Sunde ispinde med bær

Veninde weekend i Kiel: Oplevelser, Mad og Hotel

Reklame For Tysk Turist Information.  /Ein Smuttur  

Jeg har i weekenden været på en smuttur til Tyskland hvor jeg sammen med min veninde Emmelie besøgte byen Kiel.  Vi rejste med tog fra Aarhus til Kiel, hvilket tog ca. 4 timer med et skift. Jeg synes, at det er meget behageligt at rejse med tog. Vi havde begge lidt arbejde der skulle ordnes, så turen derned føltes ret kort. Der var dog også plads til at nyde morgenmad og kaffe. 🙂 Hvis man har bil, så er det dog lidt nemmere at se mere af området.
Vi boede på hotel Steigenberger Conti Hansa, som er ca. 1,5 km fra banegården. Vi tog den korte gåtur langs vandet, så vi også kunne få et lille indtryk af byen. Hotellet er blevet renoveret, så værelserne fremstår super fine. Der er wellness og et lille fitnesscenter på hotellet. Især vil jeg gerne fremhæve den yderst lækre brunch! MUMS!
Vi har simpelthen haft den skønneste weekendtur, så jeg har glædet mig til at dele dette indlæg med jer.  Jeg vil dog godt sige, at der er virkelig virkelig meget man kan opleve i Kiel, så vi vil helt sikkert gerne tilbage!

Fredag: Vi ankom til hotellet ved 15 tiden. Vi pakkede hurtigt en taske, og hoppede på en bus ned mod vandet. Vejret var strålende, så derfor havde vi fået anbefalet at spise på SEEBAR, som lå helt ude på vandet. Virkelig et mega fedt sted!! 🙂 … Vi hoppede på deres pizzaer til frokosten, og de var super lækre. Det er helt vildt så meget billigere det er at spise i Tyskland.


Derefter skulle vi ud på Stand up Sup Board, med SupFlow Kiel, som var placeret samme sted. Her blev vi mødt af søde Isabella som skulle være vores instruktør. Jeg har prøvet stand up paddle et par gange, men det var første gang for Emmelie. Det var lidt svære forhold, da der var meget blæst og bølger. Vi sejlede dog alligevel et langt stykke, så jeg var godt træt i arme, skuldre og faktisk også mavemusklerne da vi kom retur. Vi lavede også lidt sjove øvelser på boardet, hvor vi lå i læ af restauranten:  jump squat, push ups, mountainclimbers osv. Jeg prøvede også at stå på hovedet, hvilket også lykkedes. Det var en virkelig sjov oplevelse, og jeg ELSKER vandsport.  Jeg har det jo som en fisk i vandet, så jeg er bare stor fan af at lave sådan nogle aktiviteter – også når man er på ‘ferie’ 🙂 ..


Derefter gik vi op og klædte om, inden vi faktisk spiste aftensmad igen samme sted.  Der var så meget på menukortet, blandt andet også en masse grill. Jeg besluttede at snuppe en burger, det var lige det jeg havde lyst til efter at have plasket rundt i vandet.  Vi sad længe og nød det smukke sted, hvor man kunne sidde og kigge ud på vandet. Derfor var klokken også næsten 21.30 inden vi drog hjemad. Derfor var der energi til andet end at smovse lidt chokolade under dynen i den gode hotelseng, og se lidt serie.

Lørdag: Vi vågnede veludhvilede efter en god nattesøvn. Derefter gik vi ned i hotellets morgenmadsbuffet og tog for os af retterne.  Der var et stort udvalg af frisk frugt, æg, pandekager, brød og wienerbrød.
Derefter gik vi ned til havnen, hvor vi tog en færge til Falckensteiner brücke, her skulle vi nemlig besøge High Spirits Hockseilgarten. Som var et stort område hvor man kunne klatre og prøve adskillige svævebaner. Det var et meget børnevenligt sted, for der var forskellige baner inddelt efter niveau. Først fik man en grundig sikkerhedsgennemgang, hvor vi blev instrueret i hvordan vi skulle hægte os på de forskellige baner. Man havde nemlig klatreudstyr på, hvilket gjorde mig fuldstændig tryg. Vi startede meget højt oppe, og jeg må indrømme at selvom jeg ikke er højdeskræk, så gav det mig lidt høj puls. Jeg har desværre ikke billeder fra trætoppene, men det var en virkelig sjov oplevelse, og man kunne sagtens bruge mange timer på at lege tarzan i skoven. Inden vi tog mod Kiel igen, så spiste vi vafler på Elefant Am Strand. Der er en virkelig virkelig lækker sandstrand der også, så havde man mere tid, så kunne man sagtens fordrive nogle timer der.

Da vi kom tilbage til hotellet besluttede vi os for at slappe af i hotellets wellness afdeling, hvilket var super skønt. Derefter gjorde vi os klar til at tage ud at spise.  Vi spiste på Banmaai – Thai Kitchen & Bar, som lå lige 500 meter fra hotellet. Her kunne man få virkelig lækker Thai Mad. 

Søndag: Vi sov lidt længe, men ville alligevel nå en hurtig tur i hotellets fitnessrum. Der var løbebånd, crosstrainer, cykler og lidt håndvægte. Vi fik  pulsen op og sved på panden, og det var en god start på dagen. Derefter gik vi all in i hotellets brunch, mums!
Derefter checkede vi ud af hotellet og turen gik nord på.
Vi besøgte først JanbecksFAIRhaus, som var den hyggeligste café. Her fik vi serveret hjemmebagt brød og scones med diverse hjemmelavede marmelader og andet smørepålæg. Det var den sødeste dame der ejede stedet, og hun fortalte hvordan de drev stedet med bæredygtighed i fokus. Virkelig et hyggeligt sted, som også har overnatningsmuligheder, hvis man drømmer om et sted, hvor man kan komme helt ned i gear.

Derefter kørte vi til Barfuss Parken i Schwackendorf hvor man på en 1,5 km rute igennem parken skal prøve forskellige udfordringer med sine fødder. Man skal blandt andet forsøge at binde en knude kun med fødderne, balancere på slackline og forskellige udfordringer, samt en tur igennem mudderbadet. Derudover har de nogle forskellige dyr blandt andet heste, grise og får – som man må fodre.
Et yderst børnevenligt sted, som er hyggeligt for store og små! 🙂 .. Emmelie er alle dyrenes ven, men for mig var det virkelig grænseoverskridende at skulle fodre den store hest. Da vi havde fået vasket fødderne rene, gik turen atter hjem til Aarhus. <3

 Læs mere om Schleswig Holstein: her. 

   

5 kommentarer

  • Kiel er viiildt hyggeligt – I må prøve byens ældgamle og topfine konditori næste gang, det er så bedårende.

    – A

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lene Andersen

    Hej 🌺
    Det lyder super hyggeligt i Kiel, jeg vil lige spørge, om det i foretog jer om søndagen også var i Kiel, og om i bare tog en bus rundt til cafeer og forlystelser? Jeg er selv ikke den bedste til at finde rundt 😜
    Mvh Lene 🍀

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Maya

      Hej Lene 🙂 – Nej den Barfuss Park var en times tid fra Kiel, hvor vi havde kørelejlighed! 🙂 ..

      De fleste restauranter lå i nærheden. Men fx ned til Seebar der tog vi bare en alm. offentlig bus! 🙂
      Fra banegården til hotellet var 1,5 km, og der gik vi bare 🙂 ..
      Jeg bruger altid bare google maps appen, den virker heldigvis også i tyskland. 🙂

      Knus

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Henrik Mikkelsen

    Prøv gerne også das Wirtshaus. En fantastisk bayersk restaurant. Super lækker brunch både lørdag og søndag og ellers en masse lækkert tysk.
    Hver tredje fredag schlagernacht med udelukkende schlager,usikker med dj og fed stemning. Højt humør og masser af tyske øl

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sunde ispinde med bær