Blomkålssalat med jordbær

“Han kommer, når du mindst venter det”

Kjole: Moves by minimum 

Jeg har ikke tal på, hvor mange gange jeg har hørt ovenstående kommentar, og jeg tror det er noget som mange singler kender til.  Min singlestatus bliver på en eller anden måde et hyppigt samtaleemne, men jeg oplever at det ikke er altid at samtalen ledes ind på emnet, på den mest galante måde.
Forleden læste jeg også søde Matilde‘s indlæg “ Ting du ikke skal sige til en singlekvinde” – hvor den og mange flere kommentarer bliver nævnt.
Jeg er ærlig talt lidt træt af den type af kommentarer, for selvom det ofte bliver sagt i bedste mening, og for at være optimistisk på mine vegne og give mig håb, så kan det være en smule trættende, at få det smidt i hovedet hver anden dag. Jeg er glad for, at der bliver spurgt ind, men det må gerne ske med omtanke, så jeg ikke føler at det er mig der er noget i vejen med, eller ‘ham’ for den sags skyld. For der er ikke nødvendigvis noget i vejen med os – vi var bare ikke et match.

Jeg har været i single i præcis 2 år efter et forhold på 4 år. Jeg føler mig ikke ‘desperat’ for at finde en kæreste, men jeg føler mig følelsesmæssigt klar til at involvere mig i et nyt menneske. Jeg venter tålmodigt, for  jeg tror ikke at man kan forcere kærligheden.

Jeg tror desværre ikke længere på, at vi rækker ud efter den samme mælk i Netto eller at han dumper ned fra himlen, selvom det da ville være at foretrække. Men jeg kan da godt tænkte;  hvor finder finder jeg ham så? … Jeg møder ham ikke på jobbet, fordi jeg er selvstændig. Jeg kommer sjældent i snak med nogen når jeg træner, og jeg går altså ikke særlig meget ud heller. Jeg har også spurgt mine veninder, om de har nogle gode kandidater, men det var heller ikke umiddelbart tilfældet.

Jeg tror, at man ofte selv bliver nødt til at gøre en lille indsats for at møde en, fordi de jo ikke bare kommer og banker på ens dør. Jeg har forsøgt lidt med tinder i perioder – og jeg har også mødt nogle mænd på de Aarhusianske dansegulve. Jeg har mødt søde, pæne, kloge og skønne mænd – og jeg har mødt det modsatte, men i hvert fald ikke lige nogen, hvor jeg har set potentialet til at det kunne udvikle sig til noget seriøst. Eller hvor timing og den geografiske placering, har besværliggjort muligheden.

Jeg synes faktisk ikke det med dating er særlig nemt, fordi jeg bliver træt af det strategiske “game”. Jeg synes i virkeligheden at det hele bliver nemmere, når man bare går åben og ærligt ind i nye relationer. Men måske skal jeg gemme snakken om det stategiske dating-game til en anden dag!

 Jeg har lagt mærke til at de her indlæg om kærlighed og dates ofte bliver læst af rigtig mange, som måske er nysgerrige eller er i samme position. Jeg vil også rigtig gerne skrive mere om emnet, så i må endelig skrive hvis der er noget i gerne vil høre min mening om 🙂 .
Det kunne være hyggeligt at høre, hvor I har mødt jeres kærester – og hører lidt om jeres dating-liv osv.
Skriv en kommentar <3 

10 kommentarer

  • Henriette

    På dating.dk mødte jeg min mand.
    Som enlig mor til 2 orkede jeg ikke ta i byen for at møde mænd på diverse barer.
    Så hjemme på sofaen i ro var den bedste løsning for mig.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nanna

    Hvor er det skønt at høre man ikke er den eneste som er træt af andres singlekommentarer! Jeg må nok ærligt indrømme at jeg er ved at give op på kærligheden og at finde en som man kan dele de små øjeblikke med. På den ene side nyder jeg at kunne bestemme over min egen tid og gøre som jeg har lyst til og på den anden er jeg skat for at ende op alene! Håber på jeg en dag kan finde en ro i mig selv og tro på at det nok skal gå ligemeget hvilken grøft jeg ender i.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sidse

    Jeg forstår virkelig dine tanker. Jeg hadede selv den type kommentarer da jeg var single. Jeg mødte faktisk min kæreste på Tinder (Bevares, mødte også en masse som absolut ikke havde potentiale) så det kan godt lade sig gøre.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • C

    Jeg har det præcis som dig og Helsematilde. Jeg får så mange af de kommentarer og jeg ved at de er sagt i den bedste mening, men jeg er snart ved at brække mig over dem. Jeg har haft et dejligt singleliv og nydt det fuldt, men også været single i mange år nu. Og jeg er mere end klar til at slå mig ned med en dejlig kæreste og have en at dele min hverdag med. Men… hvor finder man dem? Og hver gang jeg får de kommentarer med at det sker når man mindst venter det eller om jeg ikke bare er for kræsen, ja så gør det mig både sur og ked af det. For kunne jeg selv vælge, var jeg jo i et forhold for længst. Som dig har jeg både mødt søde fyre og det modsatte. Men hvis den ikke er der, så er den der bare ikke. Og det kan man ikke forcere.

    Jeg vil meget gerne læse mere om dette emne fra dig.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Gennem fælles venner over en røvfuld shots på en bar – jeg sagde nej det første år, og var sammen med både ham og andre fordi jeg langt fra var kæresteklar, men han gad vente til jeg ligesom fik øjnene op for ham. Og heldigt for mig, han var så tålmodig – her snart otte år efter, er han jo min allerbedste yndlings (:

    – A, 27 år.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Min mand og jeg er gamle efterskolevenner. Jeg kom fra Roskilde og han fra Skive.
    Vi boede på samme gang på efterskolen og det var det.
    5 år senere var vi en flok der tog på en uges sommerferie sammen på Kos og her begyndte vi at snakke sammen og var tætte langdistance venner på SMS, indtil 5-6 mdr senere hvor vi mødtes til jubilæumsfest på efterskolen og herfra blev vi kærester. Vi havde ca 8 mdr som langdistancekærester, før vi flyttede sammen og er siden blevet gift og har fået to børn.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Meget fint og hyggeligt indlæg om din hverdag. Jeg mødte min kæreste på højskole for snart 11 år siden. Måske du skulle tjekke ugekurser ud på IHS eller andre højskoler 🤩

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Jeg mødte min mand gennem frivilligt arbejde – her var vi venner i flere år før vi blev kærester! Men man kan helt sikkert møde mange ligesindede hvis man laver noget frivilligt arbejde man synes er sjovt!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stine

    Jeg mødte min kæreste på tinder (ja, det kan åbenbart godt lade sig gøre 😉 )
    Vi har været sammen officielt i fire år, kendt hinanden i 5 og venter vores første barn 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Melissa

    Er helt enig med dig! Jeg elsker disse indlæg og vil gerne læse flere af dem. Jeg kæmper selv med at finde den rigtigt og ligesom dig svært ved at finde ud af HVOR han skal findes.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Blomkålssalat med jordbær