Opskrifter på 4 sunde tærter

Om økonomi

img_4634

Er privatøkonomi en privat sag?

For mig er økonomi et enormt privat, og det er noget jeg taler med de færreste om. Jeg taler kun om min økonomi med min familie og mine tætteste veninder. Jeg har valgt at være åben omkring dét til dem, da jeg har haft brug for at drøfte økonomiske beslutninger med nogen – og haft brug for støtte og vejledning i både gode og dårlige perioder. Derudover har jeg også brugt min bankrådgiver en del, som har mere økonomisk synspunkt.  Jeg tror min økonomiske åbenhed skyldes at det har været mit første år som selvstændig. I juni sidste år valgte jeg som I ved at starte virksomhed, i stedet for at vælge den mere sikre vej som sygeplejerske. Det har jo været en vild proces – og det har selvfølgelig gået op og ned, men overordnet set er jeg meget tilfreds!
Jeg tror, at hvis jeg havde haft et almindeligt job, så havde jeg nok ikke så meget behov for at tale om økonomi med mine veninder og familie, men det kan jeg jo ikke vide. Jeg synes da også, at er interessant at høre, hvad mine omgivelser tjener – fordi de netop har så forskellige jobs.
På en måde kan jeg godt synes, at det er ærgerligt at økonomi er noget “man ikke taler om”.  
Jeg kan dog mærke, at jeg selv bliver mere og mere privat omkring min økonomi. Jeg har ikke lyst til, at alle ved hvad jeg tjener. Jeg  kan godt tale om “gode” eller”dårligere” perioder, men man behøver ikke at tale om kroner og øre, for at kunne drøfte økonomiske udfordringer eller muligheder – eller hvad synes I? ..

Hvor åben vil jeg være?

Jeg valgte at være åben for min familie og veninder – fordi det hele var så nyt for mig. Jeg synes det var nemmere at sige, hvorvidt det gik godt – eller mindre godt, for på den måde risikerede jeg ikke at de spurgte om vi skulle bestille en rejse syd på – eller tage på restaurant hver anden dag, hvis de vidste at det havde jeg ikke penge til på det tidspunkt. Jeg har også gerne ville udtrykke at det gik godt, så der ikke konstant blev stillet spørgsmålstegn ved om det var den rigtige beslutning at springe ud som selvstændig.
Jeg tror aldrig, at jeg kunne finde på at skrive min præcise løn offentligt her på bloggen. Jeg har dog stor respekt for de bloggere, som har gjort dét. Jeg forstår godt, at mange er nysgerrige – for hvor mange penge kan man egentligt tjene som blogger?.. Jeg tror, at det er meget meget meget forskelligt, hvor meget bloggere tjener. Jeg plejer at sige at jeg nogle gange tjener mere end jeg ville have gjort som sygeplejerske – og andre gange tjener jeg mindre. Indtjeningen betyder faktisk ikke så meget – så længe jeg kan betale mine faste udgifter- og jeg ikke føler at jeg mangler noget. Jeg er virkelig glad for det jeg laver – så indtjeningen er ikke alt, men selvfølgelig skal der være så der er råd til at få mad på bordet. At være selvstændig betyder jo også at jeg selv skal betale pension, feriepenge og at jeg ikke får løn under sygdom blandt andet.
Jeg har ikke lånt penge her det første år, men jeg har en opsparing, som jeg har kunne tage fra i “dårligere” perioder, men hvor meget jeg tjener forbliver en privatsag.

At leve med usikkerheden

At være selvstændig betyder at man ikke ved, hvor mange penge der kommer den 1. Jeg har selvfølgelig altid et kvalificeret bud, men da mange kampagner er bagudbetalte, så kan det være lidt svært at estimere, hvad der bliver min kommende løn. Jeg kan da godt nogle gange være bange for, hvordan det kommer til at gå i fremtiden, men jeg tror at disse bekymringer er helt normale. Jeg har oplevet at jeg har mere “drive” i perioder, hvor det ikke har gået så godt, og jeg tror at dét drive er vigtigt at have som selvstændig. Jeg er ikke der, hvor jeg bare kan læne mig tilbage og stole på at der nok skal komme penge. Jeg må hele tiden være på dupperne – og ligge tid og kræfter i både blog, men også i at varetage bloggens kommercielle del.
For mig løser jeg det ganske enkelt ved at jeg har flere konti, så jeg kan adskille erhverv, opsparing, budget samt mad og diverse. På den måde kan jeg hver måned fordele pengene på den rigtige måde. Jeg skynder mig ikke ud at bruge hele min løn, men tænker over at der kan komme dårligere måneder senere. Jeg har lært at leve med den usikkerhed, men det er noget som jeg tænker meget på.

Hvad tjener jeg penge på?

Det sidste år har indtjeningen fra min blog været min primære indkomst. Der er 3 forskellige ting, som generer indtægter. Den største del kommer fra sponsorerede indlæg, hvor jeg samarbejder med en virksomhed – og laver ét eller eller flere indlæg om forskellige produkter. Derudover er der affiliate-indtjening, som betyder at hvis jeg linker til nogle specifikke webshops, så tjener jeg en lille procentdel af købet – og så er der bannerreklamer her på bloggen, som er afhængig af hvor mange sidevisninger jeg har pr. måned. Jeg er en del af netværket Bloggers Delight, som varetager den kommercielle del af min blog.
Det er meget vigtigt for mig, at jeg er troværdig – og derfor siger jeg kun ja til de kampagner som giver mening for mig – og for jer. At tjene penge på min blog har aldrig været et mål, men det har været en mulighed der er kommet med tiden. Jeg startede allerede med at blogge i 2011 – og derfor er der skrevet rigtig rigtig mange indlæg, og størsedelen af indholdet på bloggen er naturligvis ikke sponsoreret. For ca. 2 år siden begyndte jeg at have en indtjening, som gjorde at jeg kunne have det som studiejob ved siden af mit sygeplejerskestudie.
Foruden bloggen har jeg en indtægt ved kostvejledning, hvor jeg tilbyder online kostvejledning. Derudover åbner jeg snart op for personlig træning i Aarhus. Til januar udkommer min bog, som jeg har arbejdet på et helt år. Jeg kommer snart til at fortælle mere om bogen – men faktisk kan den allerede forudbestilles her – (forside billedet kommer snart :-)).

Et passioneret arbejde

Sundhed og træning er min passion – og at have gjort det til mit arbejde er en drøm. Jeg har jordens bedste job  – og jeg er taknemmelig for det hver eneste dag. Jeg elsker at formidle forskellige aspekter af sundhed – og at inspirere andre til en sundere hverdag.
Selvom dette indlæg handler om økonomi, så betyder økonomi ikke så meget for mig, da det vigtigste er at jeg brænder så meget for det jeg laver.

Nu er bogen sendt til grafikeren på forlaget, hvilket betyder at jeg nu har hænderne mere fri til at kunne lave en masse blogindlæg. Så hvis du sidder med et emne eller en idé, så må du meget gerne skrive det i kommentarfeltet eller sende mig en mail. Jeg vil SÅ gerne imødekomme jeres ønsker! 🙂
Jeg er i hvert fald utrolig glad for, at I vil læse med her på bloggen. I er den aller bedste støtte !!

Maya

 

   

3 kommentarer

  • Rikke

    Det er en udbredt midforståelse, det med at man ikke må tale løn/økonomi på arbejdspladsen. Ligelønsloven §2a er meget tydelig om dette, man må tale løn med enhver man måtte lyste, og har arbejdsgiveren regler mod dette, eller påtaler de at der snakkes løn, så er det et lovbrud!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Maya

      Hej Rikke 🙂
      Tak for at påpege dette, jeg retter det fluks i mit indlæg!
      Jeg skrev det fordi, at det sagde min venindes kæreste forleden at det måtte de ikke, men jeg vil fortælle ham om loven når jeg ser ham ! 🙂
      Tak fordi du var vaks!
      Jeg synes også at det lød urimeligt. 🙂
      Kh. Maya

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Søren

    Arbejdsgiveren har en klar interesse i at medarbejderne ikke snakker om løn. Hvordan ville folk have det med at en medarbejder, der laver mindre/har mindre ansvar end dig får 5000 mere i løn end dig?

    På min arbejdsplads har de forskellige teknikker til at sørge for at ansatte ikke spørger om mere i løn:
    1) Først får alle på et fællesmøde at vide at der er en generel lønstigning i virksomheden f.eks. 1,2%, hvilket får nogle ansatte til at tro, at man ikke kan få mere i lønstigning.
    2) Dernæst sørger virksomheden for at lønsamtale og mussamtale er en samtale.
    3) Ved mus- og lønsamtale kommer lederen ikke ind på løn og da en del af medarbejdere ikke ‘tør’ tage emnet op, så får de ikke mere i løn. Dem, der spørger om løn, henvises så til den generelle lønstigning i første omgang, hvilket også stopper nogle ansatte i at spørge igen – og så har de faktisk først krav på en lønsamtale igen efter 1 år eller hvis de skifter stilling.

    Personligt spørger jeg altid om urimeligt meget i lønforhøjelse. I år spurgte jeg om lidt over 30%. Det fik jeg så ikke, men jeg fik da det halve, så nu kan jeg spare det dobbelte op i pension uden at mærke det på udbetalingen.

    At jeg så i mit eget hoved ikke syntes, at jeg fortjente lønforhøjelse er så en anden ting, men nu har jeg så heller ikke valgt at få lønforhøjelsen udbetalt . Der skal være lidt moralsk rimelighed til.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Opskrifter på 4 sunde tærter