Sød Kartoffel Pizza - Opskrift fra min bog

Cupping: Hvad – og hvorfor?

fullsizerender-3
unnamed-2

Måske har du set på min Instagram, at jeg et par gange har postet billeder af sugekopper siddende på min ryg og andre steder på krop. Det har affødt en del spørgsmål, for hvad gør det egentligt godt for? …

Cupping er en behandlingsform, som stammer fra Kina. Når sugekopperne sættes fast, skabes der et “vakuum”, som fremmer blodtilførsel til musklerne.
Cupping virker altså ligesom en dybdegående massage, men i stedet for at trykke musklen ned i knoglen, så er det trykket i kopperne der får gang i blodtilførslen. Cupping løsner bindevævet, og får de ømme muskler til at slappe af.
Cupping kan have en effekt hvis man lider af hovedpine, migræne, muskelømhed, ledsmerter, spændinger i ryg og nakke og nogle sportsskader.

Gør det ondt? .. Ja, jeg ville lyve, hvis jeg ikke sagde at det gør lidt ondt mens kopperne sidder fast. Men når det så er sagt, så gør det også ondt at få en hård sportsmassage. Tilgengæld er det værst lige når kopperne bliver sat fast, og så løsner det en lille smule efter nogle minutter. Det er meget forskellige, hvor ondt man oplever at det gør, og det kommer også an på hvor ømme ens muskler er i forvejen.

Jeg har primært fået sat kopperne på min ryg og nakke, hvor jeg har mange muskelspændinger. Derudover har jeg bøvlet med en overbelastningsskade i knæet, og derfor har jeg fået sat kopper på de muskler rundt om knæet, som har været meget spændte, især forlår og baglår. Hvilket jeg har oplevet en rigtig god effekt af. I starten fik jeg hovedpine efter behandlingerne, men det er helt normalt, da der udskilles mange affaldsstoffer under behandlingen. Derfor er det bare vigtigt at drikke masser af vand, ligesom hvis man har fået massage.  Efter behandlingen er det helt normalt at få “blå mærker” der hvor kopperne sidder, men de forsvinder af sig selv efter et par dage – og det gør ikke helt så ondt, som rigtige blå mærker. 🙂

Jeg har nu fast fået Cupping hos Mette Thomsen hos Aarhus Osteopati ca. hver – eller hveranden uge. Mette er utrolig sød og behagelig som behandler, og sammen finder man frem til hvor kopperne skal sidde, og hvordan man skal tilpasse behandlingen, så ens problemområder bliver løst. Mette starter altid med at varme op med lidt massage, så hun kan finde de mest spændte steder, hvor kopperne skal sidde.
Jeg synes, at cupping virker anderledes på mig end massage, især fordi at effekten varer i længere tid. Hvis du træner meget, eller døjer med muskelspændinger så kan jeg virkelig anbefale dig at prøve det! 🙂

Læs mere og bestil tid: her.
Maya

Jeg har modtaget et par behandlinger som gave, men indlægget er skrevet på eget intiativ. 

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sød Kartoffel Pizza - Opskrift fra min bog