EF sprogrejser

Sådan mærker jeg, at jeg er “særlig sensitiv”

Særlig sensitiv
Som jeg har før skrevet, er jeg særlig sensitiv. Det tog egentligt lang tid før jeg indså, at det passede rigtig godt på mig. Det er ikke nødvendigvis fordi jeg har lyst til at sætte en etikette på mig selv, men det kan hjælpe mig med at forstå, hvad jeg har brug for.
Det har klart hjulpet mig i forhold til også at udtrykke over for andre, hvorfor jeg ikke bare altid kan fare afsted med 1000 km i timen.
At være særligt sensitiv kan komme til udtryk på mange forskellige måder. Generelt kan man sige, at særligt sensitive mennesker ofte har skærpede sanser. Det betyder at vi kan blive overvældet af sanseindtryk som fx. lys, lyd og lugt, men det betyder også at man generelt er meget opmærksom og mærker ændringer i andres følelsesmæssige tilstand. Man er ofte også selv ekstra følsom, og ens humør kan være let påvirkelig. At være særlig sensitiv kan have mange forskellige udtryk, men du kan læse de 12 mest almindelige træk: her. 

Jeg har tænkt over, hvordan det kommer til udtryk ved mig at jeg er særlig sensitiv – og er kommet frem til følgende punkter. Jeg ved ikke om det kan hjælpe nogle af jer, men for mig var det bare en kæmpe øjneåbner – og det er noget jeg tager hensyn til i min hverdag.

Særlig sensitiv
Maya-tid:
Jeg har virkelig brug for min alene tid. Jeg bliver overstimuleret af, at være sammen med mange mennesker hele tiden. Jeg har brug for at være bare mig selv, så jeg kan lade batterierne op. Jeg planlægger aldrig, at jeg skal noget fra morgen til aften, der skal være små åndehuller i løbet af dagen. På en uge laver jeg heller aldrig aftaler hver eneste dag, men har brug for at der er nogle dage, hvor jeg bare er mig selv. Jeg kobler især af når jeg træner, løber, går en tur, laver mad – og især hvis jeg bare ligger og ser serier en hel aften. Det har taget mig lidt tid at acceptere, at det er det jeg har brug for. Jeg ved bare, at jeg er en bedre udgave af mig selv når jeg gør det. Jeg understreger altid overfor andre, at det ikke har noget med dem at gøre, men at det udelukkende handler om mig selv.

Basale behov: Jeg kan ikke “behovsudsætte”. Hvis jeg er sulten, så skal jeg have mad NU. Hvis jeg er tørstig, så skal jeg have noget at drikke NU. Jeg vil helst komme det i forkøbet, fordi jeg ikke bryder mig om følelsen af at være sulten eller tørstig – og går lidt i “panik”, hvis jeg oplever det. Jeg kan ikke koncentrere mig om noget som helst, hvis mine basale behov ikke er opfyldt.

Lys & lyd: Jeg er meget sensitiv overfor meget skarpt lys, fx. meget stærk sol – og er  nødt til at have solbriller på. Jeg er generelt også sensitiv overfor meget kunstigt lys, især sådan noget der er i supermarkeder osv. Jeg har det klart bedst med alm. dagslys. Jeg er også meget sensitiv overfor høje lyde, det kan være fx. lyden fra en hårtørrer, blæserne på offentlige toiletter eller meget trafikstøj. At være i et klasseværelse med mange mennesker der snakker eller bare steder hvor der er mange mennesker, kan være en udfordring. Generelt har jeg bare svært ved at koncentrere mig om noget som helst, hvis der er meget støj.

Søvn-sensitiv: Min søvn er EKSTREMT vigtig for mig, og det har det været altid. Jeg har virkelig behov for 7-9 timers søvn hver nat. Hvis jeg ikke får nok søvn, så vælter min verden fuldstændig. Jeg er meget sensitiv overfor selve søvnmiljøet. Jeg sover selvfølgelig bedst i min egen seng – og helst alene. Jeg kan ikke sove hvis der er lys eller lyde.  Jeg sover næsten altid med ørepropper og en natmaske, også selvom der umiddelbart er stille og mørkt.

Stærke Følelser: Jeg mærker mine følelser enormt meget. Uanset om jeg er sur, glad, eller ked af det så kommer det altid meget stærkt til udtryk. Jeg er på ingen måde bange for at vise mine føleser. Jeg er desværre typen som kan “vende på en tallerken” – og mit humør kan skifte enormt hurtigt. Jeg ville gerne være mere stabil  i mit humør, men jeg er heldigvis for det meste i godt humør.
Indimellem kan jeg have svært ved at identificere mit humør og mine følelser. Jeg kan bare få det sådan lidt underligt i kroppen, hvor jeg ikke rigtigt kan finde ud af hvorfor jeg har det sådan. Jeg prøver over, at finde en årsag til, hvorfor jeg føler mig i lidt dårligt humør, men den er oftest ikke til at identificere. Fordi jeg er så bevidst om mine følelser, så er det lidt svært når jeg ikke kan finde ud af dem.

Relationer: Jeg er meget tæt knyttet til min familie og mine veninder. Mine nærmeste veninder ved altid, hvad der sker i mit liv og jeg har virkelig brug for at de ved selv store og små ting.  Jeg er meget i kontakt med mine gode veninder, og det er ikke atypisk at vi skriver sammen hver dag. Det er vigtigt for mig, at jeg virkelig virkelig ved, hvem der er der for mig i mit liv – og på samme måde vil jeg gøre alt for at de har det godt.
Jeg kan indimellem have svært ved at danne nye relationer og få nye veninder.  Jeg bryder mig nemlig ikke så meget om overfladiske venskaber, fordi jeg kan have svært at vide, om de virkelig er der for mig – og om de vil mig det bedste.  På samme måde tager det mig meget lang tid at få tillid til mænd som jeg ser – og jeg har meget svært ved bare at give mig hen – og se hvad der sker.

Tid: Dette punkt lyder måske underligt, men jeg er meget sensitiv over for tid. Jeg tror grundlæggende at jeg ville ønske at tiden gik lidt langsommere. Jeg har svært ved nogle gange bare at være i nuet, fordi jeg tænker over, hvad jeg skal nå bagefter. Hvis jeg er på ferie kan jeg ikke lade være med at tænke “Nu er der gået 3 dage, åh nej nu er der kun 4 dage tilbage”. Det sker også bare i hverdagen – “åh nej nu er klokken allerede 20 – nu er dagen snart slut”.
Jeg får nogle gange sådan lidt panik over alle de ting jeg skal nå. Så kan jeg remse op i mit hovede “Jeg skal nå det og det og det”. Jeg sætter en masse deadlines op, og stresser mig selv ekstremt. Jeg er virkelig struktureret med min tid, fordi det er jeg nødt til at være for at kunne finde en smule ro i, at jeg nok skal nå det hele. Jeg synes virkelig, at det er træls at jeg stresser mig selv så unødvendigt. Jeg ville gerne meget mere “go with the flow” – for jeg når det jo altid alligevel. Disse panik episoder kommer dog heldigvis ikke hver dag, men det sker indimellem. Mit nye motto som jeg har lært i Spanien er “Mañana, Mañana” – som betyder  “hvad vi ikke når i dag, når vi i morgen”.
Maya

19 kommentarer

  • Lika

    Hmm, jeg har egentlig altid synes det der særlig sensitiv var noget ehm.. ja noget underligt noget.men da jeg læste dine punkter, så kunne jeg genkende relationer, stærke følelser, søvn-sensitiv, basale behov og mig-tid helt 110 %. Især den med relationer – de mere overfladiske venskaber har jeg ikke rigtig brug for og de giver mig ikke noget rigtigt, hvilket betyder, at jeg har få men gode veninder hvor vi kan være 110% ærlige for hinanden. Kan så sige, at mig-tiden og de basale behov ikke stemmer så godt overens med at have et lille barn. Der er det bare ikke nemt. Men man lærer at leve med det 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tina KH

    Særligt sensitiv kan skyldes en ubalance i hjernen og kan bygges lidt op med de rette vitaminer, mineraler mv.
    Prøv at google lidt eller se om læge Carsten Vagn-Hansen har skrevet noget på radiodoktoren.dk
    Hilsner fra en neuropsykologisk testkonsulent.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna

      Hej. Det er jeg meget uenig i. Jeg har altid været særlig sensitiv og lige meget hvad jeg har prøvet, har INTET hjulpet. Man kan ikke behandle det som en sygdom, eller noget som kan “fixes” for det er et karaktertræk, præcis som så meget andet. Jeg indrømmer dog, at i nogle perioder, især om vinteren, påvirker tingene mig mere, end i de varmere måneder, men det kan også skyldes, at jeg muligvis lider af vinterdepression.
      Mvh Anna Tønder

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Maya

      Hej Anna 🙂
      Jeg er ked af, hvis du misforstår det jeg skriver. Det er jo vigtigt at understege at dette er den måde som jeg mærker det på, og det kan være helt anderledes for nogen andre.Jeg skriver jo ikke at sådan er det for alle 🙂 ..
      Jeg synes ikke at jeg skriver nogen steder at der er en sygdom… Men netop et karaktertræk 🙂
      Jeg mener ikke det kan fixes, men det er noget som jeg skal tage hensyn til… Hvilket jeg har gjort i mange år – og kommer til at gøre fremover. 🙂

      Jeg er også mere sensitiv om vinteren:).. – eller jeg kan i hvert fald bedre trives i varmen!

      Du kender jo dig selv bedst! 🙂 <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Maya

      Årh, det var Tinas besked du svarede på, på mit system bagom bloggen er alle kommentarerne samlet 🙂 .. Sorry!
      Jeg har heller ikke hørt om det som Tina beskriver. 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katrine

    Nu anser jeg ikke mig selv som værende særligt sensitiv, men overstående behov passer jo trods alt på de fleste mennesker. Stort set alle har brug for alene tid, god og lang nattesøvn ligesom de fleste bliver trætte i hovedet af for mange nye indtryk af den ene eller anden art og helst vil have veninder og venner, som ikke er overfladiske. selvfølgelig ovenstående værre for nogle end andre, men som du selv skriver, skal man nok passe på med at sætte den etikette på sig selv, når karakteristikaene passer på de fleste mennesker 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Maya

      Hej Katrine 🙂
      Ja, jeg tænker også at der er noget som alle har brug for – men jeg tror nogen har brug for det i højere grad end andre :)..
      Og jeg tror også at der er forskel på, hvordan man får det når man er i situationer hvor man er udsat for fx. meget støj, mange mennesker osv:)
      Det gør det bare nemmere for mig, at kalde det for “noget” 🙂 … Men jeg ser det ikke som nogen diagnose – men nok bare et karaktertræk, som mange har! 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Karoline

    Du er præcis lige som mig! Jeg har det problem at det i min omgangskreds ikke bliver anerkendt som værende særligt “vigtigt” at jeg har nogle andre behov. Folk omkring mig har en tendens til at mene at jeg “selvdiagnosticerer” (for opmærksomhed) eller nogle gange bare er kedelig. Jeg har ikke altid været særligt sensitiv, men eftersom jeg er blevet ældre er det kommet snigende. Det har måske også noget at gøre med skiftet mellem det trygge i en virkelig god klasse og tæt omgangskreds da jeg var 16 til gymnasiet hvor vi spredtes og mit miljø ikke længere var så trygt. Pludselig blev jeg vildt træt efter en dag med mange mennesker, jeg kan slet ikke finde ud af at gå i byen længere fordi jeg ikke kan forholde mig til hvad folk vil mig og ej heller at man bare skal stå og blive mast sammen uden at kunne tale sammen. Det der med en aften i byen hvor man drikker sig fra sans og samling fungerer ikke for mig. Forleden dag tog jeg sågar mig selv i at have tårer i øjnene da jeg betragtede mine venner have det sjovt medens jeg ikke selv kunne se det sjove i det. Til min bedste og tætteste venindes fødselsdagsfest. Man føler sig bare alene.

    Jeg er kun 21 men jeg har været bevidst om at jeg er “anderledes” i et par år – jeg sørger altid for at italesætte mine behov over for mine venner hvis de undrer sig over hvorfor jeg trækker mig tilbage eller tager tidligt hjem. De forstår bare overhovedet ikke at man kan blive træt af at være sammen med mange mennesker nogle timer. De forstår ikke behovet for at være helt sig selv – i lang tid. De kan slet ikke sætte sig ind i mit behov for at være meget tæt med min familie. At jeg ikke får energi af at være sammen med andre mennesker, men at min energi bliver drænet. Det kommer især til udtryk i øjeblikket hvor jeg arbejder fuldtid. Jeg ELSKER mit arbejde men jeg bruger al min energi på det og mine kollegaer. Det vil sige at der ikke rigtig er energi til at se andre i hverdagene…

    Dit indlæg hjalp mig til at forstå at jeg ikke er alene: heller ikke selvom jeg endnu ikke har fundet nogen der ligner mig her omkring. Det er okay at ville være sig selv, det er okay at være meget tæt knyttet til de folk man har omkring sig og det er okay at forvente at de er der lige så meget for mig som jeg vil være det for dem. At være særligt sensitiv har fået mig til at føle at jeg ikke er god nok – at mine behov af en eller anden grund ikke er vigtige nok fordi de ikke er som alle andres. Fordi de i et samfund som det i dag får mig til at være en smule udenfor, en smule “kedelig” og en lille smule for følsom. Det skal der helt sikkert laves om på.

    Tak Maya. Hvor er det godt at der sættes ord på, når vi andre ikke ved hvordan.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tanja

    Befriende at du sætter ord på. Jeg har altid vidst, at jeg var lidt anderledes end andre og for 15 år siden (er 29 nu) blev jeg klar over min særligt sensitive personlighed. Dengang blev det kaldt hypersensitivitet og det var ikke noget man talte om.

    I dag er det “oppe i tiden” og selvom det er befriende at der kommer fokus på, kan det næsten blive et for stort mærkat at bære – synes jeg. Det er pludselig blevet en “diagnose” og “noget vi skal fikse”. Og af samme grund går jeg stille med dørene omkring det. Jeg synes dog at din måde at forklare det på er vidunderlig og jordnær. Og afskrækkende. Så Tusind tak for det 🙂 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Malene

    De punkter er mig i en nøddeskal. Dejlig læsning

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Maya

      Hej Malene 🙂 Dejligt du kunne lide mit indlæg 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Karsten Bindesbøl

    Hej Maya.

    Nu er der kun piger der svarer dig på din blog indlæg, og jeg er en mand på godt 52, men min sensitivitet læner sig skræmmende meget op ad det du oplever.
    Jeg fandt først ud af at jeg var Særlig Sensitiv, for 3 år siden, men det var en befrielse at få sat ord på, selvom det ikke blev nemmere at leve med.
    Jeg kan liget alt og stresser over den mindste lyd. Hvor man bare ville bruge ‘pyt’ knappen, bliver jeg fuldstændig skør oveni.
    Og det med tiden er også et stort issue. Jeg planlægger selv de mindste hverdagsagtige ting, inde i mit hovede og er generelt meget rastløs.
    Jeg går og sammenligner mig selv med autister, for ting skal gerne være som mit hovede har planlagt dem ☺️
    Jeg bliver faktisk lidt stolt af mig selv, når det nogle gange lykkes mig at være lidt impulsiv…

    Mange hilsner
    Karsten

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Maya

      Hej Karsten 🙂
      Tusinde tak for din kommentar, alle er velkommen her! 🙂 ..
      Jeg synes også det var rart at kunne bruge et ord for det – også fordi det så gør det nemmere at møde andre som har det samme karaktertræk 🙂 ..

      Jeg kan også bedst lide min hverdag, og mine små vante cirkler. Men jeg oplever som dig også at blive helt høj hvis jeg rent faktisk gør noget impulsivt og ude af komfortzonen 🙂 lige nu er jeg fx. 2 uger i barcelona. Jeg tror også det kan være sundt nok at udfordre sig selv lidt, fordi det giver nogle sejre! Man skal bare gøre det på den måde som det passer en bedst, så man ikke bliver alt for overstimuleret.

      Knus Maya

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katrine Krogh

    Vikrelig indspirerende indlæg, og ikke mindst en øjenåbner som du skriver. Hvor kan jeg nikke genkendeligt til mange af de ting som du skriver, og man tror vel altid det kun er en selv der oplever det som man føler eller det som der sker. Men det tyder det ikke på. Tak for den øjenåbner, jeg føler med dig.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Maya

      Dejligt at du fik noget ud af at læse mit indlæg :)<3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Jeg kan genkende alt hvad du skriver ved min egen personlighed. Jeg har bare aldrig tænkt,at det var fordi jeg var særlig sensitiv. Det tænker jeg bestemt nu.
    Nu er det dig som har vækket en nysgerrighed i mig om emnet, men hvordan opdagede du at du var særlig på det område?
    Når man får børn tipper det lidt til ens grænser, for hvornår ens grænse er nået – især når de er spædbørn. Deres behov kommer jo først..

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Årh søvnen! Sådan havde jeg det også.
    Vent til du får barn 🙄

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Maya

      Jeg håber, at jeg får superkræfter når jeg bliver mor 🙂 ..
      Ser ellers ud til at du stortrives!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Line

      Jeg trives! Og elsker mine to drenge – mere end noget. Men jeg kan blive helt misundelig når jeg tænker på at have en Line-dag uden at skulle forholde mig til nogen andre. Men tro mig, superkræfterne de kommer bare. Man har jo ik noget valg! Og alt træthed kommer i baggrunden når den der unge griber fat om ens kinder og mega-mysser og siger “kramme mor” ❤️ Men man er træt altid! Jeg forstår ik jeg nogensinde før har følt mig træt 😂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

EF sprogrejser