Grønkålssalat med avocado & honningristede cashewnødder

Jeg er på Lasanta Sport – Alene!

image1-3

I fredags ankom jeg til Lasanta Sport – og jeg skal være her i 2 uger i alt. Det er første gang at jeg er her. men jeg har drømt om at besøge stedet i mange mange år. Vejret er 20-22 grader, hvilket jo er perfekt til en aktiv ferie.  Jeg dyrker sport ad libitum – og soler ved poolen om eftermiddagen.

Jeg tog for et par måneder siden en beslutning om, at min næste ferie skulle være alene – og derfor er jeg nu her selv. Det er virkelig virkelig grænseoverskridende, men jeg synes det går rigtig godt.

Jeg har haft et par travle måneder, og derfor havde jeg bare brug for at komme væk – og  koble heeelt af. Jeg synes, at jeg har mulighed for at vælge det sociale mere til og fra når jeg er her alene, fordi jeg er ikke forpligtet til noget som helst.
Jeg var måske aller mest nervøs for, om jeg virkelig kunne vælge det sociale “til” – for hvem ved om man falder i snak med nogen? .. Men selvom der ikke engang er gået én uge, så har jeg allerede talt med mange  forskellige hernede – og mange andre rejser alene ligesom mig.
En dag blev inviteret ud af spise med nogle piger fre Green Team (medarbejderne hernede), og det var virkelig hyggeligt. På den måde tror jeg bare, at man får nogle andre oplevelser når man er her alene. Havde man været her med en veninde, så havde man jo bare spist sammen.
I starten synes jeg at stilheden var larmende, men jeg fandt mere og mere ro i dét. Jeg hører en masse god musik – og podcast – og om aftenen ser jeg serier eller film, ligesom jeg måske ville gøre derhjemme. Der er også ‘underholdning’ nogle dage hernede, og når man møder op til dét, så kan det også være nemt at falde i snak med nogen.. Forleden tog jeg også med på diskoteket her på Lasanta, og med de (ekstremt stærke) drinks hernede, så blev det jo endnu nemmere at tale med nogen.. 😉

Jeg har ikke følelsen af at jeg er  “ensom ” – for jeg er omringet af mennesker meget af tiden, og alle er meget imødekommende. Jeg nyder også min “Maya-tid”, hvor jeg bare kan være mig selv – og reflektere over stort og småt.
Jeg har arbejdet minimalt – og jeg tror faktisk at denne offline-tid er rigtig god for mig. Så bloggen kommer nok til at kører på lavt blus – og holde lidt ferie, mens jeg fyldes op med inspiration og motivation.

På den her ferie vil jeg bare mærke efter, og gøre hvad jeg har lyst til. Det lyder så simpelt, men det kan faktisk være svært i praksis, men jeg øver mig! 🙂 ..
Maya

   

10 kommentarer

  • Tina KH

    Du må nyde ferien og der er altid mennesker du kan falde i snak med og lave aktiviteter med.
    Lidt julestemning ned til du og varmen herfra:-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trine Vigels Rise Hansen

    Du skal bare nyde din velfortjente ferie.
    Kunsten er jo også netop at kunne koble fra, når du trænger til det.

    Så fortsat rigtig god ferie til dig.👍😄😍

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Maya

      Hej Trine 🙂 <3
      Tusinde tak for det.. Det kan være lidt svært at trække stikket, men jeg prøver <3 Og ps. din gevinst skulle være på vej til dig inden jul. Kram

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Trine

      Yay – det glæder jeg mig til. Tak for opfølgning.
      Så længe du er opmærksom og prøver….så er du på rette vej.💪💪
      Snup en ekstra g/t og nyd livet🍹😘

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Josefine Nytofte

    Rigtig god ferie, Maya! Tænk ikke på om der kommer lidt færre indlæg på bloggen, vi er her stadig når du kommer hjem. 🙂 Nyd det!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Maya

      Tak Josefine <3 🙂 – Måske december også er lidt en "Hygge-måned" – så vender vi stærkt tilbage i januar 😀 <3
      Tak fordi du er så sød at minde mig om det. Knus

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Du fortjener ferie. Din blog har så med substans at jeg i vert fald godt kan unde dig en velfortjent ferie 😄

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lyder dejligt med frihed og soloferie – især med det vejr. Nyd det (:

    – A

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Grønkålssalat med avocado & honningristede cashewnødder