Om at passe på hud og krop

At skabe plads til refleksion

Kjole: Second Female

Jeg sidder lige nu på terrassen i Marbella, hvor jeg lytter til en god playliste – og samtidig cikadernes intense lyd. På bordet står en kold cola zero – og en plade chokolade. Jeg har fundet mig et roligt og komfortabelt spot til at skrive det indlæg, som jeg har tænkt over i et par dage.

Jeg har nu været i Spanien i to uger, men der er stadig en uge til at jeg vender hjem til Danmark. Hvad der skulle have været én uge, blev pludseligt til tre uger  – og den beslutning har været den helt rigtige. Jeg har det simpelthen så fantastisk hernede.  Hver gang jeg er i Spanien, får jeg en tilbagevendende tanke om, hvor fantastisk det kunne være en dag at flytte herned, men jeg tror ikke at det er tiden endnu, men måske det kommer en dag.

Når jeg kommer væk fra min hverdag og mine vante rutiner, så bliver der skabt et rum hvor jeg bedre kan reflektere over små og store ting i mit liv fx.  hvad er mine værdier? hvad drømmer jeg om? hvor skal jeg rejse hen næste gang?  hvad inspirerer mig? hvilke mennesker giver mig energi? hvordan er min påvirkning på andre mennesker? hvor vil jeg hen med min virksomhed – og hvad vil jeg med mit liv?

Jeg har stadig langt fra svarene på de spørgsmål, men jeg kan mærke at jeg kan se det i et andet perspektiv – og på en eller anden måde nemmere zoome ud, når jeg er langt væk fra min base. Hernede har jeg gået nogle lange ture, men også bare haft tid til at forfølge en tanke når jeg ligger ved poolen. Jeg tænker rigtig meget over, hvordan jeg kan skabe de bedste betingelser for at jeg har det bedst muligt i krop og sind – hvordan jeg kan være den gladeste Maya – og den bedste udgave af mig selv.

At rejse giver mig virkelig et mentalt overskud, som jeg værdsætter. Det er noget som i ugevis giver mig fornyet energi. For mig er det vigtigt at jeg har steder, hvor jeg kan lade mentalt op. For mig er det rejser – eller en tur hjem til min familie.
Jeg er ikke så god til lave åndehuller i hverdagen, men det vil jeg virkelig gerne være bedre til. Jeg ved hvor vigtigt det er for mig, at jeg kommer ud i naturen eller ned til havet.
Jeg tror det er vigtigt at man skaber plads til refleksion og fordybelse. Så man ikke bare lader den ene dag tage den anden. Hvad tænker I?

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Om at passe på hud og krop