Spar 20 % på M2 serum, Maria Nila, Kevin Murphy, Olaplex mm.

Spinattærte med hytteost & pinjekerner

I dag vil jeg dele opskriften på en spinattærte med hytteost og pinjekerner. Jeg bruger altid den samme tærtebund, fordi den barer fungerer. Det er en ret grov tærtebund, som er en opskrift jeg har fra min mor. Den er virkelig lækker.  Jeg eksperimenterer altid med lidt forskelligt fyld alt efter hvad jeg har i køleskabet. Spinat er en mine favoritter  – for det fungerer bare så godt i tærter.  Æggemassen bliver kun bedre af at få lidt hytteost i , mums! Hytteost og æg bridrager også med gode proteiner, nu når der ikke er kød i denne tærte.

Spinattærte med hytteost og pinjekerner 
Bund
3 dl grahamsmel
1 dl hvedemel
1 dl olie (evt. mindre)
1 dl vand
1 tsk salt
1 tsk bagepulver

Fyld
2 løg (170 g)
250 g spinat
150 g frosne edamame bønner

Æggemasse
3 æg
250 g hytteost
1 dl mælk
Salt/peber
Skal fra en halv – eller hel citron.  (JA!)

Topping:
30 g Pinjekerner
Friske krydderurter fx. basilikum
Evt. Radiser

Tænd ovnen på 200 grader.
Start med at røre tærtedejen sammen, brug til sidst hænderne til at samle den helt. Brug lidt olie i tærtebunden, og fordel så tærtedejen heri.
Tryk lidt huller i bunden med en gaffel.
Forbag tærtebunden 10-12 minutter.
Svits løg på en pande med lidt olie til de bliver gennemsigtige og lidt lysebrune.
Optø bønnerne i lidt vand – og giv dem også en tur på panden.
Skyl og damp spinaten. Tryk lidt af vandet ud og skær spinaten i mindre stykker.
Pisk æggemassen sammen. Tilsæt spinat og bønner heri.
Fordel løgene på tærtebunden.
Fordel ægge-spinat massen på tærtebunden.

Bag tærten i ovnen ca. 30-35 minutter.
Rist pinjekerner på en tør pande.
Server tærten med pinjekerner, krydderurter og evt. radiser.

Velbekomme.


Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Spar 20 % på M2 serum, Maria Nila, Kevin Murphy, Olaplex mm.