sagt højt, at jeg ville gøre dét.
Efter jeg havde taget beslutningen ventede der nogle hårde måneder, hvor jeg skrev bachelor om dagen og arbejdede på min blog om aftenen. Selvom det var nogle lange dage, så gav det hele bare mening. Det var en kæmpe forløsning da jeg 10. juni blev færdiguddannet sygeplejerske. Jeg var selvfølgelig glad for min nye titel, men jeg var aller mest glad for, at jeg nu skulle starte fuld tid på mit “drømmejob”.

Jeg beskriver en følelse af, at mine omgivelser måske ville have svært ved at forstå mit valg. Virkeligheden var dog helt anderledes, for jeg følte virkelig at de accepterede det fra dag ét. Jeg har mærket SÅ meget opbakning, at jeg bliver helt rørt nu når jeg sidder og tænker på det.  Der kom ingen skeptiske spørgsmål fra mine veninder eller familie, men i stedet var der bare mere støtte end jeg nogensinde havde turdet drømme om…. Tusinde, tusinde tak!
Og I har jo været de bedste læsere!  I har da om nogen støttet mig i denne proces. Tak, fordi I læser med, det gør mig SÅ glad!

Og her er jeg så, et helt år efter.. Jeg er aller mest glad for at jeg turde, at tage springet og forfølge min drøm. Jeg beundrer faktisk det mod, for jeg havde jo ingen idé om, hvad der ventede. Nu er der gået 8 måneder som selvstændig – og jeg elsker det. Selvfølgelig går det op og ned, og jeg arbejder mere end nogensinde, men jeg er virkelig glad for min beslutning. Som det er lige nu, kan jeg slet ikke forestille mig at lave noget andet end jeg gør nu – og netop dét gør mig lykkelig!
Siden jeg skrev det indlæg er der bare sket så mange ting.. Min blog står stadig som det centrale, men jeg har også nogle spændende projekter ved siden af. Jeg er blandt andet blevet uddannet kostvejleder og om 4 uger er jeg personlig træner, hvilket har været en drøm i mange år.  Jeg har åbnet op for online kostvejledning og så har jeg fundet et sted, hvor jeg kommer til at have kostvejledning og personlig træning face-to-face.  At uddanne mig mere inden for kost og træning er også noget som har givet mening i forhold til bloggen, så på den måde hænger det hele sammen. I sommers fik jeg som de fleste af jer nok ved en bogkontrakt og er nu ved at skrive en sundhedsbog. Jeg glæder mig ubeskriveligt til at den udkommer i januar 2018. Der sker så mange spændende ting hele tiden – og lige nu nyder jeg bare farten og de muligheder der kommer. Sundhed, træning og de sociale medier er stadig min passion og at arbejde med netop dét, giver mig følelsen af, at jeg udlever min drøm…. 🙂
Maya

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Træningsprogram til kvinder: Styrketræning og vægttab