Fine forårsnyheder fra Adidas

Sund broccolisalat med søde hasselnødder

p1150523

Jeg var et kræsent barn – og broccoli lærte jeg først at spise da jeg var mere end 20år.  Nu elsker jeg broccoli. Faktisk troede jeg dog ikke at jeg kunne lide sådan en broccolisalat, med lidt cremet dressing – men nu har jeg lavet en version, som jeg godt kan lide. Jeg brugte yoghurt, og det gjorde dressingen ret tynd, men måske var det netop derfor, at jeg godt kunne lide dén. Jeg er nemlig ikke så vild med cremede konsistenser, hvilket jeg godt ved er lidt mærkeligt! 🙂   Så hvis du også er en kræsenpind, så prøv altså alligevel at lave denne sunde broccolisalat. Jeg synes der er en god balance i denne salat hvor der er syre, salt og sødme til stede – og ydermere et “sprødt” element! 🙂 

 Sund broccolisalat 
(Tilbehør 2-3 personer)
150 g broccoli
1 æble
1 forårsløg
1/2 granatæble

“Dressing”
Saften fra 1/2 citron
Lidt honning
1 dl. creme fraise/yoghurt/skyr
Salt & Peber

Topping
30 g hasselnødder
Lidt acaciehonning

Snit broccolien fint – det er nemmest bare at knække små buketter af.
Kog lidt vand – og hæld det over broccolien i en si. Lad det køle af.
Snit forårsløg fint og æbler i skiver og tag stenene ud af granatæblet.
Rør dressingen sammen. Smag til med salt og sødme.
Bland broccoli, forårsløg og æbler med dressingen.
På en pande rister du hasselnødderne på en pande med olie. Drys over salaten.

Maya
p1150518

2 kommentarer

  • Gitte

    Kan de holde sig i et par dage i køleskabet? Så man evt kan tage det med på job? Mvh gitte

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Maya

      Salat er nok altid lækrest på dagen, men dagen efter kan nok også gå, men så tror jeg ikke det er lækkert længere! 🙂
      Hav evt. nødder ved siden af.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fine forårsnyheder fra Adidas