En skade, hvis omfang jeg ikke har fortalt om

Et positivt brusebad

image1

Der opstod et helt magisk øjeblik en aften i Barcelona. Jeg var ude at spise med søde Caroline, og min nye hollandske veninde Jessy som jeg havde mødt dernede.  Det var vores sidste aften sammen og det ville vi markere med god mad, vin og en bytur. Da den første flaske vino blanco var delt og vi sad der under palmerne, spurgte Caroline Jessy og jeg “Hvad kan I bedst lide ved jeres krop?“. Det var med en hvis ydmyghed og en anelse akavethed at jeg fremhævede: mit ansigt, mine læber, min fyldige mås, og området ved mine krageben, som områder jeg særligt godt kan lide. Da vi alle havde fremhævet forskellige områder på vores kroppe indledte jeg en ny leg.

Legen kaldes “DET POSITIVE BRUSEBAD“, som går ud på at 2 personer fremhæver positive ting ved den 3. persons udseende og personlighed. Det bragte os alle i en helt særlig stemning, da vi skulle komplimentere hinanden og tage imod.

Der er så mange ting som jeg beundrer Caroline & Jessy for – og det var virkelig en forløsning, at fortælle dem om det – og det gav mig muligheden for at sige nogle ting, som jeg måske aldrig ville have sagt højt ellers.
Jeg fortalte Caroline at hun er det mest omsorgsfulde menneske – både over for andre, men også for sig selv. Hun er det sjoveste og kærligste menneske.  Selvom vi var sammen nærmest konstant i 2 uger og ikke kendte hinanden særlig meget på forhånd, så løb vi aldrig tør for samtaleemner.  Hun er bare virkelig god til at føre både tunge og lette samtaler.
Jessy var en pige jeg kun havde kendt i 2 uger, men hun er kommet helt under huden på mig. Jeg fortalte hende blandt andet hvor fantastisk det var, at hun var så åben og smilende. Jeg fortalte at hun virkelig er en skøn person, som gør mig i så godt humør.

Alt hvad pigerne sagde om mig, gjorde virkelig stort indtryk på mig. Jeg ville ønske, at jeg havde optaget det hele, så jeg kunne lytte til det igen og igen. Jeg har gemt deres ord et særligt sted i mit hjerte.  De sagde de sødeste ting om mit udseende, min krop – og min personlighed. De fortalte blandt andet, at når man bliver lukket ind i mit liv, så får man følelsen af at jeg vil gå i igennem ild og vand for andre- og det har de helt ret i.

Efterfølgende sad vi alle med rosa kinder og tårer i øjenkrogen. Denne oplevelse havde virkelig bragt os tættere, og vi havde alle lært noget. Det stod klart for mig, at selvom jeg nogle gange kan være lidt hård ved mig selv, så er jeg jo flot – og min krop er også!   Jeg tror, at vi nogle gange er dårlige til at fremhæve gode ting ved os selv, men vi er også rigtig dårlige til at give andre komplimenter – også til vores nære veninder endda.

Så hermed en opfordring: Du må gerne fremhæve positive ting ved dig selv – og der kommer også kun noget godt ud af at sige noget positivt til andre. Jeg vil virkelig anbefale jer at prøve denne øvelse. Det kan være en god idé både at fremhæve positive ting ved sig selv – og derefter gå igang med det positive brusebad.

Maya

   

4 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En skade, hvis omfang jeg ikke har fortalt om