Første gang som instruktør på Marbella Fitness Camp

Om at passe på hud og krop

Annonce for Neutral

Det er vigtigt for mig, at passe på min hud – og på min krop generelt. Jeg træner og spiser sundt, for at give min krop de bedste betingelser for at have det godt. Jeg føler mig mest sund, når jeg tænker mindst muligt over dét. Jeg har etableret gode sunde vaner, som gør det nemmere for mig at træffe sunde valg i hverdagen. Jeg er blandt andet opmærksom på, at undgå unødig kemi. Jeg ved, at hvis jeg vælger produkterne fra Neutral, så er jeg allerede et langt stykke.

Som barn havde jeg ofte eksem på armene, men efter at min mor droppede det parfumerede vaskepulver og skiftede det ud med Neutral, så har jeg ikke haft et eneste udslæt. Jeg bruger derfor fortsat vaskepulveret fra Neutral, og så må jeg altså leve med at mit sengetøj ikke dufter af lavendel. Derudover køber også altid opvaskemiddel uden parfume, for det er jo fuldstændig unødvendigt at mine tallerkener skal dufte af blomstermarker, når jeg vasker op i hånden hver eneste dag.

Når det gælder hudpleje er jeg ligeledes opmærksom på primært at vælge noget uden parfume og parabener. Jeg bruger næsten altid bodyshampoo og bodylotion uden parfume – og hvis jeg gør, så er det fordi det skal være en lille ‘luksus’, fx. i weekenden, at smøre mig ind i en lækker creme med en smule duft.

Jeg er opmærksom på at de fleste produkter i min hudplejerutine er uden parfume og unødig kemi. Derfor er jeg også blevet rigtig glad for at Neutral har lanceret en ny linje, med en Micellar Water, en dagcreme og en natcreme. Alle produkterne er uden parfume og unødige tilsætningsstoffer. Jeg vil især gerne fremhæve rense produktet, som er en af de mest skånsomme på markedet, men alligevel fjerner makeup i et snuptag.
Jeg bruger Micellar Water både til at fjerne øjenmakeup og rense huden, og man behøver ikke skylle efter med vand. Når jeg skal i seng om aftenen orker jeg ikke en hel masse hurlumhej med en masse forskellige produkter. Så i hverdagen fungerer det super godt med blot disse 2 produkter. Indimellem bruger jeg dog også en fugtmaske eller serum.

For mig fungerer det godt at de fleste produkter i min rutine er uden parfume mm. men at jeg stadig giver mig selv lov til fx. at bruge et sprøjt parfume (primært på tøjet!)  og at der også er nogle af mine favorit makeup produkter som indeholder en smule.  Jeg vil dog også godt prøve at gå min makeup efter i sømmene, og se om jeg kan finde nogle alternativer, som er sundere. Men det er også svært når man har brugt den samme mascara altid, kender I ikke det? .. Så jeg er altså ikke helt fanatisk, men jeg tænker over hvad jeg putter på min hud. Jeg mener at jeg har en sund ‘base’ og det kan jeg mærke giver mig god samvittighed  – og at min hud har det godt. Lidt på samme måde når jeg primært spiser sundt og træner, så giver det mig også plads til lidt søde sager osv. uden at det gør den helt store forskel for min krop! 🙂

Hvad er dit forhold til parfume – er det noget du er bevidst om i hverdagen? 


Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Første gang som instruktør på Marbella Fitness Camp