En god start på dagen

Godmorgen, har i haft en god start på dagen?:) .. Jeg har haft en veninde sovende, så i morges forkælede jeg hende med en god morgenmad. Min veninde Maria sover her ofte, og jeg synes simpelthen at det er så hyggeligt med veninde-sleepover, det bliver jeg altså aldrig for gammel til. Allerede igår aftes havde jeg lavet chiagrød, som kunne stå i køleskabet over natten, og den opskrift vil jeg da lige dele med jer.
Opskriften på chiagrød
(2 personer)
1 dl chiafrø
2 dl mælk
2 dl yoghurt
0,5 tsk vanille
Topping:
Frugtsalat (banan, æble, vindruer, kiwi, appelsin)
Mandler
Kakaonibs
For mig er det vigtigt med en mættende morgenmad, så jeg har energi til dagen og til min træning, som oftest er placeret om morgenen. Det er meget forskelligt, hvad jeg spiser til morgenmad. Oftest er det havregryn med mælk, havregrød, yoghurt med hjemmelavet müsli eller proteinpandekager, hvis jeg har lidt bedre tid. Jeg sørger altid for at opbygge morgenmåltidet så det både indeholder kulhydrat, protein og fedt. Chiagrøden indeholder fx. protein fra mælk, yoghurt og mandler, kulhydrater fra den blandede frugt og fedt fra chiafrø og nødder. Det behøver ikke være så kompliceret, at få et sundt morgenmåltid.
Jeg har mange veninder som går op i sundhed og træning. For nogle dage siden besøgte Mette Lyngholm mig i Aarhus, hvor den stod på pandekager og en hård træning. Mette og jeg har utrolig meget tilfælles, blandt andet vores passion for sundhed og træning – ydermere elsker vi begge at blogge. At lave træningsvideoer er lidt nyt for os, men jeg håber at I vil finde det sjovt, at se et lille indblik i vores træning – og afslutningsvis en snak om sundhed og hvornår vi bruger mælk i hverdagen 🙂 ..
Opskrift på pandekager
1 stor banan eller to små
2 æg
30-35 g havregryn
30 g protein pulver
1 dl letmælk
Kokosolie til stegning
Læs mere om mejeriforeningen: her.
Ingen kommentarer endnu