Marbella Fitness Camp

Jeg vil ikke gå på kompromis med kærlighed

image3

“..Og hvordan går det så med kærligheden?” spørger mine veninder nysgerrigt.  Jeg svarer dem, at det går ikke så godt, for kærligheden er ikke til stede. Jeg har snart været single i et år, og siden da har der ikke været så meget kærlighed i mit liv. Jeg har på ingen måde haft lyst til, at indgå i et nyt parforhold og jeg har heller ikke mødt nogen der efter mine ønsker har haft kærestepotentiale..

På den ene side kan det godt gøre mig enormt ked af det, fordi jeg da føler mig alene engang imellem, når stort set alle mine veninder er i et forhold. Mange bor sammen, har købt hus, fået hund eller endda et barn. Det gør mig også ked af det, når jeg tænker tilbage på et ret velfungerende forhold, men hvor kærligheden smuldrede mellem fingrene på os imens vi fokuserede på, at vores fremtidsplaner ikke kunne forenes.
Det gør mig da vildt ked af det, at min verden på nuværende tidspunkt ikke stemmer overens med den drøm jeg har om at stifte familie. Jeg kunne vel nærmest ikke være længere væk fra den drøm. Jeg har altid troet, at jeg skulle være 25-26 år når jeg skulle være mor. Jeg fylder 27 om et par måneder, så det når jeg jo i hvert fald ikke. Det handler ikke om alder, men om sorgen over at livet kom anderledes ud end man havde regnet med. Jeg ved dog godt, at jeg nok en dag skal få min egen familie – men det skal være med den helt rette. Jeg er også glad for mit liv som det er nu, jeg har valgt at fokusere hundrede procent på min virksomhed – og netop det skaber måske ikke pladsen til kæreste og familieliv, lige nu.
Samtidig så beundrer jeg også mig selv for at turde at sige stop, og for ikke at kaste mig i armene på en ny kæreste, før jeg er klar til det. Jeg har virkelig erkendt, at kærligheden ikke er noget jeg vil gå på kompromis med. Jeg vil ikke være i et forhold, hvor der ikke er nok kærlighed til at bære dét. Jeg tror det er at give op, hvis man nøjes.
Jeg har accepteret at kærligheden ikke er et vilkår på nuværende tidspunkt, men jeg savner alligevel trygheden, forelskelsen og den boblende lykke. Jeg savner at være “vi” og ikke bare “jeg”.  Jeg savner nærværet, omsorgen – og at man aldrig er alene.  Jeg savner, at drømme om fremtiden.
Lige nu føles min fremtid usikker, for det er ikke det samme at planlægge for sig selv. Jeg skal sandsynligvis ikke blive boende i denne lejlighed og måske skal jeg heller ikke blive boende i Aarhus, måske ikke engang i Danmark. Jeg ved det ikke endnu…
Jeg føler mig på en måde i en venteposition, fordi at disse fremtidsplaner på en måde også er afhængig af, hvem jeg skal leve mit liv med. Så lige nu er jeg her… I tomrummet mellem at have været i et forhold – og være klar til at indgå et nyt.
Det er nogle gange et svært sted at befinde sig, fordi man skal vænne sig til at gå fra at være to til én og hele hverdagen og livet som man kender det ændrer sig. Mit hjerte har brug for at restituere, inden det for alvor er klar til at banke på ny.

Jeg tror på, at mennesket er sociale individer, hvor vi har brug for at være i relation til hinanden. Jeg tror på kærlighed, skæbnen og at det er muligt at finde den eneste ene. Selvom jeg er kærlighedsoptimist, så bliver jeg da engang i mellem i tvivl om jeg nogensinde finder den rigtige for mig. For hvor finder man overhovedet kærligheden? Jeg tror dog, at min skepsis er et resultat af at jeg ikke føler mig klar endnu. Indtil jeg bliver klar, vil jeg fylde tomrummet ud med gode oplevelser og mere tid med de mennesker jeg elsker. Jeg er forhåbningsfuld – jeg er sikker på, at jeg ikke behøver at gå på kompromis.

Maya

   

9 kommentarer

  • Maria

    ❤️❤️❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida

    Meget modigt og ærligt skrevet. Der er ikke noget der haster, og man kan bare aldrig regne med hvad der vil ske i fremtiden..
    Må jeg spørge, hvor længe du havde været i et forhold før du blev alene?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • SinglePå3.År

    Du beskriver min situation om igen. Jeg nægter ligesom du at nøjes, for så føles det bare ikke helt rigtigt alligevel. Tak for dit velskrevne indlæg – nu ved jeg, at jeg ikke er den eneste med de tanker.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Simone

    Jeg kan 100 % se mig i alt det du skriver. Jeg er single på snart 8. År og kun haft en seriøst forhold siden da, som desværre aldrig blev til mere end en flirt. Jeg er fast besluttet på, at jeg ikke vil finde en bare for at have en, men at være alene så mange år begynder at tynge og man begynder at gro lidt for meget fast. Så vent endelig ikke 8 år, hvis det er muligt 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • EnHemmeligBekendt

    Selv fyre har det på den måde 🙂
    Vi taler bare ikke så meget om det…

    Men godt skrevet 🙂 – og lige dig er jeg dog ikke så nervøs for, at du forbliver single.. giv det lidt mere tid – husk man siger: ½ tid af det forige forhold, til rekreation.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Maya

      Hej Hemmelige Bekendte – Hvem er du? 😉

      Jeg er ikke i tvivl om, at de følelser ikke er forbeholdt kvinder. Naturligvis ikke. Tror da mange mænd kan have det sådan! 🙂

      Og jeg er helt enig i, den gode regel. Den har vi også altid brugt blandt mine veninder! Og så har jeg heldigvis mindst et års rekreation endnu!:-)
      Hav en god dag 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • EnHemmeligBekendt

      Jeg er dig bekendt igennem een af dine gode og gamle veninder! 😀 – hun viste mig engang din blog – også har jeg luret lidt engang imellem 🙂 God dag!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Marbella Fitness Camp