Sund broccolisalat med søde hasselnødder

“Tilfældig træning giver tilfældige resultater”

_t8a0924

Foto: Winnie Methmann / Fra min bog: Et sundt År – Fadl Forlag 

I januar udkom min bog “Et sundt år”, som blandt andet indeholder 100 opskrifter & træningsprogrammer til et år.
Til bogens kapitel om styrketræning & muskelopbygning – og alle træningsprogrammerne fik jeg virkelig god feedback fra Jacob Beermann (Maxer.dk). Jacob har jeg fulgt i årevis og han er i min optik én af dem, som ved aller mest om træning i Danmark og jeg var derfor meget taknemmelig for, at han sagde ja til at hjælpe mig.

Jeg beundrer især Jacobs engagement for at dele ud af sin viden. Jacob afholder workshops i styrketræning og smerteteori, har udgivet bogen “STÆRK” og har 2 podcast: Tanketid og Stærk & Smertefri. Derudover har han i årevis delt træningsartikler, træningsprogrammer videomateriale mm. på Maxer.dk.   Jeg har lært så uendeligt meget ved at følge dig Jacob, så tusinde tak for det! 🙂

Hvis du interesserer dig for styrketræning og har en drøm om at blive stærkere, så vil jeg på det varmeste anbefale jer bogen: STÆRK, hvor du kan lære teori om styrketræning – og om de mest hyppige fejl. Ydermere lærer du at håndtere skader og smerter.  Jeg vil især rose bogen for de meget udførlige beskrivelser af træningsøvelserne, og at det svære teoretiske stof bliver omsat til et sprog, som alle kan forstå.

Tilfældig træning giver tilfældige resultater” 
Som Jacob beskriver i sin bog træner mange i “blinde” – og opnår resultater derefter.  Jeg ser mange kvinder, som bare træner på “må og få” – og ikke rigtigt har en plan for deres træning. Mange tror fejlagtigt, at de blot skal løfte den samme vægt, som de gjorde sidste gang de trænede. Hvis du træner som du “plejer”, vil du altså ikke opnå nogen nævneværdig fremgang.

Det har betydning, hvor meget vægt du løfter, hvor mange sæt & gentagelser du tager, samt hvor ofte du træner de forskellige muskelgrupper og dit øvelsesvalg. Her er det væsentligt at der er et progressivt overload, for at kroppen ser et “behov” for at blive stærkere.  Du bliver altså nødt til at varierer din træning – og ikke bare træne som du plejer.Hvis du følger træningsprogrammerne i min bog, er der taget højde for at stimuli på kroppen øges, således at kroppen udfordres.

Jeg plejer at lave nye programmer til mine klienter og mig selv ca. hver 3-4 uge, hvor jeg så skifter øvelser ud og ændrer sæt & gentagelser. Derudover er jeg altid opmærksom på om jeg kan øge vægten eller tage et ekstra sæt. Man kan og bør ikke øge vægten til hver træning, men over de 3-4 uger vil du blive stærkere. For at opleve fremgang – og at man oplever at man bliver god til noget, er det væsentligt at man gør det regelmæssigt.

Hvis du har lyst til at gå i dybden med styrketræningsteori, så kan du  læse mere i kapitel 10 i min bog: Et sundt år  og mere teoretisk dybdegående i bogen STÆRK. Det er også en virkelig god gave til din kæreste, bror eller træningsmakker.  🙂
etsundtaar_cover_skitsering_201117
_9788771801835
Maya

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sund broccolisalat med søde hasselnødder