Smagfuld squash Bolognese

Jeg er selvfølgelig heller ikke perfekt

Processed with VSCO with a1 presetimg_4931skaermbillede-2017-09-25-kl-12-51-08

Jeg er på ingen måde perfekt… For hvem er egentligt dét? ..  Selvom jeg ikke viser mine uperfekte sider hver eneste dag, så betyder det ikke, at jeg ikke har dem.
Jeg elsker min krop – og jeg er oprigtigt glad for den. Det tog mig selvfølgelig nogle år at komme dertil. Jeg er 27 år – og jeg har virkelig accepteret at min krop er blevet mere kvindelig – og mine hofte er blevet bredere. Da jeg var 19-20 år gammel havde jeg det meget sværere med, hvordan min krop så ud. At lære at “elske sin krop” er ikke noget der sker på én dag, men det kræver hårdt arbejde. Det har ofte hjulpet mig at tænke, at jeg ikke behøver at elske hver en millimeter af min krop – men jeg accepterer hele min krop som den ser ud. Jeg har da fx. periodevis uren hud, appelsinhud og strækmærker…

 Strækmærker må nemlig være nogle af de milimeter, som jeg ikke elsker – men jeg accepterer dem selvfølgelig, for de er en del af mig.  Strækmærker er fuldstændig normalt, og det er noget de fleste kvinder har ét eller andet sted på kroppen.
Strækmærker opstår når kroppen udvider sig hurtigere end huden, og det får huden til at “revne”, hvilket giver ar. Det er de ar, som betegnes som strækmærker. Derfor er det naturligt at få, hvis man vokser meget på en kort periode. Det er også derfor at der er en øget risiko under graviditet.

Jeg har primært strækmærker på lårene, hvilket ikke er et sted som jeg viser frem så ofte. I dag har jeg dog valgt at dele et billeder af mine lår. Jeg synes det er enormt grænseoverskridende, men jeg synes det er vigtigt. For selvfølgelig har jeg også strækmærker – og det må I da gerne se!
Jeg har også strækmærker aller øverst på mine lægge – og dem er jeg ærlig talt ikke særlig begejstrede for. Det er et lidt atypisk sted, og jeg synes at det er meget synligt når jeg har kjole eller shorts på. Da jeg var yngre ville jeg helst slet ikke gå i bare ben, men det gør jeg nu, for jeg har accepteret at det er en del af mig- og ingen er perfekte!
img_4847

Jeg fik allerede strækmærker da jeg var teenager, og dengang var jeg ikke særlig opmærksom på, om der var noget der kunne gøres ved dem. Jeg har ofte hørt om Bio Oil i forbindelse med strækmærker, fordi at produktet er udviklet til at mindske og forbedre udseendet af ar, stærkmærker og ujævne hudnuancer.  Jeg har især hørt at man kan forbedre udseendet af stærkmærker, når de er “nye” og blålige – men at det er sværere at ændre udseendet når først arrene er blevet hvide.  Mine strækmærker er helt hvide, da det er mange år siden jeg har fået dem. Jeg ville ønske at jeg havde gjort noget dengang. Bio Oil beskriver selv at strækmærker er permanente – og ikke kan fjernes, men at olien kan hjælpe med at forbedre udseendet. Jeg vil dog alligevel forsøge at smøre mine strækmærker og se om der kan ske en smule. Om ikke andet, så giver olien i hvert fald en masse dejlig fugt, som er godt i denne tid.

Da jeg træner næsten hver dag, går jeg også meget ofte i bad – og nogle gange endda 2 gange om dagen. Derfor bliver min hud meget nemt dehydreret. Om vinteren har jeg særligt problemer med, at min hud bliver meget tør, og der vil jeg gerne teste om Bio-Oil kan have en effekt.  Bio-oil supplerer hudens naturlige olielag således at man bevarer fugtigheden.
Jeg bader stort set altid i fitness efter træning, og nu har jeg gjort det til en del af min rutine, at jeg smører mig ind i olien med cirklende bevægelser bagefter. Den fåes i forskellige størrelser, hvilket er praktisk at jeg kan have bare en lille flaske i træningstasken. Den er virkelig drøj i brug, så den holder i lang tid.  Derudover bruger jeg også olien om aftenen, da det anbefales at man smøre sig ind 2 gange om dagen.

Bio Oil forhandles blandt andet hos Matas, Føtex, Bilka og Normal.  Og prisen er vejledende 119,95 for 60 ml.
Læs mere: her.
Processed with VSCO with kp3 preset
Processed with VSCO with a1 preset

Maya

   

2 kommentarer

  • Mai

    Hej Maya 😊
    Vil hører dig hvad effekt du har haft af at bruge bio Oil?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Maya

      IHej Mai 🙂 Jeg er næsten lige begyndt at bruge det dagligt. Indtil videre kan jeg kun mærke at min hud er lækker blød 🙂
      Men jeg laver en update om ca. 3 måneder. Kh. Maya

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Smagfuld squash Bolognese