Hvad motiverer mig til træning?

En skade, hvis omfang jeg ikke har fortalt om

_mly1303

Jeg har en skade, som jeg faktisk kun indirekte har fortalt om på bloggen – og aldrig rigtigt beskrevet i sit fulde omfang. Det er ikke fordi det har været min hensigt, men det har været enormt svært for mig at acceptere, at der var noget som ikke var som det skulle være. På det seneste er smerterne taget til – og jeg kan ikke løbe 100m uden smerter..
Jeg har et KÆMPE problemområde i højre side af min krop, der er lokaliseret til hofte/bækken/lyske/knæ. Det giver dog problemer både i baglår, forlår, lænd og balle. Det lyder jo helt ekstremt, når jeg skriver det her – og det er det sådan set også. Det er ikke en konstant smerte, men snarere en “spænding” og ubehag.

Det hele startede for 3 år siden, da jeg løb et halvmarathon. Undervejs fik jeg ret ondt i mit højre knæ, men jeg endte med at gennemføre alligevel. Efterfølgende ville jeg gerne deltage i et andet halv marathon 3 uger, men pludseligt kunne jeg ikke løbe 3km uden at få ondt. Jeg havde fået en overbelastningsskade i mit knæ, et såkaldt “løberknæ”. Jeg holdte derfor en løbepause på måske 3 måneder, før jeg første gang tog kontakt til Ivar fra Aarhus Osteopati. På det tidspunkt var der voldsom inflammation i knæet, og jeg blev anbefalet en ibuprofen kur i 10 dage, hvilket tog toppen af smerterne. Ivar ledte efter årsagen til problemet – og fandt ud af mit bækken sad skævt – og altså sad roteret. Bækkenet blev skubbet på plads – og det gav en omgående lindring. Derfor kunne jeg faktisk meget hurtigt efterfølgende løbe igen…

I min “skadeperiode” faldt jeg pladask for styrketræning, og det gjorde at jeg ikke prioriterede at få mit løb tilbage på skinner. Jeg var vild med at styrketræne – og det er det der har optaget mig de sidste 3 år. Indimellem får jeg en idé om, at nu skal jeg ud at løbe. Problemet er at der ofte gik måneder i mellem – og jeg ofte startede for hårdt ud med distancer jeg ikke var vandt til. Det var først for et par måneder siden, at jeg forsøgte at starte på 0km – og igen arbejde mig op på 10km som var mit mål. De 10 km blev dog klaret igennem på viljestyrke – for min krop synes ikke det på nogen måde var særlig godt. Mit løb har det seneste halve år været meget diffust, jeg har haft gode dage – og dårlige dage. Jeg fandt generelt ud af, at jeg løber bedre hvis jeg løber hurtigt og har derfor koncentreret mig meget om intervalløb, hvor min løbestil bliver anderledes. Men i lang tid har løb altså igen været på et minimum, men det vender forhåbentligt snart og bliver en god periode igen!

Det er nærmest svært at huske skadeforløbet, fordi det har hele tiden været 2 skridt frem og et tilbage. Det har hele tiden været lidt forskelligt, hvor problemet har været størst. I mange måneder var det primært min lænd der drillede, og nu er det primært min balle (periformis), ischias og hoftebøjer. I disse 3 år har jeg gået til behandlinger hos Ivar og Tine (Aarhus Osteopati) – og de har afgørende betydning for, at jeg overhovedet kan træne og bevæge mig. Jeg har så stor respekt for alt, hvad de har gjort for mig!! Jeg vil gerne sende mine bedste anbefalinger i deres retning!

“Skaden” er formentligt noget som har ligget latent – og blev provokeret af den øgede løbemængde dengang – og . Sagen er nemlig den, at jeg ikke er den eneste i min familie med denne skavank.  Min far og største delen af min familie på den side har problemer i samme område. Mange af os har ligende symptomer – og er blevet undersøgt på forskellig vis – og der er gigt i området hos nogen. Vi har alle forskellige ting der “virker”, men ingen af os har fundet den gyldne nøgle, hvilket er enomt frustrerende.
Jeg tror dog ikke på, at løb alene kan være den udløsende faktor, da min far har løbet langdistance – og stadig løber halve og hele marathons. Min far og jeg oplever også at det bliver værre ved inaktivitet ved fx. sygdom.

Lige nu har jeg ikke problemer ved styrketræning, kun nogle gange ved squat, som jeg derfor begrænser lidt i øjeblikket. Jeg kan sagtens bruge en masse andre kredsløbsmaskiner som fx. crosstrainer, men løb er umuligt, hvilket jeg er ekstremt ked af.
Så lige nu undgår jeg det der gør ondt så godt som muligt, men sørger for at holde mig aktiv og arbejde “udenom” problemområdet. Derudover laver jeg udstrækning for balle, hoftebøjer og baglår – hvilket er noget jeg burde gøre flere gange om dagen. Jeg bruger derudover foamroller – og triggerpoint bolde.  Ydermere får jeg massage hos en fantastisk Thaimassør, som virkelig har lært mine problemområder at kende efter jeg har gået der fast 1-2 x månedligt i 1 år.  Og så går jeg som sagt til behandling hos osteopat og fysioterapeut, hvor jeg også har nogle øvelser, som jeg skal lave. Næste step er endnu en tid hos min læge, hvor jeg vil bede om at få røntgen af min hofte – og det er jeg ekstremt spændt på. Jeg har lovet mig selv, at nu vil jeg sætte alle sejl ind for at finde en løsning. Jeg må nok sande at det efter 3 år nok ikke går over af sig selv…. Hvis nogen af jer skulle sidde med en idé til noget jeg måske har overset -så må I endelig skrive. Jeg er en anelse desperat.  Jeg KAN ikke være skadet, det er bare ikke en mulighed. Jeg er jo netop blevet uddannet personlig træner – og hele min blog, handler jo også om sundhed og træning. Jeg tænker dog, at der er mange af jer som har kæmpet med en skade, og ved hvor hård en proces det kan være, og det er derfor jeg skriver dette indlæg.

Maya

   

15 kommentarer

  • Mette

    Hvor kan jeg bare relatere til dig! Tog endelig for et halvt år siden fat i min læge grundet smerter omkring hoften on-off i et års tid. Nu et halvt år senere, tre fysioterapeuter senere og utallige øvelser senere, har jeg måtte booke en tid ved lægen, fordi det simpelthen ikke kan passe at jeg skal have smerter dagligt (i de værste perioder). Jeg har ikke kunne træne i et halvt år, og var vant til at træne 3-5 gange om ugen førhen, og jeg savner det sådan… Håber for os begge at roden til problemet kan findes og løses snarest!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ditte

    Det er trist at høre, at du døjer med dette :(. Skriv endelig en opdatering, når du har et svar fra lægen, hvis du har lyst selvfølgelig.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeanette

    Følger også lige med… Jeg har også lignende problemer og har også arbejde, hvor jeg er meget fysisk 😏 Hvilket nu også har givet problemer med stemmen 😳- det hænger åbenbart sammen. Jeg har forsøgt med kiropraktor men efter en periode vender det tilbage 😤 Pøj, pøj med din skade

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Graziella

    Hej Maya. Det lyder virkelig træls, lidt som noget jeg også døjer med. Ved du om det er pga. Forskellig benlængde, noget med selve hoften (ledlæbe, hofteskål mm) eller ryggen? Eller andet? Bedste hilsner Graziella

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cathrine

    Hej Maya.
    Sådan en skade er bare en ‘pain in the ass’ for at sige det mildt.
    Sidste vinter løb jeg rigtig meget uden af overholde min restitution, set i bakspejlet ualmindeligt dumt! Slut juli sidste år kostede det mig så en overbelastning, som resulterede i et løber knæ.. Skræksenarieret..
    Jeg rendte til egen læge, kiropraktor, egen læge igen, ny kiropraktor, fik til sidst en henvisning til skadestuen, hvor jeg så blev henvist til fysioterapeut. Alle sagde hver deres. MEGET frustrererende!
    Men min fys sagde så det var min sene ned gennem låret, som hæfter sig i knæet, var overbelastet og meget anspændt. Så jeg benyttede mig så af en foamroller, hvilket faktisk har hjulpet lidt nu her, og der er forbedring i mit løb, men jeg er stadig i genoptræningfasen og jeg synes jeg har lang vej igen, før jeg er tilbage hvor jeg slap, både km og hurtighedsmæssigt.
    Men jeg investerede mig i en mountainbike, da jeg fik af vide cykling var godt og når nu løbet hang i en lidt tynd tråd, så var dette et rigtig godt alternativ som jeg er endt med at blive rigtig glad for! Så nu løber jeg 1-2 gange om ugen på ca de der 4-6 km. også supplere jeg op med mountainbike.
    Pøj pøj med din skade, håber snart det bliver bedre for dig!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Signe Vangsgaard

    Kære Maya,
    Det lyder som en RIGTIG god ide med røntgen af hoften.
    For tre år siden fik jeg store smerter i lysken efter et halvmaraton som jeg havde trænet MEGET grundigt op til og ikke havde problemer med at løbe. Efter løbet fik jeg dog, som skrevet, smerter i lysken, som varede ved og ved og ved efter utallige fysser, lægemedicinskafdeling m.m. Til sidste finder man så ud af, at jeg havde hoftedysplasi. Nu er jeg så opereret – første hofte i september sidste år og nummer to hofte i januar i år. Jeg har ikke de samme smerter som før og har undgået at få nye hofter, men i stedet fikset dem jeg har. Det er et laaaaangt genoptræningsforløb og krykkeforløb efter operationerne, men nu her er jeg langsomt ved at komme ovenpå. Jeg tænker, at hofter jo påvirker resten af kroppen, så måske du skal have undersøgt for hoftedysplasi. Det lyder dog som om, at du er i MEGET gode hænder og jeg nægter næsten at tro på, at de ikke har overvejet netop det. Det lyder rigtig træls og jeg har tudet så meget og gør det stadig over frustrationer over min krop og den funktionalitet. Jeg har også store knysteproblemer, som jeg måske også skal opereres for. Det er op ad bakke, men jeg håber, at du finder frem til noget brugbart.
    Kh. Signe

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Maya

      Hej Signe 🙂
      Du er den 3. der har nævnt hoftedysplasi. Jeg har ikke før tænkt på det som en mulighed. Men når jeg læser om det, så synes jeg altså at der er noget der stemmer ret godt overens.
      Jeg føler ofte at det ikke “sidder helt i hak” i min højre hofte. Som om benene ikke “følges helt ad”. Ej det er svært at forklare?
      Hvordan mærkede du det? .. Jeg har også læst at man prøver at operere fremfor at give nye hofter nu.
      Jeg har en tid hos min læge i næste uge, så det er noget jeg vil nævne. Så jeg håber at hun vil sende mig videre til røntgen!

      Er super ked af at høre om din situation! lyder som du har været en hel masse igennem! Sender dig gode tanker <3
      Tak fordi du tog dig tid til at skrive en kommentar!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Signe Vangsgaard

      Hej igen Maya,
      Før jeg fik ondt vidste jeg slet ikke, hvad hoftedysplasi var. Min dysplasi bestod af en retroversion i hofteskålen, så fik save/mejslett bækkenet over både over og under hofteskålen, så denne kunne drejes lidt og så sættes fast med to skruer, så lårbensknoglen passer ordentligt op i.
      Jeg fik først gener for 3-4 år siden. Har været MEGET aktiv hele mit liv, men det var efter et halvmaraton. Jeg var ikke øm i benene (for havde trænet rigtig godt op) men i hofterne og specielt ned i lysken i begge sider. Efterfølgende føltes det som om, at der var noget som skar i lysken når jeg gik og sad foroverbøjet. De næste to år gik jeg til fysioterapeut og lavede genoptræning hver dag (er ret disciplineret på det punkt), men uden nogen effekt. Til sidst tog en læge på idrætsmedicinsk mine røntgenbilleder med til en konference og her havde nogle andre læger sagt, at jeg nok skulle tjekkes for hoftedysplasi på Riget. Det var ret tilfældigt og sidste udvej-agtigt. Ellers havde de lidt givet op på mig og sagde, at genoptræning jo kunne tage tid (det havde så taget to år indtil da!) Og så fik jeg en tid dér nogle måneder efter. Lægen målte på mine røntgenbilleder med en vinkelmåler og lyttede på min historie og kunne ret hurtigt fastslå det. Kæmpe lettelse (jeg var begyndt at tro, at jeg bare opdigtede smerterne i mit hoved), men også nedtur, da operation jo var dommen, hvis jeg ikke ville have slidgigt og nye hofter senere hen. Åbenbart er det medfødt eller udviklet tidligt i livet, men det er normalt, at man først mærker det senere hen, typisk ml. 18 og 35 år (jeg er 27). Jeg har ikke haft problemer med ryg, knæ, baller m.m., men det kan jo sagtens være at andre har det, for det påvirker jo hele kroppen. Jeg håber ikke for dig, at det er hoftedysplasi, men det er også vildt frustrerende at være skadet og ikke vide, hvad søren det er! Det bedste er bare at have en krop som fungerer og man ikke skal tænke over – noget jeg havde gennem hele min barndom, men sluttyverne, har ikke lige været mine “kropsår” 😉

      Undskyld for romanen..
      Kh. Signe

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Maya

      Hej Signe 🙂 Tak for dit uddybbende svar! Virkelig mange gange tak!! 🙂
      Jeg vil i hvert fald få det undersøgt, men jeg tror heller ikke at det er det, for så plaget er jeg ikke af smerter 🙂 ..
      Hvor godt at de fandt ud af hvad der var galt i det mindste! Håber din krop og dig får det bedre fremover:)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ditte

      Det er vigtigt, at røntgenbilledet bliver taget stående, når man tjekker for hoftedysplasi 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Maya

      Tak for den detalje 🙂 !

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christina

    Jeg oplevede præcis det samme som Signe og endte med at få konstateret hoftedysplasi, men desværre tog det mange år med talrige fysioterapeuter, osteopater, akupunktur og flere læger. Så sørg for at de kigger efter hoftedysplasi.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Maya

      Jeg skal i røntgen onsdag 🙂 – Men min læge mistænkte ikke hoftedysplasi, men de skal nok kigge efter det 🙂 !

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kristina

    Hejsa .. jeg vil bare høre , hvad man fandt ud af hos dig 🙂 kh

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Maya

      Hej Kristina 🙂
      Jeg ved stadig ikke rigtigt noget. Har fået taget røntgen, som er normal.
      I morgen skal mit knæ i MR. så måske jeg er klogere om et par uger, hvor der kommer svar:)
      Kh. Maya

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvad motiverer mig til træning?