Klar til en ny uge & gode tilbud på Nike

Om ikke at føle sig helt tilpas i sin krop

Jeg har egentligt længe tænkt på, at skrive dette indlæg, men jeg vil så nødig blive misforstået, for når elsk dig selv bølgen strømmer ind over landet, kan det pludseligt være svært at sige, at man ikke føler sig helt tilpas i sin krop…  Og jeg vil så nødig at mit syn på min krop – ændrer hvordan du ser dig selv, for det er ikke bestemt ikke hensigten. Jeg synes virkelig at vi skal være opmærksomme på ikke at sammenligne os selv med andre, men kun bruge os selv som reference ramme. Jeg synes da generelt set at vi kvinder skal arbejde mere på at accepterer og elske vores kroppe.

Nu vil jeg alligevel prøve at åbne lidt op for, hvad der fylder meget for mig for tiden. Min krop strammer og jeg føler mig ikke helt tilpas i min krop.  Min vægt er højere nu end den har været i rigtig mange år, og det føles bare forkert for mig. Jeg er træt af at min vægt og min krop pludseligt er noget jeg tænker over, men mest af alt savner jeg mit høje energiniveau – og jeg føler mig ofte meget træt og har ofte ondt i hovedet. Jeg er træt af at mine jeans strammer og at jeg craver sukker hver dag. Min fordøjelse er et cirkus, min søvn er ikke så god som den plejer, og min hud slår ud. Jeg har virkelig ikke behandlet min krop godt – i alt for lang tid. Og det bliver jeg altså nødt til at ændre på igen.
Min krop er et resultatet af de valg jeg træffer i hverdagen – og den seneste tid har jeg bare ikke truffet de bedste valg. Det vil jeg ændre på nu- så hermed en lille opsang til mig selv. 🙂

Jeg har været mere eller mindre skadet i 4 år med mit knæ og hofte, hvilket har betydet at jeg ikke kan træne ubegrænset. Jeg har nærmest altid kunne spise hvad jeg ville, fordi jeg havde en stor træningsmængde ugentligt. Det kan jeg slet ikke nu, og det har ærlig talt været svært at korrigerer mængden af mad til at jeg nu træner mere moderat. Jeg har været meget frustreret over min skade, og at jeg ikke har den “super-krop”, som jeg havde engang. Jeg løfter ca. halvdelen af hvad jeg gjorde engang, og konditonsmæssigt er der også i høj grad plads til forbedring. Jeg har brugt for mange kræfter på at fokusere på alt det jeg ikke kan, i stedet for at se på de muligheder jeg stadig har.
Jeg elsker at træne og det er egentligt ikke fordi jeg vil have at min træning skal kædes sammen med vægttab, men det er jo klart at når man pludseligt skruer trænigen ned, og ikke justerer kosten, så tager man jo selvklart på. Jeg har generelt haft lidt mindre tid og overskud til min træning i nogle måneder, men nu prioriterer jeg det igen meget højt, og træner det jeg godt kan, fordi det gør mig så glad og giver mig mere overskud!

Jeg bliver nødt til at lærer min krop bedre at kende igen, for hvad har den egentligt brug for, når jeg træner mindre end jeg gjorde for 5 år siden?

 Jeg vil gerne finde ud af hvordan min krop har det aller bedst <3

   

5 kommentarer

  • Anne

    Hej Maya 😊
    Jeg har det meget ambivalent med elsk dig selv-bølgen. Selvfølgelig er det vigtigt, at der fokus på ikke at dunke sig oven i hovedet, men nu en gang acceptere og værdsætte sig selv. Omvendt synes jeg, bølgen har taget overhånd på nogle punkter. Blot fordi man kan udpege ting ved sig selv, man gerne vil lave op på, betyder det ikke, at man ‘hader’ sig selv. Det, at man erkender, at man er nødt til at revidere sin tilværelse og ikke bare lade stå til, fordi ‘man jo skal acceptere det, man nu en gang er’, er lige så meget et skridt på vejen til at få det bedre. At man vil ændre på sin kost, en vane eller sit aktivitetsniveau, mener jeg ikke, betyder, at man er utilfreds. Tvært i mod anser jeg det som en styrke, at man ikke sætter skykklapper for øjnene, fordi man vil leve efter devisen om, at man skal elske sig selv uanset hvad. Ja, man skal elske sig selv, men det udelukker ikke, man ikke kan ændre sig 😊
    Knus Anne

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Josefine

    Kaere Maya,
    Jeg kan sagtens genkende tankerne bag dit indlaeg. For nogle aar siden var jeg en laekker og tonet stoerelse 36. I dag kan jeg klemme laarbasserne ned i en stoerelse 38 og kan kun netop passe en str. s i bluser. Jeg ved, det ikke er den store forskel, men de 5 kg ekstra irriterer mig graenseloest og det er som om, at jeg ikke kan komme af med dem, med mindre jeg traener min. 5 gange ugentligt. Det har jeg bare ikke tid eller lyst til, for saa maa man jo vaelge andre ting fra.
    Saa jeg kan sagtens forstaa dig. Naar man nu har vaeret megafit en gang er det svaert at acceptere at der skal lidt mere til nu.

    Til gengaeld vil jeg sige, at du stadig ser brandgodt ud!
    KH
    Josefine

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • C

    Åh hvor jeg kender det. Jeg har selv bøvlet med en skade i min hofte og ben de sidste 3 år, hvilket har gjort at jeg i lange perioder slet ikke har kunne træne. For mig hænger træning og sund kost sammen, så der havde også sneget sig nogle kilo på i løbet af de år, da jeg slet ikke kunne finde ud af det uden min træning. Jeg ved slet ikke om du selv vil klare det eller ej. Men jeg meldte mig til Michelle Kristensens bootcamp her i juni og det har haft revolutionerende indvirkning på mig, min krop og hvordan jeg faktisk kan tabe mig samtidig med at jeg har det fantastisk og min krop har aldrig haft det bedre og jeg føler ingen sult, som når jeg ellers har prøvet at tabe mig tidligere. Så det er i hvert fald en klar anbefaling herfra.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trine

    Jeg har det pt. (nogle dage) på samme måde. Min træningsmængde er heller ikke så stabil som den plejer, både pga. skader og nye jobs. Og det er jo helt okay. Men det afføder en vis utilpashed og usikkerhed, når man (bevidst eller ej) har en del identitet i ens træning. Jeg får et boost selvsikkerhed af at være god til det jeg gør, under min træning, og kan bruge det i løbet af min hverdag. Så handler det også om social bekræftelse, fordi crossfit virkelig samler folk – og gør at man ses med andre en ens kollegaer dagligt. Men tak for at italesætte noget en del nok går med, selvom de overordnede er okay i deres krop.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Klar til en ny uge & gode tilbud på Nike