Jeg har bestilt 2 ugers ferie - Alene!

Status på knæskade: Når man ikke kan, hvad man plejer!

Processed with VSCO with c1 preset

Træning betyder utrolig meget for mig, og det har været en stor del af min hverdag i mange mange år. Jeg startede allerede med at lave gymnastik, spille tennis, løbe – og alt mulig andet som barn – og hele min ungdom. Jeg har været medlem af  et fitnesscenter siden slutningen af 2007  – og det er derfor i 10 år. Jeg har ikke holdt nogle længere pauser, faktisk kun pga. ferie eller sygdom. Jeg ELSKER at have min næsten daglige gang i centeret.. Jeg er ikke den type, som skal slæbe mig afsted, for jeg kan oprigtigt godt lide det…

Jeg har altid trænet MEGET – altså 4-6 x om ugen er normalt for mig. Jeg kan da ikke afvise, at jeg har overtrænet lidt i perioder, men det har været i en god mening, fordi jeg elskede det og ikke kunne få nok.. Og det var da SÅ fedt, at tage til et spinning event og cykle 3 timer i rap – eller løbe et halvmarathon.. Og sidstnævnte burde jeg nok aldrig have gjort!
For det var nemlig præcis dengang i maj for 3,5 år siden, at jeg for første gang mærkede noget i mit knæ.. Det var også første gang, at jeg overhørte min krops signaler, og besluttede mig for at gennemføre trods smerter. Men selve skadehistorien har jeg talt nok om efterhånden…

Status på knæet er nu: De tror ikke at det er menisken, der giver mig problemer, og derfor skal jeg ikke opereres. Den korte forklaring er, at jeg har en lille bygningsfejl i knæet og den gør at jeg nemt kan få overbelastninger i mit knæ, så jeg skal passe på mit knæ resten af mit liv. Derfor kommer jeg aldrig til at løbe et halvmarathon eller ligende, men han sagde at når inflammationen er faldet lidt ned, så er der ikke noget i vejen for, at jeg kan begynde at små-løbe. Min drøm er 5-10 km og det mente lægen bestemt var realistisk. Fokus er derfor nu på at genoptræne – og altså træne en masse knæstabilitet, så knæet styrkes. Derudover er der kun én regel:Undgå at overbelaste knæet – og gør ikke noget der gør ondt. Eller som min fysioterapeut mere optimistisk siger: Du må træne ALT, som ikke gør ondt.

Forleden delte jeg mit nuværende træningsprogram, som er et genoptræningsprogram  – og så alm. træning til overkroppen.
Jeg kan IKKE, hvad jeg plejer at kunne. Jeg kan ikke løbe, jeg kan ikke løfte tungt, jeg kan ikke træne så meget jeg vil…..
Og den sandhed er bare virkelig barsk at indse.. Jeg føler virkelig at muskelmassen rasler af mig, og at min mås snart er verdens fladeste…. 🙁  Gud hvor er det træls!  Jeg har virkelig både gode og dårlige dage – både knæet , men også hvordan jeg håndterer det i mit hoved.

Nogle dage kan jeg være positiv og bare “se muligheder, fremfor begrænsninger” – for der er jo en del jeg godt kan: Cykle, crosstraine, styrketræne i maskiner – og lidt andre øvelser. Jeg kan også træne overkroppen helt uden gener. Jeg begynder også at kunne gå ture, uden at jeg kan mærke det i knæet. Så det går altså fremad… Selvom jeg ikke altid helt kan se det. Det kræver virkelig tålmodighed fra min side, og jeg skal hele tiden finde balancen mellem at træne – og ikke overtræne.
Der er også dage, hvor det påvirker mig enormt meget. Der er virkelig dage, hvor jeg slet ikke kan håndtere min jalousi over dem som kan løbe og træne uden problemer.  Jeg er endda gået hjem fra fitnesscenteret, fordi jeg blev så ked af det, fordi jeg ingenting kunne i forhold til alle andre. Jeg føler jo virkelig, at andre kigger på mig og tænker:  “Ej hun kunne da godt løfte lidt mere end 8 kg i squat ” –og “hvorfor sveder hun slet ikke på den spinningcykel” – og JA, jeg kunne engang løfte min egen kropsvægt og spinne flere timer i træk, men det er bare ikke virkeligheden længere. Jeg ved jo godt, at andre ikke tænker det om mig, de er nok rigeligt optaget af deres eget.
Og det er måske også en del af budskabet med dette indlæg. Du ved aldrig, hvorfor andre træner som de gør. Du ved ikke om den langsomme pige på løbeturen, måske faktisk er ude at løbe hendes aller først tur. Vi kender ikke hinandens kampe.

Om 5 uger skal jeg til Lasanta sport, så derfor vil jeg virkelig give mit knæ de bedste betingelser for at være så klar som muligt til det. Derfor holder jeg også en ekstra hviledag i dag, for det kan jeg bare mærke at knæet har behov for. I stedet vil jeg nu gå i gang med at sortere mit klædeskab, og gøre rent – det er vel også en slags træning 🙂
Maya

   

9 kommentarer

  • Ditte

    Kan sagtens sætte mig ind i dine tanker. Og det er nemlig et rigtig vigtigt budskab det med, at man ikke ved, hvilke kampe andre kæmper. Kan godt af og til være bange for, om andre måske synes, at jeg bare står og feder den af med mine små elastikøvelser (kroniske hoftesmerter sætter en stopper for mange tunge øvelser). Men så kan jeg til gengæld heldigvis lave chin-ups og en masse arm-, mave- og rygøvelser, og det er en trøst.
    Det er vildt frustrerende, at man ikke kan det, man plejer, men kan høre, at du har nogle fornuftige overvejelser, der kan beskytte dit knæ fra at blive værre. Håber, at alt går fremad med knæet fra nu 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Maya

      Hej Ditte 🙂 Ja præcis.. Men jeg har faktisk efterhånden set mange træne øvelser med elastik, så tror faktisk der er flere som har nogle skavanker end man lige skulle tro 🙂 ..
      Jeg prøver også at fokusere på det jeg er god til, blandt andet vil jeg virkelig forsøge at blive bedre til chin ups osv. Det er i hvert fald fedt at give den gas med overkroppen, så føler man at man kan rykke sig selvom man er skadet… Håber bare ikke jeg ender med at se helt assymetrisk ud med en stor overkrop og tynde ben, meeeen det sker nok ikke lige overnight 🙂 !

      Håber også at du finder din vej <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ditte

      Ja, det har du sikkert ret i! 🙂

      Nej, haha, man skulle nødigt ligne en, der har glemt leg day 😉 Men som du siger, det sker nok ikke så hurtigt, som man frygter 🙂

      Mange tak og rigtig god genoptræning <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Signe

    Jeg følger dig med ekstra stor interesse for tiden, da jeg også har været til mr scanning for nylig og i går fik jeg at vide, at jeg har en skade på både indre og ydre minisk plus vand i knæer og jeg skal op og snakke mere indgående med min læge om svaret, så jeg kan få vished om hvad der nu skal ske i forhold til videre forløb. Jeg tænker pt meget over hvad jeg kan og hvad jeg tør indtil jeg ved mere ang skaden og er ærligt talt lidt bange for at gøre den værre inden ved at lave de forkerte ting i fitness og gøre ting forkert, så Jeg tør næsten ikke tage i fitness. Jeg kan se at vi tænker lidt de samme tanker.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Maya

      Hej Signe 🙂
      Øv hvor surt – og hvor synd for dig!! 🙁
      Du har forhåbentligt snart en tid på sygehuset, så ventetiden ikke er så lang? .. Og en god fys der kan støtte dig i forløbet? ..
      Min fys har i hvert fald hele tiden sagt at jeg gerne måtte cykle med LET belastning, hvis det ik gjorde ondt… og ikke stående!
      Måske du skal vente til du har mere klarhed?… Men tænker stabilitetsøvelser kan være fint at gå igang med?
      Og ellers så tag ned og træn overkrop! – det er trods alt rarere at komme afsted, så føler man sig ikke helt skadet 🙂 🙂 .. For mig er det i hvert fald mentalt vigtigt at komme afsted.
      Knus

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Signe

    Jeg skal først op til min egen læge og snakke ordentligt om svaret midt i november, da han er totalt booket indtil da og jeg fik svaret ved sygeplejersken som jeg havde en tid ved igår. Ja jeg vil træne overkrop og cykle indtil da, men surt ikke at kunne træne ben da det altid har været en vigtig del af min træning. Jeg tror jeg skal på et af de kommunale genoptræningssteder når jeg forhåbentligt bliver sendt videre efter besøget ved lægen.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Hej Maya..
    Kender udemærket godt den følelse du lige pt gennemgår.. jeg har nemlig ligesådan.. har været “skadet” i 8 mdr. Med mit knæ nu grundet et springerknæ (overbelastet sener).. førhen løb jeg 2 gange om ugen, cyklede MTB 2-3 gange om ugen, spinnede og svømmede indimellem. Det blev for meget og det kan jeg så grue over nu, men kommer jeg ikke længere med.. men ja jeg måtte så gå over til KUN at svømme og hvis der var noget jeh ikke svømmede meget af førhen så var det crawl (for hårdt), men det måtte jeg så igang med da knæet ikke havde godt af brystben.. og det altså ret godt hvis det selvfølgelig siger dig noget 😁

    Men ja det er undskyld sproget, skide hårdt at se/høre andre som kan det man ikke selv kan… jeg ser også frem til at kunne løbe bare 1 km uden gåpause og så de 5 som du også nævner!

    God bedring med knæet..

    //Maria

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nanna

    Hej Maja. Årh, hvor kan jeg relatere. Jeg har spillet håndbold hele mit liv, men efter en operationer i begge mine ben som 16-årig har jeg fået kroniske smerter, nervesmerter og nerveskader i begge ben. Det har forandret mit liv fuldstændig, og jeg kommer fx aldrig til at kunne have en normal hverdag med et fuldtidsarbejde. Det eneste, der giver mig ro er faktisk min træning, selvom det kan være helt vildt hårdt at se hvordan de andre knokler derudaf i fitness, mens jeg har dage hvor jeg ikke engang kan komme ud af min seng for smerter. Jeg har virkelig måtte revurdere mit syn på træning, for jeg kan ikke træne efter et mål eller et bestemt program, fordi jeg aldrig kender min dagsform eller om min medicin giver mig ekstra bivirkninger den dag.. Jeg sørger istedet for at have et sjovt i fitness, og der er faktisk noget befriende ved at kunne lave lige det, jeg har lyst til at lave, uden at være bundet af fx et program. Men jeg savner at løbe, at dyrke holdsport, at give den virkelig gas. Jeg ville ønske, at jeg havde værdsat det mere dengang, jeg stadig kunne. Og det er nok grunden til, at jeg værdsætter de ting, min krop KAN nu.
    Jeg er sikker på, at dit knæ nok skal blive bedre, og nogen gange er det godt at få tingene sat lidt i perspektiv, så man virkelig ser, hvad der betyder noget for en. God bedring <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • A

    Hej Maya!

    Jeg kan helt sætte mig ind i dine tanker og dit indlæg. Jeg er skadet med en lyskenskade.. Jeg har tidligere løbet 80 km. om ugen + styrketrænet 2 gange om ugen… Alt dette er umuligt i øjeblikket og nogle dage er jeg også jaloux på andre samt frustreret over min situation… (til tider bryder jeg også i gråd, fordi det virker håbløst!)
    Jeg håber hver dag på bedring, fordi træning er mit frirum og jeg vil nødig undvære det i længere perioder.

    Jeg håber på det bedste for dig! Kæmpe Kram herfra <3

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jeg har bestilt 2 ugers ferie - Alene!