Fantastiske Kari Traa med 20-50% rabat

“Har du et fuldtidsarbejde?”

Processed with VSCO with 4 preset

Forleden udgav jeg indlægget “1 uge i mit liv”,hvortil jeg fik en kommentar om jeg selv synes, at jeg arbejder det som svarer til et fuldtidsarbejde? Det satte egentligt lidt tanker igang hos mig, for det er nemlig ikke første gang jeg får spørgsmål til min arbejdstid. 🙂
Når jeg selv kigger på den uge – kan jeg godt se, at der ikke er 37 timer foran skærmen, men der er en del andre ting – som jeg også klassificerer som arbejdsrelaterede opgaver, selvom det måske ikke er synligt.

Hvad afgør om man har et fuldtidsarbejde? Handler det om arbejdstimer? Fast job? Stilling? Løn? Eller noget helt andet?
For mange er et fuldtidsarbejde defineret som 37 timer +/-, men som selvstændig er det anderledes, i hvert fald for mig. Jeg driver min egen virksomhed med en kombination kostvejledning, personlig træning og sociale medier og samlet set er det dét jeg lever af. I nogle uger arbejder jeg 60-70 timer – andre uger måske 20-30 timer. Jeg er generelt meget “available” – og svarer på kommentarer, mails mm. så hurtigt jeg kan – og så selvom klokken er 23.  Jeg arbejder ofte aftener, weekender og helligdage – men jeg holder også gerne fri en helt almindelig tirsdag – eller tager på ferie uden for de almindelige “skoleferier”.

Jeg elsker at, jeg har et enormt fleksibelt arbejde, hvor jeg selv kan bestemme over min tid – og det giver mig en kæmpe følelse af frihed. Jeg har mit drømmejob – og jeg er selv ansvarlig for, at jeg bliver ved at have det på den måde. For mig er det ikke så vigtigt, om andre tænker at jeg arbejder for lidt eller for meget – for det vigtigste er at jeg er glad for det jeg laver. Jeg tror, at jeg har et arbejde som kan være lidt svært at sætte sig ind i, medmindre man laver noget ligende. Jeg taler derfor ofte med blandt andet Mette om dét, da hun laver præcis det samme – og kan sætte sig ind i de udfordringer man kan stå overfor.

Mit arbejde og min fritid hænger enormt meget sammen, og det har jo selvfølgelig fordele og ulemper, men generelt er det noget, som jeg priser mig lykkelig for. Det kan være lidt svært, at vurdere, hvor mange timer jeg bruger pr. uge.  For mig er det i virkeligheden slet ikke så interessant at anskue mit arbejde ud fra timeantallet. Jeg er jo selvfølgelig interesseret i at det går min virksomhed så godt som muligt, og det er noget jeg arbejder hårdt for – hver eneste dag. Derfor er min virksomhed også i min bevidsthed nærmest hele tiden – og jeg er fx. hele tiden på jagt efter inspiration til nye indlæg, opskrifter, sjov træning til mine klienter mm.

Arbejdspresset varierer utrolig meget. Det er forskelligt, hvor mange kampagner jeg har på blog/instagram – og hvor mange klienter jeg har til personlig træning og kostvejledning. Der er også forskel på om det er arbejdsopgaver, som har faste tidspunkter/deadlines, eller om jeg bare har mere frie tøjler. Jeg har det helt okay med, at arbejdspresset går lidt op og ned – og nyder både de travle – og de mindre travle perioder. 🙂

Jeg tror, at mange selvstændige (og lønmodtagere) kender til at det kan være lidt svært at finde en god work-life balance.  Jeg arbejder på dén hver dag – men lige nu, føler jeg at det går rigtig godt.  Jeg forestiller mig, at jeg med tiden skal arbejde lidt mindre – men det er først når jeg en dag får en familie. 🙂

Jeg synes generelt, at det er spændende at høre andres tanker omkring valg af arbejde – og deres work-life-balance. Har du lyst til at byde ind med dine valg – og tanker om fremtiden :)?
Maya

6 kommentarer

  • Karoline

    På bundlinjen handler det vel om, at man har et job for at skaffe brød på bordet 😉 Dertil kommer self. passion, logistik, privatliv, kvalifikationer, mv. Jeg synes personligt, det er et mærkeligt spørgsmål, du har fået… Det kommer til at virke som om, vedkommende vil have dig til at føle, du ikke arbejder hårdt nok? Men det er jo ikke vigtigt! Det vigtige er, at du har et arbejde, du er glad for, og som kan sikre dig økonomisk stabilitet. Og btw, så har jeg på fornemmelsen, at du har måtte knokle RIGTIG meget i perioder for at nå dertil, hvor du er i dag 😘

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Maya

      Hej Karoline. 🙂
      Tak for din søde kommentar.. 🙂

      Ja, præcis. Det var lidt den følelse jeg fik, selvom det nok ikke var hensigten. 🙂
      Jeg føler i hvert fald, at jeg arbejder “nok” – nok til at det hele hænger sammen, huslejen betales og der er mad på bordet 🙂

      Og tusinde tak for din anskuelse! Jeg mener heller ikke, at jeg er kommet sovende til der hvor jeg er. <3
      Alene det at skrive min bog, var en temmelig hård fødsel 🙂
      Jeg arbejder hver dag på, at skabe indhold som giver mening <3 – både for jer -og mig.
      Knus

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Karoline

      ❤️

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lotte

    Det må være fedt at kunne kombinere arbejde og fornøjelse på den måde, du kan. Når du mødes med veninder, som også laver blogs om træning mm, er det jo win-win. Jeg er ikke i tvivl om, at det kan være hårdt arbejde at være selvstændig, og det kræver nok lidt is i maven at kaste sig ud i det.
    Lyder som en virklig god uge, bortset fra sygdom…

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Maya

      Hej Lotte 🙂
      Ja det er noget jeg værdsætter meget 🙂 ..
      Jeg er dog også rigtig god til at kombinere arbejde og veninde-tid generelt 🙂
      Da min veninde skrev bachelor, tog hun fx. også ofte computeren med hjem til mig.. 🙂

      Det kræver rigtig meget is i maven, tro mig det er heller ikke en dans på roser altid.
      Knus

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Dorthe

    Jeg arbejder fuldtid pt 37 timer på kontor. Den 12. April starter jeg dog på en en 1-åriguddannelse som kropsterapeut. Jeg har en drøm/ide om hvo jeg skal hen med den uddannelse og håber og vil gøre alt for at det lykkes. Formentlig skal jeg arbejde 20 år endnu og jeg synes det skal være sjovt og givende at gå på arbejde.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fantastiske Kari Traa med 20-50% rabat