Sommerferie som selvstændig?

Et kompliment fra en fremmed

image1

Jeg havde i dag en oplevelse, som fik mig til at tænkte på, hvorfor vi er så dårlige til at give hinanden komplimenter? .. At give et kompliment kan virke en smule grænseoverskridende, uanset om vi kender vedkommende eller ej, men jeg ville personligt ønske jeg var bedre til det.

SOMMERKJOLE FRA SAINT TROPEZ  // SANDALER 349 KR (reklamelinks) 

Jeg havde været til frisøren i dag. Da jeg stiger på bussen er der en dame som kigger venligt på mig. Jeg tager mine høretelefoner af (som jo ellers virkelig signalerer at man ikke har lyst til at tale). Hun komplimenterer med det samme min fletning: “Hvor klæder den fletning dig godt”.  Jeg siger med det samme tusinde tak, men at det er min frisør som har lavet den. Det er egentligt ikke fordi, at jeg ikke ville tage imod komplimentet – men bare at jeg ikke kunne tage æren for den, hvilket jo ellers i situationen var irrelevant. Hun siger bagefter “Kjolen er også virkelig flot – rigtig flot farve”  og jeg takker pænt igen inden jeg sætter mig på en plads i bussen. Jeg ved ikke om damen ønskede at vi skulle tale mere sammen, eller at jeg skulle tage den ledige plads ved siden af hende i den ellers tomme bus.
Jeg ved bare, at det gjorde mig utroligt glad at den søde dame gav mig et kompliment… for selvom det virkede impulsivt  og lige til for hende, så må det da også have været grænseoverskridende? .. Måske var hun bare et menneske med en masse overskud – eller måske øver hun sig også bare i at give komplimenter?

Jeg oplever indimellem at modtage komplimenter på de sociale medier eller i det åbne rum. Selvom jeg faktisk ofte agerer lidt akavet, så bliver jeg jo altid virkelig glad.  Jeg ville utroligt gerne være bedre til at give komplimenter – og det er noget jeg arbejder på.
Jeg forstår ikke, hvorfor vi er så dårlige til at give komplimenter? Er det fordi vi har nok i os selv? Tør vi ikke vove os frem, fordi vi er bange for at vi ikke bliver imødekommet?  Bliver vi usikre?…
Jeg tror egentligt at vi alle kan lære, at give komplimenter. Jeg vil dog ikke forcere komplimenterne, for jeg tror effekten aftager lidt når de ikke kommer umiddelbart og spontant – så det er ægte? . Jeg er dog bevidst om, at sige det jeg tænker højt. Så hvis jeg tænker, at min veninde ser ekstra godt ud en dag, så vil jeg da fortælle hende det  Hvis jeg tænker hendes sko er flotte – så vil jeg da sige det. Mine veninder kan jo ikke høre, hvad jeg tænker – og derfor må jeg jo sige det højt – og det kan der da kun komme noget postivt ud af. Måske det en dag er mig der giver et kompliment til en fremmed midt i en bus.. Eller måske er det en af jer ?

Ps. Billedet er fra en dejlig sommerdag hos Mette i går.. Det nyklippede hår og fletningen har jeg desværre ikke et billede af endnu – men kjolen er den samme! 🙂 
Maya

   

6 kommentarer

  • Caroline

    Kan du ikke lave et indlæg om dine ultimative yndlings tights (fx de fem bedste eller lignende). Synes det er så svært at finde de helt rigtige 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marianne

    Det er skønt med komplimenter, det gør din dag bedre. Du skulle have givet den ældre dame et kompliment tilbage.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Maya

      Hej Marianne 🙂 .. ja det skulle jeg! Men det var en lidt underlig situation, for jeg var lige stået på bussen og stod og bøvlede med mit rejsekort. Men jeg sagde tusinde tak -og at det var sødt af hende 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Man bliver helt glad af at læse din historie! Og ja, det er skønt med komplimenter

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sommerferie som selvstændig?