Sådan undgår du, at lugte af sved til træningen

Kylling i karry med stegte tomater

p1080915 p1080922

I går lavede jeg denne lækre kylling i karry-ret. Jeg laver altid en stor portion mad om mandagen, for både mandag og tirsdag kommer jeg sent hjem pga. træning. Denne portion rækker til 2-3 dage til mig. Så jeg vil sige, at der er i hvert fald er nok til 3 personer eller 2 voksne og 2 børn. Det kommer selvfølgelig også lidt an på mængden af ris og evt. flere grøntsager som tilbehør. Retten er super smagfuld og nem at lave. Jeg elsker at tilsætte lime/citron til retter med kylling, for det giver noget lækkert frisk/surt, som kontrast til den søde kokosmælk. 🙂
Husk at tag #Mayadroem på instagram, hvis du laver opskriften, så bliver jeg glad! 🙂

Kylling i Karry
250 g cherrytomater
Olie til stegning
400 g kylling inderfilet
200 g gulerødder
2 forårsløg
1 alm. løg
1 dl vand
2-3 tsk karry pasta rød
0,5 tsk sambal oelek (meget stærkt – kan undlades)
3 tsk karry
Salt & Peber
1 ds. kokosmælk (evt. light)
Saft fra lime & citron
2 håndfulde spinat
1 tsk acaciehonning
Frisk persille og kokos

Start med at svitse de hele tomater på en pande og tag dem over på en tallerken.
Svits kylling i olie. Tilsæt løg, gulerødder og krydderier.
Tilsæt vand og lad det simre 5-10 min.
Tilsæt kokosmælk og lad simre 10 minutter.
Spinat, Lime og citron saft tilsættes til sidst – og tomaterne kommes tilbage i sovsen.
Ris koges efter anvisning.
Pynt med persille, kokos og evt. lime.
p1080895
Maya

   

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sådan undgår du, at lugte af sved til træningen