Vær god ved dig selv

10 ting, du måske ikke ved om mig

img_5234

1. Jeg er hypermobil. Det er især mine knæ og albueled, som nemt overstrækkes, hvilket ser ret unaturligt ud. Som barn gav det utroligt mange forstuvninger – og nærmest hver anden uge, var mine ankler og håndled forbundet. I dag mærker jeg det ikke, så meget – men det kan have haft betydning for at jeg er blevet skadet i mit knæ.

2. Jeg er virkelig “hunde-mor-skruk”. Jeg vil SÅ gerne have en hund. Jeg vil gerne have en cotton de tulear eller en malteser. Men at finde en lejebolig i Aarhus, hvor husdyr er tilladt, virker som et uoverskueligt projekt?

3. Jeg sidder altid i stille-kupéen når jeg rejser med tog – så dejlig alene-tid.

4. Jeg har på det sidste tænkt ret meget over, at jeg har “gummy-smile” – hvor man kan se tandkødet, når jeg smiler. Det får mig til at smile og grine mere kontrolleret.. Det vil jeg slutte med nu – de ubeherskede smil er de bedste!!

5. Jeg drømmer om, at åbne min egen sunde café

6. Det stresser mig, hvis jeg ved at det roder i en skuffe eller i et lukket skab.. Og jeg kan ikke koncentrere mig før jeg har ryddet op. Jeg er pt. igang med en gennemgribende “ryd-op-i-dit-liv” periode, hvilket føles mega godt – men hvor gør man lige af alle de ting? .. Jeg er generelt optaget af hverdagsminimalisme, som Mia Gardum har lavet virkelig godt podcast om.

7. Jeg har arbejdet som guide for Star Tour/tui – og var afsted næsten 1 år – hvor jeg arbejdede på Mallorca og i Sharm El Sheik.

8. Jeg har bestilt en rejse helt ALENE – Til Lasanta Sport i December. Juhuuu!

9. På nogen områder er jeg vildt struktureret og perfektionistisk – mens jeg på andre områder er flyvsk og glemsom. Jeg skulle fx. tage ibuprofen 3 x om dagen pga. mit knæ – og det lykkes mig at glemme hver anden.

10. Jeg er startet til YOGA! – Ja – og helst hot-yoga, så jeg kan svede igennem!   Jeg har talt om det i mange år, men ikke helt haft tid – eller ro til det.  Men nu skal det være. Jeg tænker jeg lige så godt kan bruge mit skadeforløb til at forbedre mig på andre omåder – og min smidighed er i hvert fald noget der kan forbedres.. Men hvor lang tid går der mon før man kan mærke det?

Maya

   

10 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vær god ved dig selv