Citron Chia grød

 Citron Chia grød, MUMS! Jeg forstår ikke, at jeg ikke før har tænkt på at komme citronskal i chiagrøden, og jeg har heller ikke lige set det nogen steder. Jeg ELSKER citronsmagen i denne chiagrød, det gør den bare endnu mere frisk og lækker – og gør at den nærmest smager af dessert.  Det er altså en klar ny favorit, jeg tror slet ikke jeg vil lave det uden citron fra nu af. Nå, men. Chiagrød er jo bare super smart, fordi det gør morgenen meget nemmere. Det tager ikke meget mere end 2 minutter at bikse sammen om aftenen, men det bliver man altså glad for hvis man ikke er så morgenfrisk.

Jeg spiste hele portionen, men det er jo lidt forskelligt hvor sulten man er om morgenen. Så har skrevet 1-2 personer. Kommer også lidt an på om man vil have frugt/nødder eller andet på toppen!

Citron Chia grød
(1-2 personer)
3 dl yoghurt naturel
4 tsk chiafrø
1 tsk kakaonibs
Skal fra 1/2-1 citron
2 spsk havregryn
2-3 spsk mælk af en art
0,5 tsk vanillepulver

Dag 1:
Bland alle ingredienserne sammen.
Sæt på køl natten over.

Dag 2:
Tag ud af køleskabet og spis 🙂



2 Comments
  1. Det er SÅ lækkert med citronskal, jeg hældte ved et tilfælde chiafrø i min første rest koldskål engang i maj… og blev helt afhængig <3

    1. Ja Citron er bare så lækkert! 😀 Ej det lyder også lækkert med en slags koldskåls-chiagrød! Mååms!

Leave a Reply

Your email address will not be published.